Vægttab og vægttabsvedligeholdelse efter en intensiv livsstilsintervention på Ebeltoft Kurcenter blandt personer, der lider af fedme - sekundærpublikation

I en retrospektiv opfølgningsundersøgelse blev vægttabsvedligeholdelsen 2-4 år efter et intensivt livsstilskursus på Ebeltoft Kurcenter undersøgt i en kohorte af 435 voksne personer med fedme. Der blev indhentet data på 249 kursister (180 kvinder og 69 mænd) med en initial kropsvægt på 142 ± 32 kg. Efter 21 uger på Ebeltoft Kurcenter havde kursisterne reduceret deres kropsvægt med gennemsnitlig 15%. Den gennemsnitlige vægttabsvedligeholdelse var 5,3% efter 2-4 år, hvilket svarer til en vægtreduktion på 8,4 kg, og 20-29% af kursisterne havde bevaret et vægttab på ≥10% efter fire år.

Udviklingen i antallet af personer, der i Danmark lider af fedme, er steget markant gennem de seneste årtier [1]. Ud over at øge risikoen for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom [2] er fedme associeret med psykosociale problemer og forringet livskvalitet [3]. Hjørnestenen i den konventionelle overvægtsbehandling er livsstilsintervention i form af hypokalorisk kost og fysisk aktivitet, eventuelt suppleret med farmakologisk behandling. Som en følge af den begrænsede vægttabsvedligeholdelse ved den konventionelle vægttabsbehandling [4] er udbuddet af kommercielle vægttabsprogrammer øget. Ebeltoft Kurcenter er en privat institution, som siden 2000 har tilbudt korte og længerevarende livsstilskurser til voksne, der lider af fedme. Hovedformålet med nærværende studie var at undersøge vægttabsvedligeholdelsen i en kohorte af voksne, der havde forskellige grader af fedme og deltog i et livsstilskursus med speciel fokus på fysisk aktivitet på Ebeltoft Kurcenter. Endvidere blev den selvrapporterede livskvalitet undersøgt ved kursusopstart samt et år og to år efter i en mindre kohorte, der ligeledes havde deltaget i et livsstilskursus på Ebeltoft Kurcenter.

Materiale og metoder

Undersøgelsen blev gennemført som en retrospektiv opfølgningsundersøgelse, hvor alle deltagere, der havde haft ophold på Ebeltoft Kurcenter i perioden fra september 2000 til og med april 2003 blev inviteret til at deltage.

Deltagere med et kursusophold på mindre end otte uger og/eller opstart på et nyt kursusophold efter inklusionsperioden blev ekskluderet. Endvidere blev deltagere, der ikke responderede, og deltagere, der efter endt kursusophold havde gennemgået kirurgisk behandling for deres overvægt, ekskluderet. Succeskriteriet blev a priori defineret som en vægttabsvedligeholdelse på ≥10% af den initiale kropsvægt [5].

For at undersøge den selvrapporterede livskvalitet ved opstarten på et kursusophold og efter et år og to år, gennemførte vi en opfølgningsundersøgelse med 32 deltagere, der havde kursusstart den 1. januar 2005.

Materiale

Kursisterne var generelt karakteriseret ved at have en lav socioøkonomisk status. Ved kursusstart angav 46%, at de var uden for arbejdsmarkedet, og 31% angav, at de var uden faglig uddannelse. Som en følge af lav økonomisk status, eller som følge af en kommunal jobplan fik mindst 60% af kursisterne deres ophold betalt eller delvist betalt af forskellige sociale/ offentlige myndigheder.

Behandling

Den gennemsnitlige kursusvarighed var på 21 uger. Alle kursisterne modtog samme livsstilsintervention bestående af en konventionel (fedtreduceret) energireduceret kost (gennemsnitligt energiindtag pr. dag 2.190 kcal). Hjørnestenen under kursusopholdet var den fysiske aktivitet, som bestod af minimum 120 minutters daglig fysisk aktivitet, hvor kredsløbstræning som rask gang, løb, cykelture, boldspil, aerobic og svømning var primære aktivitetsområder. På ugentligt basis havde kursisterne også mulighed for at deltage i kognitiv terapiforløb.

Opfølgning

Fra kurcentret blev oplysninger om alder, højde, initial vægt og vægttab ved kursusafslutning for i alt 435 deltagere udleveret. Informationer om vægtstatus efter kursusophold til opfølgningstidspunktet er ikke registreret. Nuværende vægtstatus og informationer om socioøkonomiske forhold blev indsamlet ved brug af et spørgeskema, som blev fulgt op af et telefoninterview.

Toogtredive deltagere blev ved deres kursusstart i januar 2005 bedt om at udfylde et standardiseret spørgeskema Short Form 36 (SF-36), som er et generisk spørgeskema konstrueret til, at respondenterne kan oplyse om et selvvurderet helbred. Der kan scores fra 0 til 100, hvor 0 er et dårligt helbred, og 100 er et godt helbred [6]. I januar 2005 og december 2006 blev spørgeskemaet udsendt på ny.

Resultater

Alle 435 personer, som led af fedme og deltog i livsstilskurser på Ebeltoft Kurcenter i perioden september 2000-januar 2003, blev inkluderet i undersøgelsen. I relation til eksklusionskriterierne blev 82 deltagere (19%) ekskluderet: Af de 354 tilbageblevne blev der indhentet opfølgningsdata for 249 (70%) deltagere (180 kvinder og 69 mænd). Der kunne ikke opnås kontakt med 94 deltagere. Endvidere havde 11 deltagere efter kursusopholdet gennemgået en kirurgisk fedmebehandling og blev herefter ekskluderet fra analysen. Svarprocenten var lavest i kohorten med to års opfølgningsdata (57%) og højest i kohorten med fire års opfølgningsdata (79%).

Vægttab ved ophold på kurcenteret

Den gennemsnitlige kropsvægt for deltagerne var 142 kg (95% konfidensinterval (KI): 138-146 kg) (Figur 1), svarende til et gennemsnitlig body mass index (BMI) på 47,5 kg/m2 (95% KI: 46-49 kg/m2).

Efter 21 uger var det gennemsnitlige vægttab på 21,9 kg (95% KI: 20-24 kg), svarende til en gennemsnitlig reduktion på 15% (Figur 1). For mænd var den gennemsnitlige vægtreduktion efter interventionen 27,7 kg (95% KI: 23-32 kg) og for kvinder 19,7 kg (95% KI: 18-21 kg) Ingen af deltagerne opnåede efter interventionen et BMI svarende til normalvægt (BMI < 25 kg/m2) (data ikke vist).

Vægtøgning ved opfølgning efter 2-4 år

Vægtøgningen for hele kohorten ved en opfølgningstid på 2-4 år var 13,2 kg (95% KI: 11-16 kg), svarende til en samlet vægttabsvedligeholdelse på 5,3% af den initiale vægt (Figur 1). Der var ikke forskel i den procentvise vægttabsvedligeholdelse blandt mænd og kvinder og blandt de tre opfølgningskohorter. Ved 2-4 års opfølgningstid havde 44% opnået et vægttab på > 5%, mens en succesfuld vægttabsvedligeholdelse, som var defineret som ≥10% af den initiale kropsvægt, blev opnået af 29% af deltagerne (data ikke vist). Dette var komparativt blandt de tre kohorter og blandt mænd og kvinder. For at beskrive et muligt worst case scenario i relation til vægttabsvedligeholdelse blev deltagere, som ikke ønskede at deltage, eller som ikke respondere på vores henvendelse, samt de deltagere, der efterfølgende havde gennemgået en kirurgisk overvægtsbehandling (n = 94), inkluderet i en subanalyse og karakteriseret som ikke succesfulde i opnåelse af en vægttabsvedligeholdelse på ≥10%. Andelen af deltagere med et vægttab på ≥10% faldt herefter fra 29% til 20% ved en opfølgningstid på 2-4 år (data ikke vist).

Kropsvægtens betydning for vægttabsvedligeholdelse

De mest overvægtige opnåede den højeste grad af vægttabsvedligeholdelse i såvel absolutte som i relative tal. Således bevarede kursister i den øverste kvartil af det initiale BMI (gennemsnitlig BMI 59 kg/m2; gennemsnitlig vægt 180 kg) et vægttab på 8% (95% KI: 4-12%) af initialvægten efter 2-4 år. I modsætning bevarede kursister i den nedre BMI-kvartil (gennemsnitlig BMI 37 kg/m2; gennemsnitlig vægt 111 kg) kun et vægttab på 1% (95% KI: -2-4%) af initialvægten efter 2-4 år (data ikke vist).

Selvvurderet livskvalitet

Ved indgangen i behandlingen var deltagernes score for fysisk helbred 55 (95% KI: 43-67), mens scoren ved etårsopfølgning var 79 (95% KI: 68-91) p < 0,01 (Figur 1). Scoren for psykisk tilstand ved indgangen i behandlingen var 63 (95% KI: 53-73), mens den ved etårsopfølgning var 79 (95% KI: 68-91) p < 0,01.

Efter to år faldt det selvvurderede helbred i takt med at vægten steg (Figur 2), og scoren for fysisk og psykisk helbred var ikke signifikant efter to år sammenlignet med udgangsværdierne.

Diskussion

Undersøgelsen af effekten af en livsstilsintervention på Ebeltoft Kurcenter viste en gennemsnitlig vægttabsvedligeholdelse efter 2-4 år på 5,3% af initialvægten og at 20-29% af de deltagere, der svarede på spørgeskemaet, havde bibeholdt et vægttab på ≥10% af initialvægten. Den gennemsnitlige vægttabsvedligeholdelse på 5,3% af initialvægten og antallet af deltagere med et succesfuldt vægttab på ≥10% er sammenligneligt med resultaterne fra SMOMS og Xendos-studierne (gennemsnitlig initialvægt 110 kg), som er randomiserede studier med henholdsvis tre og fire års opfølgningstid, og hvor deltagerne blev behandlet med enten orlistat eller placebo plus livsstilsintervention [7, 8], og med resultaterne fra Diabetes Prevention Program (gennemsnitlig initialvægt 97 kg), hvor deltagerne gennemgik en livsstilsintervention bestående af diæt og fysisk aktivitet og herefter fulgt i op til 2,8 år [9]. Eftersom deltagernes initiale kropsvægt i denne undersøgelse gennemsnitlig var 142 kg, skal en sammenligning af resultaterne fra denne undersøgelse med resultater fra øvrige vægttabsprogrammer tages med forbehold, da den initiale kropsvægt i de fleste større interventionsstudier oftest ligger omkring 100-110 kg [8, 9] For at kunne foretage relevante sammenligninger blev kohorten inddelt i relation til deres initiale kropsvægt. Det viste sig, at deltagere i den nedre kvartil af BMI, hvor den gennemsnitlige kropsvægt var 110 kg, kun opnåede et vægttab på 1% ved 2-4 års opfølgningstid. Denne gruppe er i relation til kropsvægten den gruppe, som er mest sammenlignelig med grupper fra øvrige vægttabsstudier [8, 9]. Modsat viste det sig, at deltagere i den øverste kvartil af BMI, hvor den gennemsnitlige kropsvægt var 180 kg, vedligeholdt et vægttab efter 2-4 år på 15,4 kg (8%). Initialvægten i denne gruppe kan her sammenlignes med kropsvægten hos overvægtige, der tilbydes kirurgiske fedmebehandling, dog er vægttabene og vægttabsvedligeholdelsen i nærværende studier lavere end den, der opnås ved fedmekirurgi, hvor den generelt ligger på 20-25%. Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes: 1) at gruppen med lettere grader af fedme og en gennemsnitlig kropsvægt på ~110 kg (BMI 30-40) ikke profiterer af et ophold på kurcenteret i relation til længerevarende vægttabsvedligeholdelse, og 2) at dem, der lider af mest udtalt fedme - gennemsnitlig kropsvægt ~180 kg (BMI > 59), og hvis eneste reelle andet behandlingstilbud er kirurgisk fedmebehandling, kan opnå en klinisk relevant vægttabsvedligeholdelse.

Tore Christiansen, Medicinsk-endokrinologisk Afdeling, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C. E-mail: tore.christiansen@ki.au.dk

Antaget: 27. marts 2007

Interessekonflikter: Bjørn Richelsen holder foredrag og deltager i forskning i antifedmemidler blandt andet delvist eller helt sponsoreret af følgende firmaer: Roche, Sanofi-Aventis, Abbott og Novo Nordisk.

This article is based on a study first reported in Obesity (Silver Spring) 2007;15:413-20.

Taksigelser:Flemming Darre og Christian Sørensen fra Ebeltoft Kurcenter takkes for at udlevere data på denne patientgruppe. Undersøgelsen er økonomisk støttet af Sundhedsstyrelsen, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt samt danske fysioterapeuter.

1. Eriksen L, Kjøller M. Sundheds og Sygelighedsundersøgelsen 2005. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006.
2. Hu FB, Willett WC, Li T et al. Adiposity as compared with physical activity in predicting mortality among women. N Engl J Med 2004;351:2694-703.
3. Kolotkin RL, Meter K, Williams GR. Quality of life and obesity. Obes Rev 2001;2:219-29.
4. Richelsen B, Vrang N. Hvorfor bliver vægttab så hyppigt fulgt af vægtstigning? Ugeskr Læger 2006;168:159-63.
5. Wing RR, Phelan S. Long-term weight loss maintenance. Am J Clin Nutr 2005;82(suppl 1):222S-225S.
6. Bjorner JB, Thunedborg K, Kristensen TS et al. The Danish SF-36 Health Survey: translation and preliminary validity studies. J Clin Epidemiol 1998;51:991-9.
7. Richelsen B, Tonstad S, Rossner S et al. Effect of orlistat on weight regain and cardiovascular risk factors following a very-low-energy diet in abdominally obese patients: a 3-year randomized, placebo-controlled study. Diabetes Care 2007;30:27-32.
8. Torgerson JS, Hauptman J, Boldrin MN el al. XENical in the prevention of diabetes in obese subjects (XENDOS) study: a randomized study of orlistat as an adjunct to l ifestyle changes for the prevention of type 2 diabetes in obese patients. Diabetes Care 2004;27:155-61.
9. Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE et al. Reduction in the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med 2002; 346:393-403.