Skip to main content

UV-induced immune suppression in humans: Wavelength dependencies, possible mechanisms and relation to non-melanoma skin cancer

Overlæge Lone Skov: Forf.s adresse: Dermatologisk Afdeling KA1502, Amtssygehuset i Gentofte. E-mail: lskov@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 1. september 2006, kl. 14.00, Haderup auditoriet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, 2200 København N. Bedømmere: Gunhild Lange Skovgaard og Allan Randrup-Thomsen.

16. okt. 2006
2 min.

Doktordisputatsen består af seks delarbejder og en oversigt. Det eksperimentelle arbejde er udført på Dermatologisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte i perioden 1996-2002.

Formålet med denne afhandling var hos mennesket at undersøge: hvilke bølgelængder der medfører UV-induceret immunosuppression, mulige mekanismer for UVB-induceret immunosuppression og en mulig relation mellem UV-induceret immunosuppression og non-melanom hudkræft.

Ultraviolette B-stråler (280-320 nm) menes at være hovedårsagen til udvikling af non-melanom-hudkræft, idet disse stråler medfører direkte DNA-skade og immunosuppression både hos mus og mennesker. Betydningen af de ultraviolette A-stråler (320-400nm) for induktion af immunosuppression er kun sparsomt undersøgt. Effekten af langbølget ultraviolette A-stråler (UVA-I, 340-400 nm) for udviklingen af kontakthypersensitivitet i human hud blev derfor undersøgt. Vi fandt, at UVA-I i modsætning til UVB ikke påvirker evnen til at udvikle kontakthypersensitivitet. En mulig forklaring herpå er, at vi fandt, at kun UVB- og ikke UVA-I bestråling medfører frigivelse af TNF-α i human hud. Vores undersøgelser viste også, at UVA-I-bestråling hæmmer UVB-induceret immunosuppression. Mekanismen for hæmningen er ikke undersøgt, men kan skyldes pigmentering eller en immunologisk ændring.

Nogle personer er følsomme og andre resistente overfor UVB-induceret immunosuppression. Det var dog ikke muligt at korrelere UVB-følsomheden til antallet af antigen præsenterende celler i epidermis. Ej heller de epidermale antigen-præsenterende cellers evne til at aktivere Th2 type T-lymfocytter var korreleret til UVB-følsomheden. Da både TNF-α og IL-10 menes at være vigtige for UV-induceret immunosuppression blev de to funktionelt betydende polymorfismer »TNF-308« og »IL-10 CA repeated« undersøgt hos UVB-følsomme og UVB-resistente raske forsøgspersoner, uden at der blev fundet en association mellem genotyper og UVB-følsomheden.

Genotyper relateret til følsomhed for UV-induceret immunosuppression må forventes at forekomme hyppigere hos patienter med hudkræft. TNF-308-polymorfismen blev derfor undersøgt blandt en stor gruppe af patienter med tidligere basocellulært karcinom og aldersmatchede kontroller. Vi fandt ingen association mellem TNF-308-genotype og tidligere basocellulært karcinom. I stedet fandtes en statistisk sammenhæng mellem at have haft basocellulært karcinom og en øget kapacitet til at frigive TNF-α efter stimulation af patientens mononuklære celler. Dette tyder på, at andre funktionelt betydende TNF-polymorfismer kan være associeret med udvikling af non-melanom hudkræft.