Uddannelse i almen medicin har spillet en central rolle i 2012

I 2012 blev en ny målbeskrivelse i almen medicin godkendt af Sundhedsstyrelsen, omend der stadig pågår forhandlinger om en ny uddannelsesstruktur.

En stor del af den almenmedicinske ekspertise ligger dels i håndtering af »prædiagnostiske problemstillinger«, dvs. patientens problemformulering og den initiale udredning, dels i at følge den diagnosticerede patient over tid og håndtere langvarige og omskiftelige sygdomsforløb, herunder komorbiditet. Den medicinske ekspert måles derfor i færdigheder opdelt i »kontaktårsager/symptomer« og »kontinuitetsmål«.

Målbeskrivelsen konkretiserer desuden den praktiserende læges nødvendige faglige hjælperoller inden for kommunikation, samarbejde, ledelse m.m. Den nye målbeskrivelse er mere end en uddannelsesguide, den er en beskrivelse af de almenmedicinske kerneområder, og den vil derfor kunne anvendes i både speciallægeuddannelsen og de praktiserende lægers efteruddannelse samt kunne inspirere den prægraduate undervisning. Alle mål skal fremover godkendes i almen praksis, da det har været udfordrende for kollegaer fra andre specialer at godkende kompetencer, der er målrettet arbejdet i almen praksis. Der er derfor udarbejdet kvalifikationskort, der er skræddersyet til de pågældende afdelinger. Disse kort skal godkendes af vejlederne på hospitalsafdelingerne. Kvalifikationskortene bør kunne øge uddannelseslægernes udbytte af hospitalsopholdene bl.a. ved at sikre, at de unge læger aktivt indgår i udredningen af relevante patientgrupper på afdelingen. Kvalifikationskortene vil sammen med kompetencevurderingerne i almen praksis danne basis for den endelige målgodkendelse, der foretages af tutorlægen. Den kvalificerede dialog mellem tutorlægen og uddannelseslægen er stadig det centrale element i kompetencevurderingen, og der er udarbejdet fem nye kompetencevurderingsmetoder, som kan kvalificere vejledersamtalen. Ændringerne i hospitalsstrukturen med tiltagende specialiseringsgrad stiller store krav til hospitalsdelen i den almenmedicinske specialeuddannelse. DSAM’s/PLO’s Videreuddannelsesudvalg har derfor, støttet af evidens på uddannelsesområdet, foreslået, at et halvt år af hospitalstræningen flyttes til almen praksis. Desværre har Danske Regioner ikke fundet økonomi til dette ambitionsniveau for uddannelsen af praktiserende læger. Det forventes derfor, at den nuværende fordeling mellem almen praksis og hospitalsafdelingerne fastholdes indtil videre, omend en mere dynamisk sammensætning af hospitalsdelen vil blive nødvendig.

I et paritetisk nedsat projekt »systematisk efteruddannelse« har man i 2012 afdækket omfanget af praktiserende lægers efteruddannelse og mulighederne for en opkvalificering heraf.

Arbejdet har bekræftet, at der findes en stærk og god efteruddannelsestradition for praktiserende læger i Danmark. Men det har også vist muligheder for optimering, hvis det politiske ambitionsniveau er til stede.

Den nye målbeskrivelse kan inspirere i den fremtidige tilrettelæggelse af efteruddannelsen, men det bør ske sådan, at den eksisterende individuelle uddannelsestilrettelæggelse ikke hæmmes.

Efteruddannelsen kan opdeles i kernekurser, dvs. kurser, der har en direkte reference til målbeskrivelsen, og individuelle behovskurser, der har direkte reference til den enkelte læges faglige behov og særlige faglige interessefelt. Kernekurserne kan arrangeres som en planlagt uddannelsesaktivitet, der sikrer, at lægen kommer rundt i den nye målbeskrivelse med intervaller på f.eks. fem år. Denne systematik bør ikke omfatte al efteruddannelsestid, da individuel behovsanalyse og oplevet relevans er forudsætninger for kompetenceudvikling.

KORRESPONDANCE: Roar R. Maagaard, Skødstrup Lægepraksis, Stationsvangen 70, 8541 Skødstrup. E-mail: roarmaag@post7.tele.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF