Skip to main content

Tilfældigt fund af biliær ascariasis

Reservelæge Anders Donatsky Kristensen & reservelæge Michael Achiam Herlev Hospital, Gastroenheden

16. apr. 2010
4 min.


Parasitten Ascaris lumbricoides forekommer endemisk i flere tropiske og subtropiske områder. Infektion med denne spolorm kan give svære komplikationer. En sjælden komplikation uden for endemiske områder er hepatobiliær ascariasis [2].

Følgende sygehistorie omhandler en filippinsk kvinde med tilfældigt diagnosticeret biliær ascariasis.

Sygehistorie

En 27-årig filippinsk au pair-pige blev henvist til gastroskopi efter halvanden måned med intermitterende epigastrielle smerter. Smerterne udløstes af uspecifikt fødeindtag. Patienten var behandlet i primærsektoren med protonpumpehæmmer (PPI) med god effekt. H. pylori-breath test var negativ. Der forekom umiddelbar remittering af symptomer efter endt PPI-kur. Videre udredning blev påbegyndt med gastroskopi.

Ved gastroskopien fandt man svarende til andet stykke af duodenum en ca. fem centimeter lang askeride, der var svagt grønfarvet af galde efter forsøg på migration op i ductus choledochus (Figur 1 ). Para-sitten blev forsøgt fjernet endoskopisk, men forsvandt ned i jejunum. Patienten blev sat i behandling med tabletformig Vermox 500 mg som engangsdosis. Patienten udeblev fra opfølgende kontrol.

Grundet den primære mistanke om ulcus/gastritis ved henvisningen foreligger der ingen yderligere paraklinik.

Diskussion

Parasitten Ascaris lumbricoides er endemisk forekommende i blandt andet Sydamerika, Sydafrika og Sydøstasien herunder på Filippinerne [1, 5]. Prævalensen i verdensbefolkningen er ca. 25% [5], hvilket indeholder både diagnosticerede og udiagnosticerede tilfælde. Prævalensen i Danmark anslås af Statens Serum Institut til ca. 1%.

Primær infektion med A. lumbricoides ses forholdsvist sjældent uden for de endemiske områder, hvor de fleste tilfælde er indførte. Resultaterne fra et dansk studie har vist, at den dominerende smittevej for spolorm i Danmark er fra svin til mennesket [3]. Der er i Danmark således primært tale om en zoonose med svinets spolorm A. suum via kontakt med svinegødning.

De sværeste komplikationer er i litteraturen tilskrevet den voksne orms utilsigtede migration ud i galdegangene med mekanisk obstruktion af galdegange, kolangitis, kolecystitis, pankreatitis og abcessdannelse i hepar til følge [1, 2, 5].

Symptombilledet minder om kolecystolitiasis. Symptomer som intermitterende smerter i øvre abdomen, opkastninger, eventuelt biokemi med obstruktivt mønster eller akut præsentation med kolangitis, pankreatitis eller kolecystitis [2].

Anamnestisk kan man få mistanke om diagnosen biliær ascariasis ved en eventuel rejseanamnese i månederne op til symptomdebut. Biokemi kan ud over et obstruktivt mønster udkomme med eosinofili [4]. I enkelte tilfælde har patienterne kvitteret ormelignende strukturer i fæces eller ved vomitus.

Diagnosen kan stilles ved enten abdominal ultralyd med fund af ekkorige lineære eller buede strukturer i galdegange eller galdeblære [2] eller ved endoskopisk retrograd kolangiopankretografi/magnetisk resonans-kolangiopankreatikografi med fund af kontrastdefekter, der svarer til ormenes beliggenhed [4].

Behandlingen er ved intestinal ascariasis antihelmintisk terapi. Ved biliær ascariasis kan ormen fjernes endoskopisk, hvis den er delvis synlig i lumen af papilla Vateri. Hvis ormen er fuldt migreret op i galdegangene, er anbefalingen endoskopisk sfinkterotomi med ekstraktion [2]. Disse tiltag skal altid kombineres med antihelmintisk terapi mod intestinal infektion og ofte gentages, hvis der ses fortsat intestinal infektion ved senere ambulant opfølgning [4].

Ved lokalisation i galdegangene er der behov for ekstraluminalt virkende behandling i kombination med endoskopisk ekstraktion. I så fald må en infek-tionsmediciner kontaktes med henblik på antihelmintisk behandling med et præparat, der tilhører benzidiazolgruppen.

I svære tilfælde kan der være indikation for laparoskopisk kolecystektomi med eksploration af ductus hepaticus communis med parasitekstraktion og efterfølgende placering af T-dræn [5].

I denne sygehistorie kan patientens intermitterende øvre abdominale smerter forklares ud fra den voksne askarides forsøg på migration op i ductus choledochus. Årsagen til smerteudløsning hænger sammen med distension af galdegangsvæggen ved ormens bevægelser [5].

Patienten blev sat i antihelmintisk behandling. Patienten udeblev desværre fra videre opfølgning. Den opfølgende kontrol er vigtig, idet der ofte er behov for gentagne antihelmintiske kure mod den intestinale infektion.

Ascariasis er forholdsvis sjælden i de vestlige lande, men da parasitten kan give anledning til svære komplikationer og invaliderende forløb, er det således vigtigt at få stillet diagnosen og sat relevant behandling i gang.


Anders Donatsky Kristensen , Rosenørns Alle 10B st. tv.,

DK-1634 København V. E-mail: andersdonatsky@gmail.com

Antaget: 20 august 2009

Først på nettet: 11. januar 2010

Interessekonflikter: Ingen



Referencer

  1. Sandouk F, Haffar S, Zada MM et al. Pancreaticbiliary ascariasis: experience of 300 cases. Am J Gastroenterol 1997;92:2264-7.
  2. Misra SP, Dwivedi M. Clinical features and management of biliary ascariasis in a non-endemic area. Postgrad Med J 2000;76:29-32.
  3. Nejsum P, Parker ED et al. Ascariasis er en zoonose i Danmark - sekundærpublikation. Ugeskr Læger 2006;168:384-7.
  4. Parente F, Bargiggia S, Anderloni A et al. An unusual cause of recurrent biliary -colics. Dig Liver Dis 2004;36:763-5.
  5. Astudillo JA, Sporn E, Serrano B et al. Ascariasis in the hepatobiliary system: -laparoscopic management. J Am Coll Surg 2008;4:527-32.