Tilpasning til styrketræning og helsekropsvibrationer

Denne ph.d.-afhandling blev udfærdiget på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense.

Formålet med Studie I i denne afhandling var at undersøge testosterons betydning for træningsinduceret styrketilvækst og muskeltilvækst, samt at undersøge om testosteron regulerer genekspressionen af specifikke gener som er forbundet med muskelvækst. Dette blev undersøgt ved administration af GnRH analoger (goserelin 3,6 mg) eller placebo under en 12- ugers styrketræningsperiode.

Vi konkluderer, at intens styrketræning med et serumtestosteronniveau på 10% af normalniveauet resulterede i en nedsat vækst i muskelmasse og muskelstyrke. Fraværet af det akutte respons af testosteron havde derimod ingen indflydelse på den akutte mRNA-ekspression af myoD, myogenin, myostatin, IGF-IEa, IGF-IEb, IGF-IEc (isoformer af insulin like growth factor-I-genet) og androgene receptorer i timerne efter styrketræningspasset. Endvidere havde det lave hvile-niveau af testosteron heller ingen indflydelse på hvileekspressionen af ovennævnte gener. Det tyder derfor på, at endogent testosteron ikke er involveret i reguleringen af ekspressionen af ovennævnte signalgener, som rapporteres vigtige i den træningsinducerede muskelvækst.

Studie II havde til formål at undersøge effekten af en ny styrketræningsmetode, som anvender helkropsvibrationer (Whole Body Vibration ). Vi undersøgte, hvad der var mest effektivt af styrketræning udført på vibrerende underlag og styrketræning udført på ikkevibrerende underlag. Endelig er det uklart, om udførelse af den samme træningsbevægelse uden belastning på vibrerende underlag - altså om vibrationer i sig selv - kan have en træningsstimulerende effekt. Vi konkluderer, at kombinationen af WBV og styrketræning ikke resulterede i yderligere forbedringer i testene efter træningsperioden, ligesom vi ikke kunne eftervise tidligere rapporteret positive resultater af helkropsvibrationer.

Anvendelse af styrketræning til hypogonadale mænd og/ eller mænd med metabolisk syndrom eller mænd, som modtager behandling med GnRH-analoger, tyder på at være frugtbart, da styrketræning er en potent stimulus for det androgen-anabole hormonsystem og derudover modvirker tab af muskelmasse og muskelstyrke. Endvidere vil øget forståelse for kroppens tilpasning til styrketræning have betydning for udvikling af effektive interventionsregimer for f.eks aldersrelateret tab af muskelmasse og muskelstyrke. Til sidst kan forskning i genekspression under styrketræning have betydning for udvikling af nye testmetoder inden for dopingkontrol.