Trichophyton benhamiae

Anne Stockmann1, Lisbeth Lützen2, Karen Marie Thyssen Astvad3, Kristin Bergmann4, Sebastian Vigand Svendsen1, 5 & Mathias Tiedemann Svendsen1, 5
En syvårig pige blev henvist til en dermatologisk afdeling med en progredierende læsion i hårbunden, initialt tolket som skæleksem og behandlet med ketoconazolshampoo. Objektivt sås en 10 × 10 cm stor sårskorpe med et underliggende hårtab, erytem, pustel- og skældannelse. Pigen havde to marsvin i hjemmet. På mistanke om kerion Celsi blev der foretaget svampeskrab inkl. udtræk af hårstrå. Undersøgelse med PCR og sekventering viste Trichophyton benhamiae, som er en zoofil dermatofyt [1]. Elleve ugers systemisk behandling med terbinafin medførte genvækst af hår og negativ svampedyrkning. Marsvinene blev undersøgt af en dyrlæge uden tegn på sygdom i pelsen.
T. benhamiae findes hos 38% af marsvin i danske dyrehandlere [2], men marsvinene er ofte asymptomatiske bærere heraf [3]. Den mest sandsynlige smittekilde var derfor pigens marsvin. Mistanke om kerion Celsi bør medføre svampeskrab, idet hurtig diagnostik og behandling er vigtig for at nedsætte risikoen for cikatricedannelse i huden samt smittespredning. Ved eksponering til marsvin bør dette anføres på prøverekvisitionen for at sikre undersøgelse for T. benhamiae. Marsvin bør håndteres i veterinært regi.
Korrespondance Anne Stockmann. E-mail: anne.stockmann.poulsen@rsyd.dk
Antaget 24. januar 2025
Publiceret på ugeskriftet.dk 10. marts 2025
Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2025;187:V72077
doi 10.61409/V72077
Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0