Content area

|
|

To tilfælde af leptospirose med involvering af centralnervesystemet

Forfatter(e)
Kasper Sommerlund Moestrup1, Toke Seierøe Barfod2 & Dennis Back Holmgaard3
1) Infektionsmedicinsk Klinik, Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme, Rigshospitalet 2) Lunge- og Infektionsmedicinsk Sengeafsnit, Sjællands Universitetshospital 3) Afdeling for Virus & Mikrobiologisk Diagnostik, Statens Serum Institut

Ugeskr Læger 2019;181:V04190247

Leptospirose er en zoonose, som forårsages af spirokæter fra slægten Leptospira. Inkubationstiden er ca. ti dage, og sygdomsforløbet kan være mildt og selvlimiterende, men kan også udvikle sig alvorligt og medføre nyresvigt, leversvigt, meningitis og død [1-3]. Bakterierne har reservoir i pattedyr, og især mus og rotter er reservoir for smitte til mennesker i Danmark. Leptospira udskilles i urin fra inficerede dyr, og bakterierne kan overleve i måneder i vand og jord. Mennesker smittes oftest efter kontakt med kontamineret vand, når slimhinder eller en beskadiget kutan barriere eksponeres for Leptospira [2, 4]. Vi præsenterer her to sygehistorier med eksempler på, at leptospirose bør overvejes ved uafklarede infektioner i centralnervesystemet (CNS).

SYGEHISTORIER

I. En 26-årig kvinde med Swyers syndrom blev indlagt efter seks dages svær hovedpine og tre dages feber, myalgier og kvalme. Hun var ved fuld bevidsthed og uden andre meningeale symptomer. Hun havde en temperatur på 38,2 °C og fik foretaget lumbalpunktur. Undersøgelse af cerebrospinalvæsken (CSV) viste 6 × 106 celler/l samt niveauer af laktat, protein og glukose i normalområdet. Sinustrombose blev udelukket ved MR-skanning af cerebrum. Blodprøver og urinstiks viste et niveau af C-reaktivt protein (CRP) på 72 (mg/l), normalt kaliumniveau, let forhøjet kreatininniveau, let leukocytose, let forhøjet laktatdehydrogenaseniveau samt hæmaturi og proteinuri. Ved yderligere anamneseoptagelse blev man opmærksom på, at patienten holdt to rotter som kæledyr, at de løb frit rundt i hendes lejlighed, og at en af rotterne havde kradset hende to uger forinden. Begge rotter var erhvervet hos en lokal dyrehandler. Patienten blev behandlet med intravenøst givet penicillin 2 MIE × 4 og blev symptomfri i løbet af få dage. En polymerasekædereaktion (PCR)-undersøgelse for Leptospira-DNA var positiv i både CSV og urin. Patienten blev udskrevet efter tre dages indlæggelse til behandling med peroralt givet doxycyclin 100 mg × 2. To uger efter var hendes biokemiske værdier normaliseret, og rotterne var aflivet.

II. En 51-årig mand blev indlagt efter en ferie i Thailand, hvor han havde dyrket river rafting. Han klagede over feber, kvalme, hovedpine, nakkesmerter, myalgier og mørkfarvet urin. Objektivt var han svedende, hyperventilerende, smerteforpint, havde konjunktivitis og var ved fuld bevidsthed og uden andre meningeale symptomer. Blodtrykket var 96/57 mmHg og temperaturen 38,1 °C. Han havde normalt arterielaktatniveau og en fuldt kompenseret metabolisk acidose. CSV var klar med 136 × 106 celler/l, og niveauerne af laktat og glukose var i normalområdet. Initial urinstiks og biokemi viste mikroskopisk hæmaturi, proteinuri, trecifret CRP-niveau, neutrofil granulocytose, svært forhøjet kreatininniveau, normalt kaliumniveau samt let forhøjede levermarkører, og et ekg viste atrieflimren. Han blev behandlet med intravenøst givet ceftriaxon 4 g × 1/dag og væsketerapi, som efter et døgn resulterede i symptomlindring og et spontant skifte til sinusrytme. Leptospira-DNA blev påvist i CSV, blod og urin. Biokemien normaliseredes i den efterfølgende uge, og han blev udskrevet til behandling med peroralt givet doxycyclin 100 mg × 2.

DISKUSSION

På verdensplan estimeres det, at ca. 1.000.000 mennesker årligt smittes med leptospirose, og at ca. 59.000 dør af sygdommen [5]. I Danmark registreres der kun 10-30 tilfælde årligt (Figur 1), og disse ses hyppigst hos personer, der arbejder i risikoerhverv i f.eks. kloakker, dambrug eller åer [2]. Udbrud er også registreret efter oversvømmelser af kloakker og åer eller sportsarrangementer i relation til åer [2]. Sygehistorierne illustrerer dog, at almindelige danskere også kan inficeres efter tilsyneladende trygge aktiviteter, som at dyrke vandsport eller anskaffe kæledyr fra en dyrehandler. Da mange danskere er uvidende om leptospirose, ville det være gavnligt, at arrangører af sportsaktiviteter med kontakt til ferskvand informerede om sygdommen og relevante forholdsregler samt iværksatte forebyggende foranstaltninger. At dyr fra danske dyrehandlere er smittekilde for leptospirose til mennesker, bør give anledning til en vurdering af, om screeningen af dyr hos dyrehandlerne er tilstrækkelig. Sygehistorierne belyser desuden vigtigheden af, at klinikere kender og spørger til relevante ekspositioner for leptospirose ved uafklaret (CNS-)infektion, da Leptospira ikke kan påvises ved en rutinemæssig bloddyrkning. Diagnosen stilles ved PCR-undersøgelse af blod, urin og CSV eller påvisning af specifikke antistoffer [2]. En negativ PCR-undersøgelse udelukker ikke diagnosen, og ved klinisk mistanke kan en mikrobiolog eller infektionsmediciner kontaktes for rådgivning [2].

Korrespondance: Kasper Sommerlund Moestrup. E-mail:
kasper.sommerlund.moestrup@regionh.dk, kasper.moestrup@gmail.com

Antaget: 20. august 2019

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 7. oktober 2019

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Reference: 
Ugeskr Læger 2019;181:V04190247

Kasper Sommerlund Moestrup, Toke Seierøe Barfod & Dennis Back Holmgaard:

Two cases of leptospirosis with involvement of the central nervous system

Ugeskr Læger 2019;181:V04190247

A 26-year-old woman developed fever, myalgias and headaches two weeks after having been scratched by a rat, which she kept as a pet. She had limited renal involvement and marginal pleocytosis in the cerebrospinal fluid (CSF). A 51-year-old man had just returned from a holiday with water sports activities and was admitted with fever, severe headaches, neck pain, myalgias and signs of acute renal failure and pleocytosis in the CSF. Both patients had positive Leptospira DNA polymerase chain reaction in their CSF and were treated to full remission.

LITTERATUR

  1. Haake DA, Levett PN. Leptospirosis in humans. Curr Top Microbiol
    Immunol 2015;387:65-97.

  2. Statens Serum Institut. Leptospirose. 2019. https://www.ssi.dk/
    sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/l/leptospirose (2. sep 2019).

  3. Bharti AR, Nally JE, Ricaldi JN. Leptospirosis: a zoonotic disease of
    global importance. Lancet Infect Dis 2003;3:757-71.

  4. Centers for Disease Control and Prevention. Leptospirosis. 2019. https://www.cdc.gov/leptospirosis/index.html (2. sep 2019).

  5. Costa F, Hagan JE, Calcagno J et al. Global morbidity and mortality of leptospirosis: a systematic review. PLoS Negl Trop Dis 2015;9:e0003898.

Right side

af Jan Nielsen | 16/10
7 kommentarer
af Ole Jensen Møller | 16/10
2 kommentarer
af Poul Erik Buchholtz | 16/10
1 Kommentar
af Poul Ole Eriksen | 16/10
2 kommentarer
af Christian Schlütter | 16/10
2 kommentarer
af Sven Felsby | 08/10
1 Kommentar
af Thora Gudrunardottir | 06/10
2 kommentarer
af Carsten Ulrik Henriques | 01/10
1 Kommentar