Træning har positiv effekt på helbredsrelateret livskvalitet hos kræftpatienter i behandling – en gennemgang af et Cochranereview

I Danmark diagnosticeres der årligt ca. 35.000 personer med kræft. Stadig flere overlever, og der lever ca. 225.000 med eller efter kræft [1]. Både selve kræftsygdommen og behandlingen kan påvirke patienternes livskvalitet, og fokus på faktorer, der forbedrer livskvaliteten, har stor betydning for evnen til at vende tilbage til et selvstændigt og meningsfuldt (arbejds)liv.

Mange fysiske og psykosociale faktorer med betydning for helbredsrelateret livskvalitet (HRLK) er påvirkede hos kræftpatienter, blandt andet oplever de ofte træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer foruden behandlingsrelaterede bivirkninger [2].

Gennem det seneste årti er der kommet mere fokus på, om disse symptomer kan bedres med regelmæssig motion. I adskillige interventionsundersøgelser, review og metaanalyser beskrives patienter fra forskellige sygdomsgrupper samt i forskellige sygdomsstadier og behandlingsforløb. Effektmålene varierer fra overordnet livskvalitet til specifikke symptomer som fatigue, kvalme, depression, manglende fysisk formåen og forskellige psykosociale parametre [3].

COCHRANEANALYSEN

I denne undersøgelse er der inkluderet 56 studier med i alt 4.826 deltagere, og effekten af træning på helbredsrelateret livskvalitet hos kræftpatienter i aktiv behandling belyses [4]. De fleste patienter havde brystkræft, prostatakræft samt gynækologiske og hæmatologiske kræftformer. Træningsmodaliteterne omfattede bl.a. gang, cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates, enten alene eller i forskellige kombinationer. Intensiteten og frekvensen varierede, og interventionsperioderne var på 3-26 uger.

Resultater

Resultaterne tyder på, at træning medfører forbedring af overordnet HRLK og fysisk formåen samt mindre træthed, foruden øget tilfredshed i forhold til arbejde og fritid og social funktion. Med mindre sikkerhed fandt man, at patienterne havde færre bekymringer, mindre tendens til depression og søvnforstyrrelser. Effekten synes at være mere udtalt ved moderat og hård træning end ved mild træning.

Det noteres, at der er heterogenitet studierne imellem, når det gælder kræftdiagnose, træningsform, -mængde og -intensitet, og også forskel i metoderne til måling af livskvalitet. Overordnet dækkes nogenlunde de samme emner, men forskelle i struktur og indhold gør direkte sammenligninger svære [5]. De fleste af studierne er udført med kvinder (30 af de 56 undersøgelser var med brystkræftpatienter), og i sagens natur var det ikke været muligt at blinde patienter eller fagfolk. Nogle studier har selektionsbias, og alle har præstationsbias (hvor hårdt har patienterne trænet, hvor længe og hvor ofte?).

I to andre nyligt publicerede Cochraneanalyser har man undersøgt effekten af træning hos kræftpatienter. I den ene har man undersøgt forekomsten af træthed hos kræftpatienter under og efter behandling [6], og man konkluderer, at konditionstræning har en positiv effekt, idet den medfører signifikant mindre træthed hos patienter med solide tumorer, og at der skal yderligere undersøgelser til for at finde optimal type, intensitet og hyppighed af træningen. I den anden har man undersøgt træningseffekten på HRLK hos kræftoverlevere, og også her genfindes den positive virkning [7].

NATIONALE PERSPEKTIVER

Selvom man i Cochraneanalysen anbefaler, at resultaterne tolkes med forsigtighed, er evidensen efterhånden så stor, at det ikke bør ignoreres, at træning har positive gevinster. Der er lavet adskillige studier, hvor man har kunnet konkludere, at det er sikkert for patienterne at træne [3], hvilket ellers i starten gav årsag til bekymring. Det er velkendt, at fysisk aktivitet beskytter mod livsstilssygdomme såsom type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme, og det står nu også klart, at fysisk aktivitet beskytter mod udviklingen af bryst-, colon- og endometriecancer [8]. Ydermere har man i et nyligt publiceret systematisk review påvist, at risikoen for recidiv og mortalitet, også cancerspecifik, nedsættes hos patienter med bryst- og coloncancer, hvis de dyrker fysisk aktivitet [9]. Effekten er endnu ikke med sikkerhed påvist ved andre kræftsygdomme, men det er muligvis betinget af det lille patientantal og ikke et udtryk for, at der ikke er effekt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen med moderat til høj intensitet. Herudover anbefales det, at der to gange om ugen indgår fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed. Dette ligger godt i tråd med guidelines fra American Cancer Society, som anbefaler 150 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet eller 75 minutters fysisk aktivitet med høj intensitet om ugen [8].

Netop diagnose og behandling for en kræftsygdom kan føre til et lavere fysisk aktivitetsniveau på grund af symptomer eller bivirkninger. Patienter med kræft har ofte en aktiv tilgang til deres situation og ønsker at vide, hvad de selv kan gøre for at mindske bivirkninger, bremse kræften og eventuelt undgå tilbagefald. De ønsker rådgivning om livsstil, bl.a. i form af kostvejledning, rygeafvænning og motion. Udfordringen ligger i at få integreret støtte til livsstilsændringer i den standardiserede behandling.

I Danmark har projektet Krop og kræft været banebrydende inden for området. Patienterne blev tilbudt en »kropspakke« bestående af konditions- og styrketræning, massage, afspænding og træning i kropsbevidsthed ni timer om ugen i seks uger. Det reducerede træthed, øgede muskelstyrke, kondition og psykisk velbefindende [10].

Kræftplan III

Kræftplan III skal styrke forebyggelsen af kræft, så færre danskere rammes af sygdommen. Man vil desuden styrke indsatsen på kræftområdet blandt andet ved at sørge for bedre patientforløb med henblik på at forbedre livskvaliteten for patienterne både før, under og efter behandlingen, og for nogles vedkommende i den sene og terminale palliative fase. Dette skal ske ved et markant løft af rehabiliteringen og den palliative indsats, og i den forbindelse er der udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft [11].

I løbet af foråret 2013 skal der tilbydes rehabilitering i alle kommuner, og der skal sættes fokus på, hvordan alle kræftp atienter skal vurderes mhp. behov for en rehabiliterende indsats for herefter at få etableret relevante tilbud ved en multidisciplinær indsats.

I den sammenhæng er det vigtigt at sørge for, at fysisk træning er et centralt element, både hos patienter efter kurativ behandling og hos patienter i palliativ behandling. Det er påvist, at fysisk træning har god effekt på flere livskvalitetsparametre hos en bred vifte af kræftpatienter, og desuden kan den nedsætte risikoen for recidiv og mortalitet.

KORRESPONDANCE: Camilla Kjær Lønkvist, Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. E-mail: camilla.kjaer.loenkvist@regionh.dk

ANTAGET: 12. februar 2013

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">

1. Tal og analyse, Cancerregisteret. København: Sundhedsstyrelsen, 2010.

2. Johnsen AT, Petersen MA, Pedersen L et al. Do advanced cancer patients in Denmark receive the help they need? Psychooncology 8. okt 2012 (epub ahead of print).

3. Schmitz KH, Courneya KS, Matthews C et al. American College of Sports Medicine roundtable on exercise guidelines for cancer survivors. Med Sci Sports Exerc 2010;42:1409-26.

4. Mishra SI, Scherer RW, Snyder C et al. Exercise interventions on health-related quality of life for people with cancer during active treatment. Cochrane Database Syst Rev 2012;8:CD008465.

5. Grønvold M. Helbredsrelateret livskvalitet ved kræft. Ugeskr læger 2008;170:838-43.

6. Cramp F, Byron-Daniel J. Exercise for the management of cancer-related fatigue in adults. Cochrane Database Syst Rev 2012:11:CD006145.

7. Mishra SI, Scherer RW, Geigle PM et al. Exercise interventions on health-related quality of life for cancer survivors. Cochrane Database Syst Rev 2012;8:CD007566.