Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene?

Øjenirritation er en hyppig gene i det moderne kontormiljø, årsagerne er endnu ukendte. Meget tyder på, at høj relativ fugtighed omkring det præokulare område beskytter mod udtørring af øjets tårefilm (prækorneal film) og reducerer derved formentlig effekten af slimhindeirriterende kemiske stoffer i indeluften. Nedsættelse af blinkfrekvensen, som det ses ved bl.a. computerarbejde, medvirker til udtørring af øjnene, idet opbrydning af tårefilmen bl.a. er korreleret med blinkfrekvensen og fordampningen af vand. Det er derfor vigtigt at indrette arbejdspladsen og tilrettelægge arbejdet således, at den normale blinkfrekvens fastholdes, samtidig med at for høje rumtemperaturer bør undgås.

Øjenirritation er blandt de hyppigst rapporterede gener og blandt de hyppigste årsager til afbrydelser i det daglige kontorarbejde [1]. Oplevelsen af »tør luft« på arbejdet er associeret med klager over irritation i øjne og øvre luftveje, men ikke nødvendigvis med den faktisk målte relative fugtighed [2]. Dette har været medvirkende til at fastholde hypotesen om, at luftens fugtighed ikke havde væsentlig betydning for slimhindeirritation i øjne og øvre luftveje, men at årsagen måtte søges i forurening af indeluften.

Især »tørre øjne« er en gene, der ofte behandles hos oftalmologer. En entydig diagnose af indemiljørelateret øjenirritation er vanskeliggjort, fordi symptomet mindskes eller helt forsvinder uden for kontormiljøet. I den oftalmologiske indfaldsvinkel til »tørre øjne« er det udtørring af tårefilmen (det prækorneale lag), inflammation, hypoproduktion af tårevæskens komponenter, der er de fremherskende faktorer [3]. Inden for indemiljøforskningen har man lagt mest vægt på fysiske og kemiske årsager, idet man antog, at det drejede sig om forbigående sensoriske effekter uden målbare objektive ændringer. Derfor er en tværfaglig indfaldsvinkel på øjenirritation i kontormiljøet nødvendig. En sådan er mulig at foretage ved, at viden fra oftalmologien og indemiljøforskningen herunder eksponeringsforsøg med mennesker bliver vurderet samlet.

Metode

Denne artikel er delvis et sammendrag af to oversigtsartikler fra 2003 og 2005 skrevet af forfatterne [4, 5]. Disse er baseret på databasesøgninger primært i PubMed med også i Web of Knowledge fra perioden 1990-2005. Inklusionskriterierne (søgeord) har været: precorneal tear film, blink frequency/rate, break-up time, dehydration, dry eyes, dry spots, epithelial damage of conjunctiva, gland (meibomian, lacrimal, goblet) dysfunctions, relative humidity, eye sign measures (tear film thickness, foam formation, epithelial damage) og VDU/VDT (visual display/ unit/terminal) work. Eksklusionskriterier var: dårlig belysning, ergonomisk belastning af nakke og skulder samt psykosociale og psykologiske forhold.

Øjenirritation er kompleks

Øjenirritation er et kompleks af flere symptomer, hvoraf irriterede, sviende, kløende, tørre og trætte øjne er de væsentligste [4]. Øjensymptomer opleves forskelligt, men skyldes sensoriske impulser fra den okulare overflade medieret via trigeminusnerven [6], der er derfor perceptuelt overlap mellem nogle af symptomerne. Både danske og internationale undersøgelser har vist, at prævalensen af klager over øjensymptomer i kontorbygninger varierer 5-40%, blandt andet afhængigt af hvilket arbejde der udføres, og hvilken type kontor der arbejdes i. Det er dog generelt, at der er flere gener hos kvinder end hos mænd [4].

Trods mange års forskning er det endnu ikke lykkedes konsistent at finde årsager i indeklimaet til øjenirritation, men snarere at pege på nogle risikofaktorer, som er vanskelige at fortolke i en årsagssammenhæng; eksempelvis er det gentagne gange blevet påvist, at personer, der arbejder i airconditionerede bygninger, har en højere risiko for at få bl.a. øjenirritation end personer, der arbejder i naturligt ventilerede bygninger [7], men hvorfor dette er tilfældet, vides endnu ikke.

Interventionspotentiale

Hyppigheden af øjensymptomer er højere i bygninger med decideret dårligt indemiljø, eller i professioner hvor der stilles særligt høje visuelle og kognitive krav f.eks. i form af computerarbejde. Der er derfor et stort interventionspotentiale til stede. Flertallet af epidemiologiske undersøgelser af computer/skærmarbejde har vist signifikante sammenhænge, herunder såvel dosis-respons-sammenhænge (flere får øjensymptomer) som dosis-effekt-sammenhænge (mere udtalte øjensymptomer), jf. [4].

Blinkfunktionens vigtighed

Øjeæblet med hornhinde og tilgrænsende bindehinde er dækket af en beskyttende tynd væskefilm, tårefilmen, der yderst dækkes af et fedtlag (Figur 1 ). Øjet blinker normalt 10-20 gange i minuttet. Blinkprocessen er vigtig, fordi den fornyr tårefilmen og fedtlaget. Et af fedtlagets væsentlige funktioner er at forhindre fordampning [8] og derved forhindre udtørring af øjet, hvilket kan opleves som øjenirritation/træthed. Tårevæsken fra tårekirtlerne pumpes ud i hornhinden og sclera, og samtidig forsegles der med et tyndt lipid/olielag fra de meibomske kirtler. Nerveimpulser fra hjernen, øjets slimhinde og cornea udløser via en blinkgenerator, bevidste og ubevidste (refleks) blink [9], idet blinkfrekvensen følger en sekvens af 5-10 minutters varighed [10, 11], men mange eksterne faktorer influerer på blinkfrekvensen [4, 5].

Flere arbejdsrelaterede faktorer bremser den naturlige blinkfrekvens, f.eks. computerarbejde og dårlig belysning [4]. Ved computerarbejde blinker man 2-3 gange mindre end ved afslappede forhold. Konsekvensen bliver en tynd eller utilstrækkeligt dækkende tårefilm, der bliver ustabil og bryder op, og der kan forventes en markant øget fordampning fra tårefilmen [5, 12]. Sker opbrydningen, før et nyt blink har udlagt en ny tårefilm, øges vandfordampning derfra, og der opstår tørre pletter på øjet (Figur 2 ). Der er netop fundet en moderat korrelation (på 0,33-0,75) mellem opbrydningstiden (break-up time (BUT)) og blinkfrekvensen [13-17], men mange andre forhold overvejende i det ydre øje influerer sammen med opgavesituationen på blinkfrekvensen [5, 6, 10, 13]. De tørre pletter vil i løbet af arbejdsdagen føre til forskellige grader af øjentørhed, oplevelse af øjentræthed, irritation og nedsat synskvalitet (problemer med læsbarhed), fordi tårefilmen bliver opbrudt, jf. referencer i [5]. Dette fører til øget behov for afbrydelse i arbejdet, samtidig med at processen, der kan være selvforstærkende, afhænger af flere faktorer [4]. Blehm et al har postuleret i forbindelse med intensivt computerarbejde, at nedsat blinkfrekvens kan føre til meibomian dysfunctions [18].

Kontorarbejde ændrer tårefilmen

Undersøgelser i danske og tyske kontorbygninger har netop vist en sammenhæng mellem især rapporteret øjenirritation og objektive ændringer i tårefilmen. For eksempel har man observeret et tyndere fedtlag hen over dagen, mere ustabil tårefilm og flere tørre pletter på øjnene hos kontoransatte, der arbejder i en bygning, hvor mange klager over indemiljøsymptomer (»syg bygning«) end hos normalbefolkningen [6, 19-22]. Dette stemmer overens med en generel stigning af rumtemperaturen hen over dagen, ligesom klageprocenten over øjensymptomer stiger hen over dagen [23]. Vekslende grader af disse objektive forandringer i tårefilmen er ligeledes påvist i kontrollerede klimakammerundersøgelser i forbindelse med eksempelvis kontorarbejde med eller uden kontormaskiner og visse tæppe/væg-beklædninger (for litteratur se referencer i [4]).

Lav fugtighed udtørrer øjnene

De termiske faktorer ændrer kvaliteten af tårefilmen [5]. Meget tyder på, at høj relativ fugtighed har en gavnlig virkning på tårefilmens struktur, mens den lettere bryder op og danner tørre pletter ved lav relativ fugtighed og høj rumtemperatur [24, 25]. Generelt stiger rumtemperaturen og den relative fugtighed falder i kontorer i løbet af dagen, og det er da også fundet, at en lavere rumtemperatur medførte færre klager over øjensymptomer i et blindet overkrydsningsstudium [26]. Blinkfrekvensen reguleres delvist af temperaturfaldet henover hornhinden; en høj rumtemperatur nedsætter derfor frekvensen, samtidig med at væsketabet forøges af en dermed følgende lavere relativ fugtighed pga. den stigende temperatur [5]. Desuden har Bron et al fremsat den hypotese, at fedtlaget er mere stabilt ved lav temperatur end ved høj temperatur [8]. Det er derfor vigtigt at undgå alt for lav fugtighed i kontormiljøet, især ved intensivt computerarbejde, hvor der stilles høje visuelle og/eller kognitive krav, der ændrer tårefilmen, bl.a. pga. den øgede fordampning forårsaget af dels lavere blinkfrekvens og dels større okulart areal. Derfor bør en lav synsvinkel altid anvendes; brug af kontaktlinser, især ved lav relativ fugtighed, kan være associeret med øget udtørring, se referencer i [5].

En ændret tårefilm vil alt andet lige være mere følsom over for høj lufthastighed end en intakt tårefilm, idet for høj lufthastighed, både op- og nedadrettet, mindsker det beskyttende præokulare grænselag af luft. En længerevarende udtørring kan medføre vedvarende tørre øjne med daglige gener til følge, f.eks. meibonitis [18].

Endvidere tyder det på, at effekten af eksponering for slimhindeirriterende stoffer er større ved lav end ved høj relativ fugtighed, både i dyreeksperimentelle forsøg og ved eksponering af øjet hos mennesker [27]. Dette skyldes blandt andet, at høj præokular relativ fugtighed under kliniske betingelser har vist sig at have en gavnlig (stabiliserende) effekt på tårefilmens tykkelse [28, 29], der også er korreleret med vandfordampningen (negativt) og BUT (positivt) [17, 30, 31]. Denne opdagelse bestyrkes af en ny feltundersøgelse af kontorarbejdere, hvor høj relativ fugtighed tilsyneladende viste sig at have en stabiliserende effekt, dvs. at BUT øges [32]. Lignende associationer er fundet i epidemiologiske undersøgelser [24, 33] og klimakammerundersøgelser [34]. Alternativt vil en høj relativ fugtighed kunne ændre sammensætningen af den kemiske eksponering, så den indeholder færre slimhindeirriterende luftforurenende stoffer [27].

Luftkvaliteten - kemiske stoffer i indeluften

Tårefilmen kan muligvis påvirkes under høj eksponering af udeluftforurening, f.eks. ved åben transport til arbejde, hvor vindpåvirkning også kan spille en rolle [35]. Herved kan tårefilmen allerede fra om morgenen være ændret og derved være modtagelig over for indemiljøpåvirkninger, f.eks. slimhindeirriterende luftforurening. Tiden for reetablering af tårefilmen skønnes at være ca. en time under normale forhold, hvor den ikke belastes [28]. Derimod er der ikke belæg for, at byggematerialers afgasning af opløsningsmidler (såkaldte VOC'er) eller støvpartikler i indemiljøet øger forekomsten af øjensymptomer [4]. Undtagelsen er formaldehyd og andre kemiske oxidationsprodukter, som dannes ud fra bl.a. ozon i indemiljøer [27]. Man skal dog være opmærksom på, at støv og snavs på overflader kan overføres til øjet, når man gnider sig med fingrene.

Øjensymptomer kan derfor være forårsaget af en kombination af kemiske og fysiske påvirkninger, men de opleves måske først rigtig generende i kombination med andre påvirkninger: lav relativ luftfugtighed, ergonomiske, psykosociale og individpsykologiske faktorer, der er associeret med de organisatoriske/ledelsesmæssige, og arkitektoniske forhold i kontorerne. Det ofte rapporterede symptom »tør luft« kan i lige så høj grad tilskrives »tørre/irriterede øjne«, da begge perceptioner medieres via trigeminusnerven.

Andre årsager til øjenirritation

Øjenirritation kan også skyldes øjensygdomme (allergisk konjunktivitis, Sjøgrens sygdom o.a.) [18, 36]. Af andre årsager kan nævnes brug af øjendråber med konserveringsmiddel, anden form for medicinering, f.eks. antihistaminbaserede produkter [37] og brug af kontaktlinser [4, 5].

Forebyggelse?

Indeklimaforskningen har fokuseret på at finde årsagerne til øjenirritation i indeluftens kemiske sammensætning og typen af støvpartikler i luften. Måske er der et betydeligt forebyggelsespotentiale i at undgå uhensigtsmæssigt væsketab fra tårefilmen. Meget tyder på, at dette langt hen ad vejen kan gøres ved at holde temperaturen på kontoret på 20-21°C, samtidig med at for lav relativ fugtighed undgås. En række forhold peger på, at tør luft forstærker udviklingen af øjensymptomer, i særdeleshed i professioner, hvor der stilles visuelle og kognitive krav. Man bør specielt være opmærksom på luftfugtigheden og acceptere pauser i arbejdet. Især mikropauser ( -1 min) efter individuelle behov er gavnlige for øjet, uden at pauserne nødvendigvis reducerer produktiviteten, tværtimod [38, 39]. I mikropausen bør man hvile synet ved at se langt væk [18], samtidig med at man udfører såkaldte komplette blink.

Behandling

Lubrikerende øjenmidler kan anvendes til behandling af øjne, der er tørre af forskellige årsager herunder indeklimaet. Hovedparten af disse midler er slimagtige (mukomimetika). De indeholder typisk cellulosederivater, polyvinylalkohol, natriumhyluronat eller polyacrylsyre og udøver deres virkning ved at øge stabiliteten af tårefilmen. De er harmløse at bruge, men kan give gener i form af en klistret og plastikagtig hinde på øjenlågskanten. De kan desuden nedsætte bløde kontaktlinsers gennemtrængelighed for ilt og bør derfor anvendes med forsigtighed sammen med kontaktlinser. Desuden kan de konserveringsmidler, som forskriftsmæssigt skal tilsættes mukomimetika, i sig selv ændre tårefilmens stabilitet og derved mindske en del af den gunstige effekt på det tørre øje. Mest rationelt ville det ved øjenirritation, der er forårsaget af indemiljøet, være at anvende øjendråber, som genskaber det mangelfulde prækorneale fedtlag [40]. Et reduceret fedtlag har været postuleret at være årsag til tørre øjne i kontormiljøer [8, 20].

Summary

Does the modern office environment desiccate the eyes?

Ugeskr Læger 2006;168(45):3893-3896

Eye irritation is a common complaint in the modern office environment. The causes are still unknown. It appears that high preocular relative humidity protects the precorneal tear film against desiccation and airborne chemicals and reduces the development of eye irritation by airborne sensory irritants. This is particularly relevant for intensive computer work, where the precorneal tear film is altered, resulting in dryness of the eye. The reduction of the blink frequency during computer work promotes desiccation of the precorneal tear film; the frequency is moderately correlated with both the tear film thickness and the aqueous loss. For this reason, it is important to plan the workplace and work schedule in such a way to maintain a normal eye blink frequency to minimise alterations of the precorneal tear film.

Peder Wolkoff, Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Parkallé 105, DK-2100 København Ø. E-mail: pwo@ami.dk

Antaget: 23. marts 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet