Skip to main content
Ugens billede

Trichophyton verrucosum

Cover
Billedet bringes med patientens tilladelse

Sebastian Vigand Svendsen1, 2, Karen Marie Thyssen Astvad3, Lisbeth Lützen4, Klaus Snede Pedersen5 & Mathias Tiedemann Svendsen1, 2

1. jul. 2024
2 min.

En 54-årig, tidligere hudrask kvægavler blev vurderet med kløende udslæt gennem 1,5 år. Udslættet var på henvisningstidspunktet ikke forsøgt behandlet med kortikosteroid eller antibiotika. Objektivt fandtes en erytematøs, infiltreret læsion på venstre underarm (A). Forandringerne var klinisk forenelige med dyb dermatofytose. PCR og sekventering (udført på Statens Serum Institut) påviste Trichophyton verrucosum (»kalveringorm«). Systemisk behandling med kaps. itraconazol iværksattes pga. den svære manifestation og cave terbinafin [1], og læsionen ophelede efter fire måneders behandling. Infektionen blev meldt som en arbejdsskade.

Billedet bringes med patientens tilladelse

Patientens besætning besøgtes en måned efter behandlingsopstart. Tyrekalvene havde udbredte annulære gråhvide elementer, der fluorescerede i Woods lys (B), men som forventeligt var der ingen fluorescens hos patienten [2]. Prøver fra besætningen var positive for T. verrucosum.

T. verrucosum-infektion er zoofil [3], smitter ved direkte kontakt med inficerede reservoirdyr [3-5] og manifesteres ofte på underarme [5]. Da infektionen hyppigt forekommer i kvægbesætninger [5], er identifikation af erhvervseksponeringer vigtig. Vaccination af besætningen mod T. verrucosum kan reducere smitten.

Korrespondance Sebastian Vigand Svendsen. E-mail: sebastian.vigand.svendsen@rsyd.dk

Publiceret på ugeskriftet.dk 1. juli 2024

Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2024;186:V72018.

doi 10.61409/V72018

Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0

Referencer

  1. Saunte DML, Hald M, Lindskov R et al. Guidelines for superficielle svampeinfektioner. 2 udg. Dansk Dermatologisk Selskab, 2012. https://dds.nu/wp-content/uploads/2012/08/Guidelines-for-superficielle-svampeinfektioner_version-2.pdf (9. nov 2023)
  2. Dyer JM, Foy VM. Revealing the unseen: a review of Wood's lamp in dermatology. J Clin Aesthet Dermatol. 2022;15(6):25-30
  3. Courtellemont L, Chevrier S, Degeilh B et al. Epidemiology of Trichophyton verrucosum infection in Rennes University Hospital, France: a 12-year retrospective study. Med Mycol. 2017;1;55(7):720-724. https://doi.org/10.1093/mmy/myw142
  4. Jiang Y, Zhan P, Al-Hatmi AMS et al. Extensive tinea capitis and corporis in a child caused by Trichophyton verrucosum. J Mycol Med. 2019;29(1):62-66. https://doi.org/10.1016/j.mycmed.2019.01.007
  5. Gnat S, Lagowski D, Nowakiewicz A et al. Infection of Trichophyton verrucosum in cattle breeders, Poland: a 40-year retrospective study on the genomic variability of strains. Mycoses. 2018;61(9):681-690. https://doi.org/10.1111/myc.12791