Nyt studie kan ikke påvise effekt af aerob fysisk træning oven i vanlig rehabilitering efter apopleksi, men dansk ekspert påpeger flere svaghedspunkter og advarer mod generalisering af resultatet.
En stor andel af patienter med apopleksi oplever funktionstab. Neurorehabilitering er en multidisciplinær indsats, som indeholder forskellige elementer af fysisk træning, herunder aerob træning og styrketræning. Et Cochranereview konkluderede tidligere, at aerob træning øger ganghastighed og gangkapacitet, og at kombineret træning også øger balancen. Et nyt studie randomiserer 200 patienter med betydende funktionsnedsættelse efter apopleksi til tidlig rehabilitering, som ud over vanlig rehabilitering enten omfattede 20 sessioner med aerob gangtræning på et løbebånd (20 sessioner a 25 min) eller sham-intervention bestående af »muskelafslappende øvelser« med fokus på mental og fysisk velvære. Efter tre måneder var der ingen forskel mht. ganghastighed og ADL-funktioner bedømt ved Barthel Indeks, men lidt flere patienter i aerob gangtræningsgruppen havde oplevet fald og recidiv af apopleksi.
Klinikchef Kåre Severinsen, Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Hospitalsenhed Midt, kommenterer:
»Studiet viser klassiske udfordringer, som er til stede, når man vil undersøge effekt af et enkelt element i en i øvrigt multidisciplinær og individualiseret neurorehabilitering. Den spontane remission og effekten af den ,konventionelle rehabilitering’ i den subakutte fase er langt det vigtigste, så på trods af et relevant design og en relevant målgruppe kan effekten af add-on-gangbåndstræning ikke påvises. Man må overveje, om interventionen i studiet var intensiv nok, herunder om den havde en sufficient længde i forhold til at opnå en reel aerob forbedring. Derfor belyser studiet reelt heller ikke effekten af aerob træning, men effekten af generel gangbånds- og gangrobottræning af stroke-patienter. Forsøgsdeltagerne har vidt forskelligt udgangspunkt for træningen: fra ingen selvstændig gangfunktion til selvstændig gangfunktion. I denne brede gruppe er effekten af den gennemførte intervention ikke målbar efter fire ugers træning. Studiet bekræfter således, at vægtaflastet gangbåndstræning ikke bør anvendes som standardbehandling i hele patientgruppen i den subakutte fase, men derimod individuelt under hensyntagen til, hvor langt patienten er i sit rehabiliteringsforløb, og under hensyntagen til patientens samlede fysiske og kognitive ressourcer«.
Interessekonflikter: ingen
