Unges viden om prævention og seksualitet gennem 14 år

Formål: At belyse ændringer gennem de seneste 14 år i unges viden om prævention og seksualitet samt deres videnskilder og tilfredsheden med seksualundervisningen ved den skolepligtige alders ophør.

Materiale og metoder: Data blev indsamlet ved hjælp af et spørgeskema. Skemaet indeholdt både åbne og lukkede spørgsmål, nogle formuleret som multiple-choice opgaver. Samtlige 21 niende klasser i Viborg Kommunes folkeskoler deltog. Der blev udsendt 372 spørgeskemaer. I alt 344 (92%) elever indgik i undersøgelsen. Resultaterne blev sammenholdt med tilsvarende undersøgelser fra 1986 og 1993.

Resultater: Eleverne havde fået dårligere viden om prævention, mens viden i øvrigt var uændret eller blevet bedre. Udenlandske drenge havde dårligere viden end alle andre grupper. Der var ingen sammenhæng mellem viden og seksuel debut eller adfærd. Der var ingen sammenhæng mellem viden, og hvorfra de unge hentede denne. Skolen, kammeraterne og bøger var de vigtigste videnskilder. Der var en højere grad af utilfredshed med skolernes seksualundervisning end tidligere.

Diskussion: De unges viden om seksualitet synes uændret gennem de seneste mange år, og der fandtes ingen sammenhæng mellem viden og seksuel risikoadfærd. Skolen var som tidligere vigtigste informationskilde, især for seksuelt uerfarne elever, mens moderen og lægen var vigtige informationskilder for de seksuelt erfarne elever. Eleverne var fortsat ikke tilfredse med skolernes seksualundervisning, og deres utilfredshed rettede sig mod de samme områder som tidligere.

Der er på trods af øget åbenhed og fokusering på seksualundervisning i landets skoler samt en storstilet aids-kampagne med det formål at ændre befolkningens seksuelle adfærd ikke sket store ændringer i unges viden om seksualitet (1-3). I 1987 og årene herefter spillede medierne en stor rolle for seksualoplysning gennem aids-kampagnen. Siden er indsatsen aftaget, hvorefter de unges seksualitet ikke har fået tilsvarende opmærksomhed. Nogle forfattere har imidlertid vist, at en særlig indsats på oplysningsområdet kan ændre unges viden på afgrænsede områder (4-6), og man har ligeledes påvist en ændring i de kilder, hvorfra de unge henter deres viden om seksuelle emner (1, 5, 7). Skolen og kammeraterne har længe haft størst betydning, mens forældrenes opdragende indflydelse er aftaget gennem årene (1, 5). Yderligere har de unge i de seneste år fået mulighed for at hente oplysninger fra internettet og telefonrådgivninger.

Dette samt en ændret befolkningssammensætning med flere udlændinge end tidligere, kunne tænkes at spille en rolle for de unges seksuelle viden og de kilder, hvorfra de henter denne viden.

Vi har på den baggrund ønsket at belyse en eventuel ændring gennem de seneste 14 år i de unges viden om seksuelle emner og de kilder, de får deres viden fra. Desuden ønskede vi at undersøge elevernes tilfredshed med skolernes seksualundervisning.

Materiale og metoder

Fremgangsmåden ved undersøgelsen er tidligere beskrevet (8) og skal kun kort skitseres. Der blev i 1986 udsendt spørgeskemaer til alle folkeskolernes 9. klasser i Viborg Kommune med det formål at undersøge deres viden om og behov for prævention samt at undersøge den seksuelle aktivitet blandt de unge ved skolepligtens ophør (9, 10). Undersøgelsen blev gentaget i 1993 for at belyse eventuelle ændringer i denne viden og aktivitet efter aids-kampagnen (1, 11).

Vi har medio april 2000 gentaget undersøgelsen efter samme princip som tidligere, hvilket gav os mulighed for at få et indtryk af de ændringer, der måtte være sket gennem de seneste 14 år.

Elevernes viden blev vurderet ud fra en række testspørgsmål om seksuelle emner. Den tredjedel af eleverne, som fik højest score, kom i gruppen »høj viden», den tredjedel, som fik lavest score, kom i gruppen »lav viden«, og den øvrige tredjedel kom i gruppen »middel viden«. Herefter kunne de enkelte undergrupper sammenlignes over for totalgruppen.

Desuden skulle eleverne markere, hvilke kilde der havde været vigtige til deres viden om seksualitet, og endelig bad vi dem om at vurdere skolens seksualundervisning.

Udlændinge defineredes i undersøgelsen som elever med en eller to ikke-danske forældre. Der er ikke skelnet mellem elever med europæisk/amerikansk baggrund og elever med anden kulturel baggrund. Førstnævnte udgør en forholdsvis stor del, idet der i Viborg er mange NATO-ansatte.

Samtlige 21 adspurgte niende klasser deltog i undersøgelsen. (8) Der blev udsendt 372 spørgeskemaer. Et af de besvarede skemaer måtte efterfølgende ekskluderes, da det oplagt var useriøst besvaret. Som tidligere beskrevet indgik sluttelig 344 (92%) elever i undersøgelsen (8). Syvogfyrre elever (13%) var udenlandske, heraf 37% af europæisk/amerikansk herkomst og 63% af anden kulturel baggrund.

Elever, som kun besvarede dele af spørgeskemaet, blev medtaget i beregningerne, hvor det var muligt.

Til de statistiske beregninger er der anvendt χ2 -test med Yates' korrektion for diskontinuitet. Ved værdier mindre end fem blev anvendt Fishers eksakte test. Signifikansgrænsen blev sat til fem procent.

Resultater

Af Tabel 1 ses elevernes besvarelser af otte spørgsmål om prævention og seksualitet, abort og graviditet. Der var siden 1986 sket et fald i antallet af elever, som kendte den procentuelle sikkerhed ved anvendelse af kondom. Under halvdelen af eleverne var bekendt med tidspunktet i cyklus med størst graviditetsrisiko, men viden om dette var steget signifikant siden 1986. Fyrre procent af drengene besvarede dette spørgsmål korrekt (p <0,01). Især blandt pigerne var der i 1993 en tendens til større viden om tidlig graviditet og abort end i 1986. Det kunne ikke genfindes i den aktuelle undersøgelse. Uændret kendte to tredjedele tidsgrænsen for adgang til fri abort i Danmark.

Elevernes samlede viden ses i Tabel 2 . Seksuelt uerfarne drenge svarede signifikant dårligere i 1986 end i 1993, men det kunne ikke genfindes i 2000. Samlet havde signifikant flere drenge end piger lav viden, især havde drenge af anden etnisk herkomst end dansk lavere viden. Vi fandt ingen sammenhæng mellem viden og debut (Tabel 3 ) og ingen sammenhæng mellem viden og brug af prævention ved første samleje eller mellem viden og oplysningskilder.

Hvorfra eleverne hentede deres viden ses i Tabel 4 og Tabel 5 . Pigerne udviste i 1986 et mere diffust svarmønster end drengene, mens man i 1993 og 2000 fandt et mere ensartet svarmønster for drenge og piger. Pigerne søgte dog signifikant hyppigere information hos moderen og lægen/ sundhedsplejersken (p <0,01), mens drenge signifikant hyppigere søgte information på internettet (p = 0,0000). Skolen var fortsat den vigtigste informationskilde. I hele perioden angav flere uerfarne end erfarne drenge skolen som vigtig informationskilde. Kammeraternes betydning som informationskilde var stadigt stigende, især var de vigtige for de seksuelt erfarne elever. Moderens betydning var steget, især søgte seksuelt aktive piger viden hos moderen (Tabel 5). Hjemmets betydning som helhed var uændret siden 1993, mens der var sket et signifikant fald i hjemmets betydning siden 1986 (p<0,05). Elever af anden etnisk herkomst end dansk hentede signifikant hyppigere viden fra bøger end danske elever (p<0,05).

Af de 89% af eleverne, som kommenterede seksualundervisningen, fandt 32% procent undervisningen god, 46% fandt den dårlig, og 22% vurderede den neutralt. I 1993 fandt 33% af eleverne undervisningen dårlig (p <0,05). I 1993 var de erfarne drenge mere utilfredse med undervisningen end de øvrige elever. Denne forskel kunne ikke længere påvises. Der fandtes ingen forskel på danske elever og elever af anden etnisk herkomst, eller på elever med høj og lav viden.

Som tidligere var elevernes utilfredshed især rettet mod for lidt undervisning og lærerens blufærdighed. Elevernes egne forslag til en forbedret seksualundervisning var som tidligere især eksterne lærere, mulighed for at røre ved kondomer og andre præventionsmidler samt flere undervisningstimer.

Diskussion

Seksualundervisning baseres ofte på, at handling er styret af viden og fornuft. Således skulle en bedre viden blandt de unge føre til en mere fornuftig seksuel adfærd (12.). Ikke al erfaring omkring seksualundervisning støtter dette synspunkt. Der er gennem årene påvist ændringer i de unges viden uden væsentlige ændringer i debutalder og seksuel risikoadfærd (1-3, 5, 8, 11, 13-15). Vi fandt i lighed med andre, at drenge har mindre viden om seksuelle spørgsmål end piger, og at de unges viden generelt var bedre end tidligere eller uændret (1-6). Drenge med ikke-danske forældre havde dårligere viden end resten af gruppen, hvilket er beskrevet tidligere (2). Da vores gruppe af elever med anden etnisk herkomst end dansk, i høj grad kom fra lande med samme kulturelle baggrund som vores, er der næppe alene tale om en kulturel forskel, men også om et sprogligt problem. I modsætning til fundene i Ung 99 (2) havde de erfarne elever i vores undersøgelse ikke bedre viden end de uerfarne. Eleverne havde i 2000 dårligere viden om prævention end tidligere. Der var fortsat under 50% i den aktuelle undersøgelse, der kendte den midtcykliske graviditetsrisiko. Sammenholdt med, at 3-6% af pigerne og 4-8% af drengene brugte sikre perioder som prævention (16), er dette ikke betryggende.

Skolen har i hele undersøgelsesperioden været den vigtigste kilde til information om seksualitet. I 1986 var den næstvigtigste kilde bøger, mens kammeraterne havde denne placering i 1993. Denne tendens er endnu tydeligere i 2000. Som tidligere fik flere piger end drenge vejledning i hjemmet og i højere grad end tidligere af moderen. Dette er i modsætning til Ung 99, hvor færre piger fik meget vejledning i hjemmet i 1999 end ti år tidligere (7).

Information fra lægen synes at indtage en stadig stigende rolle. Tallene er dog næppe sammenlignelige, da sundhedsplejerskers vejledning i modsætning til tidligere i år 2000 blev medregnet under denne rubrik. Det kan imidlertid ikke forklare kønsforskellen eller forskellen på debuterede og ikke-debuterede, som givet skyldes, at de seksuelt aktive piger har besøgt lægen med henblik på prævention. Om der er sket en reel stigning i antallet af besøg hos den praktiserende læge kan ikke afgøres.

Skolens store betydning som informationskilde lægger et stort ansvar på de lærere, som planlægger undervisningen, idet de ikke i samme grad som tidligere kan forvente hjælp fra hjemmene. Kammeraternes betydning for den seksuelle adfærd understreger blot vigtigheden af en effektiv seksualundervisning, eftersom skolen også står for deres undervisning. Skolen synes at være den vigtigste informationskilde indtil den seksuelle debut, hvorefter eleverne søger deres viden hos moderen og lægen. Vi kender imidlertid ikke rækkefølgen af disse hændelser, og muligvis henter eleverne deres viden hos moderen eller lægen forud for deres seksuelle debut.

Flere forfattere har forsøgt at øge de unges viden med en særlig indsats på undervisningsområdet og vist, at man kan øge vidensniveauet om afgrænsede emner (4-6). Der er dog ikke dokumenteret en sikker sammenhæng mellem ændret viden og ændret adfærd (2).

Vi fandt i modsætning til Ung 99 (7), at eleverne i stigende grad var utilfredse med skolernes seksualundervisning. Generelt for undersøgelserne er, at de unge synes, at de har lært for lidt om seksualitet ved den skolepligtige alders ophør (3, 7). Gymnasiet og HF er i modsætning til folkeskolen ved lov forpligtet til at oplyse om prævention og seksuelt overførte sygdomme gennem hele uddannelsesforløbet (17). Disse uddannelsesinstitutioner synes imidlertid heller ikke at kunne leve op til de unges behov (7). I 1997 ophævedes kravet til amterne om at tilbyde præventionsvejledning på en gynækologisk afdeling eller en dertil indrettet klinik (17). De unge er således i høj grad overladt til sig selv i deres seksuelle modning.

Det kan konkluderes, at ringe viden om seksualitet ikke giver anledning til mere risikabel seksuel adfærd. Drenge med ikke-danske forældre bør have større opmærksomhed end andre elever, idet de tilsyneladende har vanskeligere ved at tilegne sig denne viden. Skolen spiller en meget stor rolle i uddannelsen af de unge, også hvad angår seksualitet, men elevernes tilfredshed med seksualundervisningen i den nuværende form er ringe og er ikke bedret gennem de sidste 14 år.

Summary

Sexual knowledge and sources of information in ninth grade pupils in the municipality of Viborg over the last fourteen years.

Ugeskr Læger 2002; 164: 3203-6.

Introduction: The aim of the investigation was to illustrate changes in the knowledge of ninth grade pupils about sexual matters over the last fourteen years.

Material and methods: Ninth grade pupils in schools in the municipality of Viborg answered a questionnaire about these subjects. Identical questionaires were given to the same age group in 1986 and 1993.

Results: The pupils had less knowledge of contraception than earlier. The other questions about sexuality were answered as well as or better than previously. In 1986 and 1993, boys had less knowledge than girls, but this difference was now equalised. We found no connection between knowledge and age at first coitus or sexual habits, and no co nnection between knowledge and the sources from which the pupils gained their information. School was, as earlier, the most important source of information, but frinds came a close second. Books, mother, and doctor or health visitor were often mentioned as important sources of sexual knowledge. As earlier, the pupils were not satisfied with the sex education and as earlier, they wanted more lessons and external teachers.

Discussion: A good knowledge of sexual matters does not mean better sexual habits. School is the most important source of knowledge and is even more important, because the young also educate friends, who are another main source of information. According to the pupils, sex education should be improved.

Jane Boelskifte , Nøvlingvej 18, Sinding, DK-7400 Herning.

Et eksemplar af det uddelte spørgeskema kan rekvireres hos ovennævnte.

E-mail: Boelskifte@dadlnet.dk

Antaget den 6. februar 2002.

Herning Centralsygehus, gynækologisk-obstetrisk afdeling, og

Viborg Kommune, Familieafdelingen.