Ph.d.-afhandlingen udgår fra Copenhagen Trial Unit, H:S Rigshospitalet, og er baseret på fem publicerede systematiske oversigter (Cochrane-reviews ). Afhandlingen vurderer effekten af nonabsorberbare disakkarider (laktulose og laktitol), benzodiazepinantagonister (flumazenil), forgrenede aminosyrer, dopaminerge agonister og levererstatningssystemer i behandlingen af patienter med hepatisk encefalopati.
Samlet set syntes nonabsorberbare disakkarider og forgrenede aminosyrer at forbedre patienter med cirrose og hepatisk encefalopati, men denne effekt observeredes kun i lavkvalitetsforsøg og kan afspejle bias. Nonabsorberbare disakkarider var statistisk signifikant dårligere end antibiotika til at forbedre hepatisk encefalopati, men det er usikkert, om denne effekt er pålidelig. Flumazenil førte til kortvarig forbedring af hepatisk encefalopati blandt patienter med cirrose, men det er uvist, hvor længe denne effekt varer, eller om flumazenil påvirker patientens samlede forløb. Flumazenil havde ingen signifikant effekt på overlevelse og kan være associeret med bivirkninger. Dopaminerge agonister havde ingen signifikant effekt på patienter med akut leversvigt eller patienter med cirrose og hepatisk encefalopati. Levererstatningssystemer forbedrede symptomerne på hepatisk encefalopati i patienter med akut leversvigt, men havde ingen signifikant effekt på overlevelse og kan være associeret med bivirkninger.
Der er ikke evidens for at anbefale nogen af behandlingerne til generel klinisk brug. Der er stort behov for at gennemføre store og metodisk stærke randomiserede forsøg inden for dette område, som er begrænset af fundamentale svagheder og mangler.