Skip to main content

Tuberkuløs prostatitis hos en tidligere rask dansk mand

Læge Peter-Martin Krarup, læge Zaza Kamper-Jørgensen & overlæge Solveig Øster Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Urologisk Klinik og Klinik For Patologisk Anatomi, og Statens Serum Institut, Mykobakteriologisk Laboratorium

4. jan. 2008
4 min.


Prostatitis er en hyppig lidelse, men sjældent forårsaget af M. tuberculosis. Hos en dansk mand, der var under udredning for irritative urinvejssymptomer, viste prostatabiopsier granulomatøs prostatitis med kasseøse nekroser og syrefaste stave. Patienten var dyrkningspositiv for M. tuberculosis i både urin og sputum. Relevant antituberkuløs behandling blev initieret. Tuberkulose er stadig en vigtig diagnose, der skal haves in mente hos urologiske patienter. Ekstrapulmonal manifestation kan være initalsymptom på tuberkulose, og manglende erkendelse kan føre til øget smitte.

Vandladningssymptomer som dysuri, hæmaturi, pollakisuri og nykturi er hyppige årsager til urologisk udredning. Differentialdiagnostisk ses et bredt spektrum fra simple infektioner til urogenital malignitet. I en amerikansk undersøgelse er prostatitis fundet den hyppigste urologiske diagnose hos mænd < 50 år og den tredjehyppigste hos mænd > 50 år (efter benign prostatahyperplasi og prostatacancer) [1]. Urogenital tuberkulose er sjælden i Danmark med tre tilfælde i 2004 blandt 386 tuberkulosepatienter [2]. Tuberkuløs prostatitis er særdeles sjælden. O'Dea et al fandt fem tilfælde blandt 2.599 patienter med prostatitis [3]. De fleste tilfælde findes tilfældigt ved mikroskopi af prostataresektat efter transuretral prostataresektion. Nedenstående sygehistorie vidner om, at ekstrapulmonal tuberkulose stadig er en vigtig differentialdiagnose i Danmark.

Sygehistorie

En 50-årig, tidligere rask mand blev henvist fra egen læge til urologisk udredning pga. dysuri, pollakisuri, nykturi, mikroskopisk hæmaturi og steril pyuri.

Prostata var uøm, lille, fast og uregelmæssig. Prostataspecifikt antigen (PSA) var 4,5 μg/l, sedimentationsreaktion (SR) 69 mm og C-reaktivt protein (CRP) 51 mg/l med normalt leukocyttal. På en transrektal ultralydskanning sås et hypodenst område. Grovnålsbiopsier af prostata viste granulomatøs inflammation med kaseøse nekroser og i Ziehl-Neelsen-farvning sås syre-alkohol-faste stave (Figur 1 ). En efterfølgende computertomografi (CT)-urografi viste normale forhold uden renal patologi. Mantouxtest var 2,5 cm (patienten var Calmette-vaccineret). Røntgen af thorax viste talrige smånodulære fortætninger bilateralt. I urin og ekspektorat fandt man ved direkte mikroskopi syre-alkohol-faste stave, og ved dyrkning fandt man kolonier af M. tuberculosis. Polymerasekædereaktion (PCR) for M. tuberculosis complex var positiv. Patienten hostede en del og var alment påvirket. Der blev påbegyndt firestofantituberkuløs behandling.

Patienten havde drukket ti genstande dagligt gennem flere år, men udviste ingen øvrig risikoadfærd og var hiv-negativ.

Behandlingen bedrede patientens almensymptomer, CRP og SR faldt, og de smånodulære fortætninger i lungerne forsvandt samtidig med, at en mindre apikal fortætning fremkom.

Prostatabiopsier et år efter initieret behandling var uden granulomatøs inflammation og kaseøse nekroser. De urologiske gener persisterede trods behandlingen, hvorfor patienten blev genhenvist til yderligere udredning for vandladningsgener.

Diskussion

Der er i litteraturen flere eksempler på tuberkuløs prostatitis [3], men diagnosen er yderst sjælden. Spredningen sker hæmatogent fra lungerne. Det er ydermere påvist, at patienter med lungetuberkulose ikke helt sjældent er M. tuberculosis- dyrkningspositive i andre organer som udtryk for bakteriel disemminering [4]. Der er i Danmark især blandt socialt marginaliserede danske mænd set en stigning i spredningen af tuberkulose tilhørende smittekæden cluster-2 [5]. Ovennævnte patient tilhørte dog ikke denne smittekæde. Underdiagnosticering af smittefarlig pulmonal tuberkulose kan føre til øget smittespredning. Smittefare er defineret ved fund af syre-alkohol-faste stave ved mikroskopi af ekspektorat. Ekstrapulmonale symptomer, herunder prostatitissymptomer som i det her omtalte tilfælde, kan således være det første fund hos patienter med smittefarlig lungetuberkulose. Patienten blev sat i relevant behandling, så snart diagnosen var bekræftet. Efter tre måneders behandling var ekspektorat- og urindyrkningerne negative, og efter et års behandling fandtes prostatabiopsier uden kaseøse nekroser og langerhanske kæmpeceller.

Det er således forsat vigtigt, at tuberkulose altid udelukkes blandt patienter under urologisk udredning med steril pyuri. Desuden bør der generelt tænkes på ekstrapulmonal tuberkulose ved diffuse eller atypiske symptomer.

Korrespondance: Peter-Martin Krarup, Urologisk Klinik, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, DK-6700 Esbjerg. E-mail: krarup@ki.au.dk

Antaget: 21. juni 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet

Taksigelser: Forfatterne vil gerne takke Lungemedicinsk Klinik, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, for godt samarbejde.




Referencer

  1. Collins MM, Stafford RS, O'Leary MP et al. How common is prostatitis? J Urol 1998;159:1224-8.
  2. Tuberkulose 2004, Del I. Epi-Nyt nr. 45, 2005.
  3. O'Dea MJ, Moore SB, Greene LF. Tuberculous prostatitis. Urology 1978;11: 483-5.
  4. Lillebaek T, Kok-Jensen A, Viskum K. Bacillarity at autopsy in pulmonary tuberculosis. APMIS 2002;110:625-9.
  5. Lillebaek T, Thomsen VO. Bekymrende tendens i spredningen af tuberkulose blandt danske mænd. Ugeskr Læger 2005;167:388-91.