To tilfælde af laryngocele

Et laryngocele er en sjælden, benign dilatation af den anteriore del af ventriculus laryngis. Symptomerne kan være hæshed eller en hævelse på halsen eller en kombination. Det er velbeskrevet, at der findes en sammenhæng mellem larynxcancer og laryngocele, og en grundig klinisk og billeddiagnostisk undersøgelse er således af stor betydning. Af de to beskrevne patienter blev den ene opereret, og den anden blev observeret konservativt pga. almen svækkelse.

Et laryngocele er en sjælden, luftfyldt benign dilatation af appendix ventriculi. Det er den forreste del af ventriculus laryngis Morgagni (VLM), et spalteformet hulrum mellem de sande og falske stemmelæber.

Incidensen er vanskelig at fastslå, idet der formodentlig er en del subkliniske tilstande. Symptomgivende laryngocele er anslået til 1 pr. 2,5 mio. pr. år [1], men undersøgelser af patienter med larynx- og hypopharynxcancer tyder på, at tilstanden er langt hyppigere end dette [2, 3]. Tilstanden er hyppigere hos mænd end hos kvinder (ratio 3:1) og optræder oftest i femte dekade [2]. De symptomer, der typisk bringer patienten til læge, er hæshed, globulusfornemmelse og/eller en hævelse på halsen.

Da det synes at være sikkert, at der findes en relation mellem laryngocele og larynxcancer [3], bør tilstanden altid afstedkomme henvisning til en øre-næse-hals-afdeling mhp. videre udredning. Diagnosen stilles ved laryngoskopi sammenholdt med billeddiagnostik, hvilket i dag oftest vil være magnetisk resonans (MR)-skanning.

Sygehistorier

I. En 74-årig kvinde blev henvist til en øre-næse-hals-afdeling af egen otolog med parafaryngeal udfyldning og smerter i halsen. Symptomerne havde stået på i 3-4 måneder.

En fiberlaryngoskopi viste øget fylde af plica ventricularis og plica aryepiglottica. En MR-skanning viste venstresidigt laryngocele. Der var ingen cancersuspekte forandringer. Idet patienten havde betydende kardiologisk sygdom, fandt man det anæstesiologisk kontraindiceret at foretage operation, hvorfor konservativ behandling i form af punktur blev valgt. Laryngocelet recidiverede dog efter få dage igen.

II. En 62-årig kvinde blev henvist af egen læge til en øre-næse-hals-afdeling pga. afoni og blød udfyldning på venstre side af halsen. En MR-skanning viste kombineret laryngocele (Figur 1 ).

Patienten blev henvist til Rigshospitalet, hvor der ved punktur blev udtømt 20 ml blakket materiale. Hun fik med det samme sin naturlige stemme igen. Få dage efter blev hun opereret for laryngocelet med ekstern adgang og fik ikke siden gener.

Diskussion

VLM er beklædt med respirationsvejsepitel, der indeholder store mængder bægerceller, hvis funktion er at fugte stemmelæberne. Den anteriore del af VLM ender i en lille blind sæk, der hos nogle fortsætter op mellem cartilago thyroidea og larynx' mucosa. Man taler om et laryngocele, såfremt sækken kommer over cartilago thyroideas øvre kant [4].

Man deler traditionelt laryngoceler op i interne (20%), eksterne (30%) og kombinerede (50%) [4]. Det interne ses som en hævelse af plica ventricularis, strækker sig op i plica aryepiglottica og kan give anledning til hæshed evt. stridor. Det eksterne vil ofte vise sig som en blød tumor, der indeholder luft anteriort for m. sternocleidomastoideus. Som anført vil halvdelen have en både intern og ekstern komponent. Dette er vigtigt at huske, da tryk på et ekstern laryngocele kan forskyde luften til den interne del og kompromittere patientens luftveje.

Et laryngoceles kommunikation til larynx kan helt eller delvis aflukkes, og det kan herefter fyldes med mucus, et såkaldt laryngomucocele. Det kan også inficeres og give anledning til et laryngopyrocele. Sidstnævnte kan vise sig som en dyb absces på halsen.

Micheau et al sammenlignede 546 laryngektomipræparater med 360 faryngolaryngektomipræparater, hvoraf de sidste var uden tegn til cancer laryngis. Af de 546 med erkendt larynxcancer fandt man 18% med laryngocele mod 2% af de 360 i kontrolgruppen [3].

Lindell et al undersøgte 2.068 patienter, der var henvist for cancer i larynx eller hypopharynx. Syvogfirs af disse havde laryngocele (4,2%), af disse havde 43 larynxcancer (49%), otte hypopharynxcancer (9%) og 36 ingen erkendt cancer (41%) [2].

Man kender ikke den endelige patogenese for udviklingen af laryngocele. Der findes dog enighed om, at svaret skal findes i trykforholdene i larynx heraf navnet glass-blowers' disease [4]. Som årsag til den øgede forekomst hos cancerpatienter har man foreslået, at supraglottisk larynxcancer kan virke som en ventil og således lade luft passere ind i VLM, men ikke ud. Dette forklarer dog ikke tilstedeværelsen af kontralaterale laryngoceler. Årsagen i disse tilfælde findes måske i ændring af luftstrømme samt irritation af larynx med hoste og rømmen og et deraf øget tryk til følge [3]. Man må dog formode, at der skal være en kongenit prædisposition, for at tilstanden kan udvikles.

Behandlingen er i første række kirurgi. Klassisk vælger man ekstern adgang, hvorved man frilægger laryngocelet ved dets udgang gennem foramen thyrohyoideum og følger dette til VLM. Det kan være nødvendigt at supplere med en intern adgang. Flere steder anvendes primært endoskopisk adgang til den interne del, der frilægges ved hjælp af CO2 -laser [5].

Henrik Bredahl Sørensen, Ole Suhrs Gade 14, 2. th., DK-1354 københavn K. E-mail: hbredahl@dadlnet.dk

Antaget: 18. april 2007

Interessekonflikter: Ingen

1. Stell PM, Maran AGD. Laryngocele. J Laryngology and Otology 1975;89;915-24.
2. Lindell MM jr., Jing BS, Fischer EP. et al. Laryngocele. Am J Roentgenology 1978;131;259-62.
3. Micheau Ch, Luboinski B, Lanchi P. et al. Relationship between Laryngoceles and Laryngeal Carcinomas. Laryngoscop 1978;88:680-8.
4. Gallivan KH, Gallivan GJ. Bilateral Mixed Laryn goceles. J Voice 2002;16;258-66..
5. Devesa PM, Ghufoor K, Lloyd S et al. Endoscopic CO2 laser management of Laogocele. Laryngoscope 2002;112;1426-30.