Skip to main content

Towards a neurobiology of major depression. Structural and functional cerebral abnormalities

Overlæge Poul Videbech: Forf.s adresse: Neuropsykiatrisk enhed, Psykiatrisk Hospital i Århus, DK-8240 Risskov. E-mail: videbech@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 28. oktober 2005, kl.14.00 i Disputatsauditoriet (aud. 424), Anatomisk Institut, Aarhus Universitet. Opponenter: Ralf Hemmingsen og Hans Ågren , Sverige.

8. nov. 2005
2 min.

Doktordisputatsen er baseret på originalarbejder udgående fra Center for Psykiatrisk Grundforskning på Psykiatrisk Hospital i Århus og har til formål at belyse patofysiologien bag depression ved hjælp af positronemissionstomografi (PET) og magnetisk resonans (MR).

Tidligere undersøgelser har peget på forstyrrelser i funktionen af områder i det limbiske system og frontallapperne i forbindelse med basalganglierne ved depression.

Ved hjælp af PET kortlagdes den cerebrale blodgennemstrømning hos 42 uselekterede indlagte patienter med depression og 47 raske kontrolpersoner, idet der korrigeredes for forskelle mht. alder og køn. PET-billederne blev co-registreret til MR-optagelser af hjernens anatomi. Desuden blev MR-billederne brugt til at undersøge for hvid substans-læsioner (WML), som findes hyppigere hos deprimerede patienter end hos raske personer.

PET blev foretaget i hvile og under aktivering med to neuropsykologiske test: Verbal Fluency og Stroops test, som hos normale forsøgspersoner vides at aktivere den præfrontale cortex og dele af det limbiske system. Strukturer, som vi specifikt ønskede at undersøge hos de deprimerede patienter. Ydermere har disse test vist sig velegnede, da de er specielt vanskelige for sådanne patienter at udføre og derved kan pege på specifikke deficit i patienternes cerebrale processering.

Patienterne havde i hvile forøget blodgennemstrømning i hippocampus, amygdala, cerebellum, gyrus cinguli anterior og i basalganglierne. En udtalt negativ korrelation blev fundet mellem graden af psykomotorisk hæmning hos patienterne og blodgennemstrømningen til den dorsolaterale og supraorbitale præfrontale cortex. Hamilton-scoren var korreleret med blodgennemstrømningen i hippocampus.

Under udførelsen af Stroops test aktiverede kontrolgruppen gyrus cinguli anterior, præfrontal cortex, insula, thalamus og cerebellum, men på trods af at patienterne udførte testen markant langsommere og med flere fejl, fandt man ikke signifikant forskel, når man sammenlignede den cerebrale aktivering i de to grupper. Dette viste sig også at være tilfældet, når man brugte Verbal Fluency som aktivering.

Patienternes resultater ved Stroops test var imidlertid korreleret til antallet af WML i frontallapperne, insula og området omkring basalganglierne, hvorimod WML i andre regioner af hjernen ikke var korreleret til patienternes resultater ved testningen.

Konkluderende fandt man, at deprimerede patienter sammenlignet med matchede kontrolpersoner havde abnorm blodgennemstrømning i det limbiske system og den dorsolaterale og supraorbitale cortex. Desuden tyder resultaterne på, at WML i frontostriatale områder og i insula kan medføre kognitive deficit og forstyrrelse af stemningslejet. Formentlig fordi disse læsioner forstyrrer neurotransmissionen og fører til dyskoordinering af hjernecentre, som er betydningsfulde for både kognition og emotioner.