Skip to main content

Tilskadekomne ældre ved tasketyveri behandlet på Odense Universitetshospital 1996-2000

Christian Færgemann, Jan Beck Mikkelsen, Niels Wedderkopp & Ole Skov

2. nov. 2005
12 min.

Introduktion: På Odense Universitetshospital har man i de seneste år behandlet et antal ældre personer efter tilskadekomst i forbindelse med tasketyverier. Formålet med dette studie var at undersøge, om antallet af ældre, der er kommet til skade i forbindelse med tasketyverier, har været stigende.

Materiale og metoder: Alle personer på 60 år eller derover, der var bosiddende i Odense Kommune og blev behandlet på Odense Universitetshospital efter tilskadekomst i forbindelse med tasketyveri i perioden 1996-2000, blev inkluderet.

Resultater: I alt 95 tilskadekomne personer blev registreret. Antallet var signifikant stigende i perioden 1996-1999. Fra 1999 til 2000 forekom der imidlertid en halvering af antallet. Gennemsnitsalderen var 78 år, og 95% var kvinder. De fleste skader skete fra maj til september i dagtimerne. Hyppigst rev tasketyven blot fat i tasken, hvorved offeret væltede omkuld (74%). En mindre del af skaderne skete ved en egentlig voldshandling med slag eller spark (26%). Den tilskadekomne var hyppigst fodgænger (86%). Tasketyven var oftest fodgænger (47%) eller cyklist (29%). De fleste skader var kontusioner/forstuvninger (45%) og frakturer/luksationer (37%). 27% af patienterne blev indlagt med en median indlæggelsestid på 15 dage (1-54 dage). En patient døde af læsionerne. De fleste patienter pådrog sig lette læsioner (Maksimal abbreviated injury scale-score = 1) (62%).

Diskussion: Tilskadekomst blandt ældre i forbindelse med tasketyveri har i en periode været et stigende problem i Odense Kommune. Ofte førte tyveriet til fald, der medførte frakturer og luksationer. Mere end en fjerdedel af patienterne blev indlagt.

.

Voldsofre er typisk mænd i alderen 15 til 24 år, det gælder både i Danmark og i andre lande (1, 2). Antallet af ældre (over 60 år) voldsofre er lavt, incidensen er mindre end 10% i forhold til i aldersgruppen 15-24 år (1, 2).

I Odense har Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital (OUH) en whistleblower-funktion. Denne funktion træder i kraft, når antallet af en bestemt skadetype pludselig øges, eller antallet af patienter med en bestemt skadeårsag stiger. En sådan bestemt skadeårsag var tilskadekomst blandt ældre i forbindelse med tasketyverier. Endvidere var den subjektive formodning, at antallet af indlæggelser i denne forbindelse også var stigende.

Ældre har en stor risiko for fald (3). Livskvaliteten nedsættes ved fald eller blot ved angsten for at falde, og livskvalitetsforringelsen er speciel stor, når faldet medfører hoftenære frakturer (4). Samtidig opstår der en forøget angst for at falde, og med en forøget angst falder den fysiske aktivitet. Herved fremkommer ofte en ond cirkel med øget afkalkning af knoglerne på grund af inaktivitet, øget risiko for fald og dermed øget risiko for frakturer. Dette fører igen til yderligere angst (4, 5).

Formålet med dette studie var at undersøge, om antallet af tilskadekomster blandt ældre personer, der blev udsat for tasketyverier, har været stigende.

Materiale og metoder

Alle patienter, der bliver behandlet på skadestuen på OUH, bliver registreret af Ulykkes Analyse Gruppen vha. et løbende registreringssystem. Ved hjælp af denne registrering inkluderede vi alle patienter på 60 år eller derover, der var bosiddende i Odense Kommune og blev behandlet på OUH i perioden den 1. januar 1996 til den 31. december 2000 for skader, der var opstået i forbindelse med tasketyverier begået af anden person. Tilskadekomst i forbindelse med tyveri registreres i skaderegistreringen på OUH som en voldshandling. Materialet i undersøgelsen blev identificeret ved gennemgang af alle skadekort, der omhandlede ældre personer på 60 år eller derover, der var behandlet efter tilskadekomst ved voldshandlinger. Begrebet »tasketyveri« anvendes som et standardbegreb i forbindelse med oprettelse af et skadekort. Ved flere henvendelser til skadestuen blev kun den første henvendelse registreret. Både patienter, der havde været udsat for en egentlig voldshandling med slag eller spark, samt patienter, der blot faldt som følge af tasketyveriet, blev inkluderet. Der blev indhentet oplysninger om demografi, skadetidspunkt, diagnoser, behandling og afslutningsmåde fra skaderegistreringen, og der blev indhentet oplysninger om antallet af indlæggelsesdage fra patientjournalerne. Sværhedsgraden af skaderne blev graderet i henhold til the abbreviated injury scale (AIS) (6). AIS 1 refererer til lettere skader som småsår, AIS 2 til moderate skader som små frakturer, AIS 3 til alvorligere skader som større frakturer, AIS 4 til svære skader som intrakraniale blødninger, AIS 5 til svære hjernetraumer, og AIS 6 refererer til dødelige læsioner (6). MAIS angiver den maksimale AIS-score, der gives.

Odense Kommune er et velafgrænset geografisk område med 183.564 indbyggere i 1996, hvoraf 34.816 (19%) var 60 år eller derover (7). I 2000 var indbyggertallet 183.912, hvoraf 34.819 (19%) var 60 år eller derover (7).

Resultater

I perioden 1996-2000 blev i alt 95 personer på 60 år eller derover behandlet på skadestuen på OUH efter tilskadekomst i forbindelse med tasketyverier (Tabel 1). Antallet af tilskadekomne var signifikant stigende (95% CI) i årene 1996-1999, hvorefter det faldt i 2000. Ved non-parametrisk test for trend fandt vi en stigende tendens i perioden 1996-2000 (p <0,0001). I alt 90 (95%) tilskadekomne ældre var kvinder. Samme kønsfordeling forekom i alle årene. Fig. 1 sammenligner aldersfordelingen blandt tilskadekomne ældre med aldersfordelingen blandt alle ældre i Odense Kommune. I alt 80 (84%) af de tilskadekomne var 70 år eller derover, gennemsnitsalderen var 78 år. Samtidig fremgår det, at den procentvise andel af ældre i Odense Kommune falder med stigende alder. Der var ingen ændring i aldersfordelingen blandt de tilskadekomne i perioden.

Størstedelen af tilskadekomsterne skete i dagtimerne (Fig. 2). Således skete 67 (71%) tilskadekomster mellem kl. 10.00 og kl. 16.00. Der skete ingen tilskadekomster i nattetimerne. Tilskadekomsterne var fordelt jævnt over ugedagene, dog med en stigning torsdag og fredag. De fleste tilskadekomster, nemlig 54 (57%), skete i de lyse måneder fra maj til og med september.

De fleste tasketyverier, nemlig 60 (63%), skete i Odense midtby. I alt 70 (74%) tilskadekomster skete ved, at tasketyven blot rev fat i tasken, hvorefter offeret væltede omkuld, 25 (26%) var udsat for en egentlig voldshandling med slag eller spark. Tabel 2 viser henholdsvis tasketyvenes samt ofrenes transportmiddel i forbindelse med tasketyveri mod ældre i Odense Kommune 1996-2000.

De 95 tilskadekomne havde i alt 219 læsioner, hvilket er gennemsnitlig 2,3 læsioner per patient. De hyppigste skader, nemlig 99 (45%), var kontusioner/forstuvninger (Tabel 3). Der var 80 (37%) frakturer/luksationer. Blandt disse var 24 humerusfrakturer, og otte var hoftenære frakturer svarende til henholdsvis 10% og 4% af alle skaderne.

Samlet kunne 36 (38%) patienter behandles i skadestuen uden nogen form for efterbehandling, 16 (17%) gik til kontrol hos egen læge, 17 (18%) kom til ambulant kontrol, og 26 (27%) blev indlagt til videre behandling. Den mediane indlæggelsestid for de indlagte var 15 dage (1-54 dage). En patient døde under indlæggelsen. Det drejede sig om en 81-årig kvinde, der på vej hjem fra købmanden blev skubbet omkuld af en tasketyv. Kvinden pådrog sig en collum femoris-fraktur samt udviklede et stort subduralt hæmatom og døde heraf.

I alt 59 (62%) patienter pådrog sig en MAIS 1-læsion, 23 (24%) pådrog sig en MAIS 2-læsion, 12 (13%) pådrog sig en MAIS 3-læsion, og 1 (1%) pådrog sig en MAIS 5-læsion.

Diskussion

I Danmark har antallet af tilskadekomne ved vold været aftagende gennem nogle år (1, 8). Antallet af voldshandlinger mod ældre personer (60 år) i Odense Kommune har imidlertid vist en stigende tendens i sidste halvdel af 1990'erne (9). Langt den overvejende årsag til stigningen har været tilskadekomst i forbindelse med tasketyverier. Tasketyverier var tidligere en sjælden skadeårsag til vold mod ældre, men vi har påvist en kraftig stigning i tidsrummet 1996-1999 i antallet af patienter, der blev behandlet på OUH efter at være kommet til skade ved tasketyverier. Hos Odense Politi har man observeret den samme udvikling i antallet af anmeldte tasketyverier i perioden 1996-2000 (10). En øget indsats fra Odense Politi med anholdelse og fængsling af nogle få personer til følge har ifølge Odense Politi medført det faldende antal i 2000 (10). Tilsyneladende tegner en lille gruppe af personer sig således for størstedelen af overfaldene. Samlet set er vold mod ældre dog stadig et mindre problem i Odense Kommune. I opgørelser fra Ulykkes Analyse Gruppen er vold mod ældre (60 år) således kun årsag til 3% af alle henvendelser til skadestuen på OUH efter en voldshandling (9). Samme aldersgruppe udgør imidlertid 19% af befolkningen i kommunen (7). Mens den procentvise andel af ældre personer i Odense Kommune falder med stigende alder, forekommer mange overfald mod den ældre aldersgruppe på 80 år eller derover.

Overvægten af kvinder i vores undersøgelse skyldes overvejende to forhold. Det ene er det store antal af kvinder blandt ældre. I Odense Kommune udgør kvinderne 60% af de ældre (60 år) (7). Det andet er, at ældre kvinder med deres håndtasker er lette ofre for tyveri. Mænd bærer penge og tegnebog i lommerne, der er mindre tilgængelige for tyve.

Ikke overraskende skete de fleste tilskadekomster ved tasketyverier i dagtimerne og i de lyse måneder. Dette hænger formentlig sammen med, at ældre hyppigst går ud i dagtimerne, og når vejret er godt.

Undersøgelsen viste en stor andel af frakturer/luksationer (37%), idet langt den overvejende del af skaderne var på arme (44%) og ben (24%). Dette forklares overvejende ved skademekanismen. De fleste skader skete i forbindelse med fald, der ofte fører til frakturer og luksationer på ekstremiteterne. Egentlige voldshandlinger med slag eller spark, der ofte fører til sår og kontusioner i hoved- og halsregion, var sjældnere. Hertil kommer ældres generelt øgede risiko for at få ovennævnte læsioner ved fald. Dette underbygges af, at vi fandt forholdsvis mange humerusfrakturer og hoftenære frakturer, der er typiske skader ved fald hos ældre. Således pådrog 25% af patienterne sig en humerusfraktur og 8% en hoftenær fraktur. Tilskadekomst eller blot angst for tilskadekomst ved tasketyverier er medvirkende til en livskvalitetsforringelse blandt ældre (4, 5).

Andelen af tilskadekomster, der førte til indlæggelse, var i vores undersøgelse høj (27%). En tilsyneladende simpel kriminel handling får således en voldsom konsekvens for de ældre. Den høje indlæggelsesprocent i vores undersøgelse hænger sammen med forekomsten af de mange frakturer samt aldersgruppen, der ofte må indlægges til mobilisering eller observation. Andelen af sværere skader (MAIS 3) i vores undersøgelse var 14%. En del af disse sværere læsioner udgøres af blandt andet de mange hoftenære frakturer, der svarer til MAIS 3.

Da OUH er det eneste hospital i Odense Kommune, mener vi, at vores data er repræsentative og pålidelige. Det er beregnet, at højst 11% af alle skader, overvejende kontusioner og distorsioner, behandles af de praktiserende læger i Odense (11). I vores undersøgelse blev de tilskadekomne personer identificeret og interviewet af det erfarne personale på skadestuen. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at denne registrering har en høj validitet (12, 13).

En svaghed er undersøgelsens geografiske begrænsning. Vi ved ikke, om tilskadekomst blandt ældre i forbindelse med tasketyverier er et lokalt problem i Odense Kommune, eller om en lignende stigning i hyppigheden også har fundet sted andre steder i landet. Vi vil derfor se med stor interesse på opgørelser fra andre steder i landet vedrørende tilskadekomst blandt ældre i forbindelse med tasketyverier.

Konklusion

Tilskadekomst blandt ældre i forbindelse med tasketyveri har i en periode været et stigende problem i Odense Kommune. Skaderne rammer overvejende ældre kvinder og er ofte forbundet med potentielt alvorlige læsioner såsom hofte- og skuldernære frakturer. Da tilskadekomsterne hyppigst sker ved at tyven blot tager fat i tasken, hvorved offeret falder, kan mange af disse skader undgås ved at slippe tasken. Ældre bør vænne sig til ikke at bruge håndtasker, men have værdier inde på kroppen. Brug af betalingskort i stedet for kontanter kan ligeledes være forebyggende.


Summary

Injured elderly victims of bag-snatching treated at Odense University Hospital, 1996-2000.

Ugeskr Læger 2002; 164: 2768-71.

Introduction: In recent years, a number of elderly patients have been treated at the Odense University Hospital following injuries caused by bag-snatching. The aim of this study was to discover how many of elderly patients sustained such injuries.

Material and methods: The study comprised all inhabitants in the Odense Municipality aged 60 years or more treated at Odense University Hospital in 1996-2000 for injuries caused by bag-snatching.

Results: We registered 9 5 patients. The annual number rose significantly from 1996 to 1999 and from 1999 to 2000 it declined. The mean age was 78 years and 95% were women. Most of the injuries occurred during the daytime. Many patients were injured, because of falls as the bag-snatcher grabbed the bag and got away (74%). Fewer patients were beaten or kicked (26%). The patients were generally pedestrians (86%), and the bag-snatchers mostly pedestrians (47%) or cyclists (29%). The injuries were commonly contusions/sprains (45%) and fractures/dislocations (37%). Twen-ty-seven per cent were admitted to hospital with a median stay of 15 days (1-54 days). One patient died as a result of the injury. Most patients sustained minor injuries (Maksimal abbreviated injury scale-score = 1) (62%).

Discussion: Over a period of years we have observed an increasing number of injuries in the elderly caused by bag-snatching. The victims often fell and fractured or dislocated a limb. More than a quarter of the victims were hospitalised.

Christian Færgemann, Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.

E-mail: c.faergemann@dadlnet.dk

Antaget den 6. februar 2002.

Odense Universitetshospital, ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen.

Summary

Summary Injured elderly victims of bag-snatching treated at Odense University Hospital, 1996-2000. Ugeskr L&aelig;ger 2002; 164: 2768-71. Introduction: In recent years, a number of elderly patients have been treated at the Odense University Hospital following injuries caused by bag-snatching. The aim of this study was to discover how many of elderly patients sustained such injuries. Material and methods: The study comprised all inhabitants in the Odense Municipality aged 60 years or more treated at Odense University Hospital in 1996-2000 for injuries caused by bag-snatching. Results: We registered 95 patients. The annual number rose significantly from 1996 to 1999 and from 1999 to 2000 it declined. The mean age was 78 years and 95% were women. Most of the injuries occurred during the daytime. Many patients were injured, because of falls as the bag-snatcher grabbed the bag and got away (74%). Fewer patients were beaten or kicked (26%). The patients were generally pedestrians (86%), and the bag-snatchers mostly pedestrians (47%) or cyclists (29%). The injuries were commonly contusions/sprains (45%) and fractures/dislocations (37%). Twen-ty-seven per cent were admitted to hospital with a median stay of 15 days (1-54 days). One patient died as a result of the injury. Most patients sustained minor injuries (Maksimal abbreviated injury scale-score = 1) (62%). Discussion: Over a period of years we have observed an increasing number of injuries in the elderly caused by bag-snatching. The victims often fell and fractured or dislocated a limb. More than a quarter of the victims were hospitalised.

Referencer

  1. Skov O, Mazanti FK, Röck ND. Er antallet af tilskadekomster som følge af forsætlig vold stigende? Ugeskr Læger 1999: 161; 1407-9.
  2. Engeland A, Kopjar B. Voldsskader i Norge - en analyse av data fra personskaderegisteret. Tidsskr Nor Lægeforen 2000; 120: 714-7.
  3. Grisso JA, Wishner AR, Schwarz DF, Weene BA, Holmes JH, Sutton RL. A population-based study of injuries in inner-city women. Am J Epidemiol 1991; 134: 59-68.
  4. Salkeld G, Cameron ID, Cumming RG, Easter S, Seymour J, Kurrle SE et al. Quality of life related to fear of falling and hip fracture in older women: a time of trade off study. BMJ 2000; 320: 341-5.
  5. Kannus P. Preventing osteoporosis, falls and fractures among elderly people. BMJ 1999; 318: 205.
  6. Association of the Advancement of Automotive Medicine. The Abbreviated Injury Scale. 1990 revision, update 1998. Illinois: Des Plaines, 1998.
  7. Odense Kommune. Statistisk Årbog 1999. Odense: Odense Kommune, Økonomi- og Planlægningssekretariatet 2000.
  8. Brink O, Villadsen I, Davidsen MT, Petersen KK, Charles AV, Sabroe S. Faldende vold i Århus. Hospitalsregistreret vold i Århus gennem en tolvårig periode. Ugeskr Læger 1996; 158: 6277-81.
  9. Færgemann C. Tilskadekomst i forbindelse med vold, Odense Kommune 1990-99. Ulykker 1999. Odense: Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital, 2000.
  10. Odense Politi. Virksomhedsberetning 2000. Odense: Odense Politi, 2001.
  11. Lauritsen J. Tilskadekomst og behandlingskontakter i en stikprøve af befolkningen. Forskningsrapport nr. 9/1987. Institut for Sundhedsøkonomi og Sygdomsforebyggelse, og Institut for Samfundsmedicin Odense Universitet samt Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Sygehus. Odense: Odense Universitets Forlag, 1989.
  12. Larsen CF. Hejnsten H, Lundkvist L. Ydre årsager til skader. Hvordan fungerer de nye registreringsregler? Ugeskr Læger 1989; 151: 2668-72.
  13. Larsen LB. Ulykkesprofil for 15-85 årige 1989-1991. Odense: Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital, 1993.