Skip to main content
Akademisk afhandling

Urinary orosomucoid excretion in patients with diabetes

Læge Merete Skovdal Christiansen: Forf.s adresse: Eschrichtsvej 20, DK-2500 Valby. E-mail: skovdal@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 31. marts 2005, kl. 14.00, Kirkesalen, Amager Hospital, Hans Bogbinders Alle 3, København. Bedømmere: Jannik Hilsted, Peter Rossing og Per Erik Jørgensen . Vejledere: Bo Feldt-Rasmussen, Eva Hommel og Erik Magid .

31. okt. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Amager Hospital. Afhandlingen er baseret på fem artikler omhandlende urin-orosomukoid-udskillelse som mulig risiko markør for kardiovaskulære komplikationer hos patienter med type 2-diabetes samt en metodevalidering.

Ved 5-års-opfølgningen af en kohorte på 430 patienter med type 2-diabetes fandtes, at urin-orosomukoid-udskillelseshastighed (UOER) prædikterer kardiovaskulær mortalitet uafhængigt af klassiske risikomarkører inklusive urin-albumin-udskillelse. Ligeledes fandtes, at UOER er en uafhængig prædiktor for kardiovaskulær mortalitet i en stor subgruppe af patienter med normoalbuminuri (n=251).

Vi validerede et partikelbaseret immunoassay for orosomukoid i urin og fandt en 20 gange lavere detektionsgrænse end det konventionelle assay. Det optimerede assay muliggjorde bestemmelse af referenceværdier for orosomukoid i urin hos raske personer.

Ved en tværsnitsundersøgelse af hjerteraske patienter med type 2-diabetes og forhøjet UOER fandtes tegn til kronisk subklinisk inflammation og endoteldysfunktion; men normal nyrefunktion og systolisk venstre ventrikel-funktion.

Vi konkluderer, at UOER er en uafhængig prædiktor for kardiovaskulær mortalitet hos patienter med type 2-diabetes; vores undersøgelser tyder på, at UOER er en tidligere og bedre markør end mikroalbuminuri. Vores resultater underbygger hypotesen om en kausal sammenhæng mellem forhøjet UOER, kronisk inflammation, begyndende endoteldysfunktion og kardiovaskulær mortalitet hos patienter med type 2-diabetes.

Før UOER kan implementeres som brugbar risiko markør i den daglige klinik, bør der udføres supplerende longitudinelle prospektive undersøgelser og interventionsstudier.