Skip to main content

Tiltag for at øge svarprocenten ved spørgeskemaundersøgelser

Vilhjalmur Finsen Ortopedisk avdeling, St. Olavs Hospital

22. dec. 2010
9 min.


INTRODUKTION: Ved spørgeundersøgelser bør man lægge stor vægt på at få så mange som muligt til at svare. I USA er det påvist, at både et pengebeløb vedlagt og et kort skema øger svarprocenten. Hensigten med denne studie var at finde ud af, om dette også gælder i en skandinavisk befolkning.

MATERIALE OG METODER: Et spørgeskema blev sendt til 200 kvinder og 200 mænd i hver aldersdekade fra 20-29 år og opefter. I alt 2.000 personer fik tilsendt et langt skema, og 800 fik et kort skema. Tohundrede fik vedlagt 50 kr., 500 fik 10 kr., 1.000 fik 1 kr., mens 1.100 ikke fik tilsendt penge. Ved blokrandomisering blev kort og langt skema og de forskellige pengebeløb fordelt ens i hver aldersdekade og imellem kønnene.

RESULTATER: Etter 11 uger var svarprocenten 59 for det korte skema og 54 for det lange (p = 0,03). Af dem, som ikke havde fået tilsendt penge, svarede 54%. Svarprocenten var 53 blandt dem, som havde fået tilsendt 1 kr., 58 blandt dem, som havde fået 10 kr. og 74 blandt dem, som havde fået 50 kr. (p < 0,001 sammenlignet med dem, som ikke havde fået tilsendt penge).

KONKLUSION: Et kort skema besvares statistisk signifikant oftere end et langt, men forskellen er beskeden. Også i Skandinavien øger en pengegave svarprocenten betydeligt. Summen, som sendes, skal være ganske høj for at have virkning.

For at kunne trække konklusioner fra spørgeskemaundersøgelser er det vigtigt at mange responderer, fordi det er umuligt at vide, hvad de, som ikke har returneret skemaet, ville have svaret, hvis de havde gjort det. Edwards et al har publiceret flere store oversigter om virkemidler, som kan øge svarprocenten [1, 2]. I den ene fandt de 292 randomiserede, kontrollerede studier med tilsammen 258.315 deltagere [1]. De bekræftede, at det bedst dokumenterede virkemiddel med stor effekt er at vedlægge en pengegave sammen med spørgeskemaet. Videre påviste de signifikant højere svarprocent for korte spørgeskemaer end for lange [1, 2].

De fleste studier, hvor man har brugt pengegaver som incitament til at besvare et spørgeskema, er fra Nordamerika. Vi benyttede lejligheden ved udsendelse af et spørgeskema i en anden forbindelse til at evaluere penge som incitament i Skandinavien og vurderede også betydningen af et kort versus et langt spørgeskema.

Materiale og metoder

Vi ønskede at finde normalværdier i befolkningen for dysfunktion i arm, skulder og hånd (DASH)-skemaet, som benyttes ved vurdering af funktion i overekstremiteten [3]. Skemaet findes også i en kort version (Kvik-DASH) [3]. Fra Folkeregisteret blev der tilfældigt udvalgt 200 mænd og 200 kvinder i hver aldersdekade fra 20 til 79 år og 200 af hvert køn med alder over 80 år. I sommeren 2008 fik 2.000 personer tilsendt det vanlige DASH-skema, og 800 fik tilsendt Kvik-DASH-skemaet. Alle modtog et brev med forklaring på hensigten med spørgeskemaet og en side med spørgsmål om køn, alder, egen og husholdningens indtægt samt forklaring på, hvordan DASH-skemaerne skulle udfyldes. Det vanlige DASH-skema består af 38 spørgsmål, mens Kvik-DASH-skemaet består af 11 spørgsmål. Modtagerne af det lange skema fik derfor fire sider med 42 spørgsmål, og modtagerne af det korte skema fik to sider med 15 spørgsmål.

Der blev lagt en 50-krone-seddel i 200 konvolutter, en 10-krone-mønt i 500 konvolutter og en 1-krone-mønt i 1.000 konvolutter. I brevene til modtagerne af disse konvolutter var der tilføjet, at en lille tak for deltagelse i studiet var vedlagt. De resterende 1.100 breve blev udsendt uden pengebeløb.

Udsendelserne blev blokrandomiseret således, at der var samme forhold mellem de forskellige belønninger og mellem kort og langt skema, som blev sendt til begge køn i hver aldersdekade. Brevene blev sendt som B-post, og der var vedlagt en adresseret og frankeret svarkonvolut, så man kun skulle betale porto for de konvolutter, der faktisk blev returneret. Der blev sendt en påmindelse med et nyt skema og en ny frankeret svarkonvolut til dem, som ikke havde svaret efter fire uger.

Svarandelen i de forskellige grupper blev analyseret med Pearsons χ2 -test. Videre blev der foretaget multipel logistisk regressionsanalyse med svarprocenten som den afhængige variabel og køn, belønningsgruppe, aldersdekade og kort eller langt skema som uafhængige variabler. Man kontrollerede for interaktion mellem de uafhængige variabler. Tosidig p-værdi under 0,05 blev antaget at vise statistisk signifikante forskelle.

Resultater

Fireoghalvfjerds breve blev returneret på grund af forkert adresse, og to fordi modtageren var død eller dement. Af de 2.724 breve, som formodes at være nået til modtageren, blev et brev med en 50-kroneseddel returneret ubesvaret. Efter 11 uger havde 54% af mændene og 57% af kvinderne svaret (p > 0,05). Svarprocenten var lavest blandt de yngste (p < 0,001) og de ældste (p < 0,001) (Figur 1 ). Test for interaktion mellem variablerne aldersgruppe, køn, belønning og længde på spørgeskema viste kun statistisk signifikant interaktion mellem aldersgruppe og køn (p < 0,001). Der var højere svarprocent blandt de unge kvinder end blandt de unge mænd. Der var ikke statistisk signifikant forskel pga. kønnet blandt de ældste (Figur 1).

For det korte skema var svarprocenten 59 og for det lange 54 (p = 0,03). En multipel logistisk regressionsanalyse viste, at belønning med 50 kr. førte til en statistisk signifikant højere svarprocent, end hvis brevet var sendt uden belønning (Figur 2 og Tabel 1 ). Svarprocenten hos dem, som havde fået vedlagt 50 kr., var højere efter fire uger, før udsendelse af rykkerbrev, end den endelige svarprocent var i den anden gruppe efter 11 uger (Figur 2). Logistisk regressionsanalyse med 50-kr.-belønning som den afhængige variabel viste, at svarprocenten i denne gruppe var statistisk signifikant højere end i nogen af de andre belønningsgrupper (p < 0,001). Svarprocenten i gruppen, som fik tilsendt 1 kr., var ikke lavere end hos dem, som ikke modtog belønning.

Diskussion

Det havde en frapperende effekt at vedlægge 50 kr. sammen med spørgeskemaet. Det øgede den endelige svarprocent fra 54 til 74 sammenlignet med ikke at vedlægge pengebeløb, og dermed fik man næsten halveret andelen, som ikke besvarede spørgeskemaet. Også det at bruge et kort skema i stedet for et langt øgede svarprocenten statistisk signifikant, men forskellen var lille (59% versus 54%).

I den første af sine oversigter fandt Edwards et al 75 forskellige metoder, som var forsøgt for at øge svarprocenten [1]. Der var 49 studier med tilsammen 46.474 deltagere, hvor man havde sammenlignet udsendelser med og uden pengebelønning. Oddsratio var i gennemsnit 2,02 (95% konfidensinterval: 1,79-2,27) til fordel for belønning. Virkningen er mindre, hvis man ikke vedlægger penge, men lover belønning, hvis der svares, selv om beløbet er højere. Virkningen af kontanter er også større end virkningen af en check, selv om checkens værdi er højere [4]. Også anden belønning end penge er virksom, men i langt mindre grad [1, 2, 5, 6]. I oversigten fandt de videre, at oddsratio øger til 1,86 (1,55-2,24), hvis man sender et kort skema i stedet for et langt, til 2,21 (1,51-3,25), hvis man benytter rekommanderet post, til 1,54 (1,24-1,92), hvis man kontakter modtageren på forhånd pr. telefon eller post, og til 1,46 (1,02-1,94), hvis et nyt spørgeskema vedlægges rykkerbrevet. Det har ringe betydning, om man benytter en svarkonvolut med frimærker eller en færdigfrankeret svarkonvolut (oddsratio: 1,26 (1,13-1,41)), og ingen statistisk signifikant betydning, om man bruger A- eller B-post, om svarkonvolutten er frankeret eller ikke, om spørgeskemaet indeholder sensitive spørgsmål, eller om brevet er signeret af en prominent eller kendt person. Oddsratio for at få svar reduceres til 0,76 (0,65-0,89), hvis man påpeger, at det er frivilligt at svare.

I al almindelighed har man ikke den mulighed, som vi har haft, at bruge et kortere spørgeskema. Man har behov for de oplysninger som studiet kræver. I hvert fald var forskellen meget lille i vores udsendelse, selv om den var statistisk signifikant. Det er ikke sikkert, at rekommanderet post vil hjælpe på antallet af besvarelser i Skandinavien, hvor man må til posthuset for at afhente sådanne forsendelser. Intuitivt virker det forkert ikke at frankere svarkonvolutterne, og det er en besparelse, at man i disse tilfælde kan bruge forfrankerede svarkonvolutter. Man undgår da at betale porto for svarkonvolutter, som ikke benyttes.

Det ser ud til, at skandinaver reagerer som andre. Også i vores udsendelse var virkningen af penge markant. Det var imidlertid kun det højeste beløb, som havde virkning. Under nogle omstændigheder kan det muligvis alligevel betale sig at vedlægge 50 kr. for at reducere antallet af påmindelser. Vigtigere er det, at den endelige svarprocent bliver højere, og at resultaterne af studiet derved bliver sikrere.

Der var kun én at de 200 modtagere, som reagerede så negativt på at få tilsendt 50 kr. sammen med en forespørgsel om at deltage i en videnskabelig undersøgelse, at han sendte pengene tilbage. Selv om det at få 1 kr. for at udfylde skemaet ikke blev set på som en fornærmelse i en grad, så svarprocenten blev væsentlig lavere, var der heller ingen positiv virkning af dette symbolske beløb. Heller ikke 10 kr. havde statistisk signifikant virkning.

Det er usædvanligt at få tilsendt penge uopfordret i posten. Virkningen er formodentlig den, at modtageren føler sig forpligtet til at gøre sig fortjent til gaven ved at bruge nogle få minutter på at bidrage til et formål, som han stiller sig neutralt over for eller synes er godt. Jeg kender ikke til forskning på området, men man må tro, at modtageren ikke ville lade sig påvirke af en uopfordret lille pengegave til at gøre noget, som han syntes var uacceptabelt eller moralsk forkasteligt. Det er derfor vanskeligt at se etiske betænkeligheder i at vedlægge en pengegave sammen med et spørgeskema for at øge svarprocenten.

Man kan konkludere, at penge er et godt incitament til at øge svarprocenten ved spørgeskemaundersøgelser også i Skandinavien, men at det tilsendte beløb må være af en vis størrelse.


Vilhjalmur Finsen, Ortopedisk avdeling, St. Olavs Hospital, 7006 Trondheim, Norge. E-mail: vilh.finsen@ntnu.no

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelser: Turid Aasheim takkes for hjælp med udsendelse, og Stian Lydersen takkes for hjælp med de statistiske analyser.





Summary

Summary Efforts to increase the response to mailed questionnaires. Ugeskr L&aelig;ger 2011;173(1):39-41 INTRODUCTION: Great effort should be made to ensure that as many subjects as possible reply when using mailed questionnaires. It has been shown that including a monetary reward or sending a short form increases the number of replies. The purpose of the study was to determine whether this is true also in Scandinavia. MATERIAL AND METHODS: Questionnaires were sent to 200 women and 200 men in each age decade of 20-29 years and older. Totally, 2,000 long and 800 short questionnaires were mailed - 200 letters included 50 NOK (Norwegian kroner), 500 letters included 10 NOK, and 1,000 letters included 1 NOK. At the time of mailing 5 NOK was worth approximately 1 USD. The remainder served as controls. Block randomization ensured an even distribution of the various rewards and long and short forms in each age decade and sex. RESULTS: After 11 weeks 59% had returned the short form and 54% the long form (p = 0.03). Replies were received from 54% of the control subjects, from 53% of subjects who had received 1 NOK, from 58% of subjects who had received 10 NOK, and from 74% of subjects who had received 50 NOK (p &lt; 0.001). CONCLUSION: A short form is returned statistically significantly more often than a long form, but the difference is only moderate. A monetary reward increases the rate of reply considerably also in Scandinavia. The sum sent must be fairly high to have effect.

Referencer

  1. Edwards P, Roberts I, Clarke M et al. Increasing response rates to postal questionnaires. BMJ 2002;324:1168-72.
  2. Edwards P, Roberts I, Clarke M et al. Methods to increase response rates to postal questionnaires. Cochrane Database Syst Rev 2007; nr 2: MR000008. DOI: 10.1002/14651858.MR000008.pub3.
  3. Finsen V. Norsk versjon at DASH-skemaet for undersøkelse af arm, skulder og hånd. Tidsskr Nor Legeforen 2008;128:1070.
  4. Doody MM, Sigurdson AS, Kampa D et al. Randomized trial of financial incentives and delivery methods for improving response to a mailed questionnaire. Am J Epidemiol 2003;157:643-51.
  5. Finsen V. Spørgeundersøkelse og belønning. Tidsskr Nor Lægeforen 1986;106:3007-8.
  6. Finsen V, Storeheier AH. Scratch lottery tickets are a poor incentive to respond to mailed questionnaires. BMC Med Res Methodol 2006;6:19.