Højeste koncentration af SARS-CoV-2 i spytprøver fra bagerste del af svælget ses omkring diagnosetidspunktet, hvilket er foreneligt med den hurtige spredning.
Den mest almindelige diagnostiske test for SARS-CoV-2 er podning fra naso- eller oropharynx. Undersøgelsen kan være ubehagelig for patienten og udsætter prøvetageren for smitte, hvis der ikke bruges effektive værnemidler. I en ny artikel monitorerer man koncentration af virus i spytprøver fra den bagerste del af oropharynx. Forfatterne argumenterer for, at spytprøven, som patienten selv frembringer, er en blanding af sekreter fra nasopharynx, spytkirtler og de nedre luftveje og er et godt spejlbillede af virusmængden i luftvejene. Baseret på gentagne målinger af virus i sådanne spytprøver fra 23 patienter med verificeret SARS-Cov-2-infektion konkluderer man i artiklen, at modsat SARS-CoV og MERS-CoV, hvor virusmængden først peaker efter 7-10 dage efter diagnosen, er virusmængden ved den nye SARS-CoV-2 allerede meget høj omkring diagnosetidspunktet og aftager efter den første uge. Efter 14 dages sygdom kunne man detektere antistofrespons i serum rettet mod flere typer virusproteiner.
Overlæge Ann-Brit Eg Hansen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »I studiet havde patienterne haft symptomdebut fire dage før diagnosen, og studiet bekræfter, at SARS-Cov-2-viral load peaker meget tidligt i sygdomsforløbet. Dette er foreneligt med transmissionsmønsteret, hvor transmission fra smittede personer, der endnu ikke har udviklet tydelige symptomer, bidrager til den hurtige spredning. Studiet viser også, at serologiske test potentielt kan anvendes som supplerende diagnostik af COVID-19 hos patienter med sen præsentation og til overvågning af graden af immunitet i befolkningen«.
Interessekonflikter: ingen
