To tilfælde af leptospirose med involvering af centralnervesystemet

Leptospirose er en zoonose, som forårsages af spirokæter fra slægten Leptospira. Inkubationstiden er ca. ti dage, og sygdomsforløbet kan være mildt og selvlimiterende, men kan også udvikle sig alvorligt og medføre nyresvigt, leversvigt, meningitis og død [1-3]. Bakterierne har reservoir i pattedyr, og især mus og rotter er reservoir for smitte til mennesker i Danmark. Leptospira udskilles i urin fra inficerede dyr, og bakterierne kan overleve i måneder i vand og jord. Mennesker smittes oftest efter kontakt med kontamineret vand, når slimhinder eller en beskadiget kutan barriere eksponeres for Leptospira [2, 4]. Vi præsenterer her to sygehistorier med eksempler på, at leptospirose bør overvejes ved uafklarede infektioner i centralnervesystemet (CNS).

SYGEHISTORIER

I. En 26-årig kvinde med Swyers syndrom blev indlagt efter seks dages svær hovedpine og tre dages feber, myalgier og kvalme. Hun var ved fuld bevidsthed og uden andre meningeale symptomer. Hun havde en temperatur på 38,2 °C og fik foretaget lumbalpunktur. Undersøgelse af cerebrospinalvæsken (CSV) viste 6 × 10⁶ celler/l samt niveauer af laktat, protein og glukose i normalområdet. Sinustrombose blev udelukket ved MR-skanning af cerebrum. Blodprøver og urinstiks viste et niveau af C-reaktivt protein (CRP) på 72 (mg/l), normalt kaliumniveau, let forhøjet kreatininniveau, let leukocytose, let forhøjet laktatdehydrogenaseniveau samt hæmaturi og proteinuri. Ved yderligere anamneseoptagelse blev man opmærksom på, at patienten holdt to rotter som kæledyr, at de løb frit rundt i hendes lejlighed, og at en af rotterne havde kradset hende to uger forinden. Begge rotter var erhvervet hos en lokal dyrehandler. Patienten blev behandlet med intravenøst givet penicillin 2 MIE × 4 og blev symptomfri i løbet af få dage. En polymerasekædereaktion (PCR)-undersøgelse for Leptospira-DNA var positiv i både CSV og urin. Patienten blev udskrevet efter tre dages indlæggelse til behandling med peroralt givet doxycyclin 100 mg × 2. To uger efter var hendes biokemiske værdier normaliseret, og rotterne var aflivet.

II. En 51-årig mand blev indlagt efter en ferie i Thailand, hvor han havde dyrket river rafting. Han klagede over feber, kvalme, hovedpine, nakkesmerter, myalgier og mørkfarvet urin. Objektivt var han svedende, hyperventilerende, smerteforpint, havde konjunktivitis og var ved fuld bevidsthed og uden andre meningeale symptomer. Blodtrykket var 96/57 mmHg og temperaturen 38,1 °C. Han havde normalt arterielaktatniveau og en fuldt kompenseret metabolisk acidose. CSV var klar med 136 × 10⁶ celler/l, og niveauerne af laktat og glukose var i normalområdet. Initial urinstiks og biokemi viste mikroskopisk hæmaturi, proteinuri, trecifret CRP-niveau, neutrofil granulocytose, svært forhøjet kreatininniveau, normalt kaliumniveau samt let forhøjede levermarkører, og et ekg viste atrieflimren. Han blev behandlet med intravenøst givet ceftriaxon 4 g × 1/dag og væsketerapi, som efter et døgn resulterede i symptomlindring og et spontant skifte til sinusrytme. Leptospira-DNA blev påvist i CSV, blod og urin. Biokemien normaliseredes i den efterfølgende uge, og han blev udskrevet til behandling med peroralt givet doxycyclin 100 mg × 2.

DISKUSSION

På verdensplan estimeres det, at ca. 1.000.000 mennesker årligt smittes med leptospirose, og at ca. 59.000 dør af sygdommen [5]. I Danmark registreres der kun 10-30 tilfælde årligt (Figur 1), og disse ses hyppigst hos personer, der arbejder i risikoerhverv i f.eks. kloakker, dambrug eller åer [2]. Udbrud er også registreret efter oversvømmelser af kloakker og åer eller sportsarrangementer i relation til åer [2]. Sygehistorierne illustrerer dog, at almindelige danskere også kan inficeres efter tilsyneladende trygge aktiviteter, som at dyrke vandsport eller anskaffe kæledyr fra en dyrehandler. Da mange danskere er uvidende om leptospirose, ville det være gavnligt, at arrangører af sportsaktiviteter med kontakt til ferskvand informerede om sygdommen og relevante forholdsregler samt iværksatte forebyggende foranstaltninger. At dyr fra danske dyrehandlere er smittekilde for leptospirose til mennesker, bør give anledning til en vurdering af, om screeningen af dyr hos dyrehandlerne er tilstrækkelig. Sygehistorierne belyser desuden vigtigheden af, at klinikere kender og spørger til relevante ekspositioner for leptospirose ved uafklaret (CNS-)infektion, da Leptospira ikke kan påvises ved en rutinemæssig bloddyrkning. Diagnosen stilles ved PCR-undersøgelse af blod, urin og CSV eller påvisning af specifikke antistoffer [2]. En negativ PCR-undersøgelse udelukker ikke diagnosen, og ved klinisk mistanke kan en mikrobiolog eller infektionsmediciner kontaktes for rådgivning [2].

Korrespondance: Kasper Sommerlund Moestrup. E-mail:
kasper.sommerlund.moestrup@regionh.dk, kasper.moestrup@gmail.com

Antaget: 20. august 2019

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 7. oktober 2019

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk