Langtidsopfølgning af børn, som under opvæksten fik væksthormon, viste ingen afvigelser i fedtmassen, insulinfølsomhed og funktionen af bugspytkirtlen.
Vækstafvigelse hos fostre og nyfødte bedømmes som vægt sammenlignet med den forventede gennemsnitsvægt i forhold til graviditetens varighed. De børn, som har en vægt eller længde < 2 standarddeviationer under gennemsnittet ved den givne gestationsalder diagnosticeres som small for gestational age (SGA). En del af disse børn når ikke at indhente den normale højde under opvæksten og ender med en sluthøjde, som er betydeligt lavere end den forventede. Igennem de seneste 13 år har man haft mulighed for at behandle disse børn med væksthormon. En tidligere undersøgelse tydede dog på, at væksthormonbehandling kan føre til øget risiko for udvikling af type 2-diabetes og kardiovaskulære sygdomme. En ny hollandsk undersøgelse har genundersøgt ca. 200 SGA-børn, som imellem deres sjette og sekstende leveår fik væksthormon. De var på undersøgelsestidspunktet 21 år gamle – det vil sige ca. fem år efter ophør med væksthormonbehandling. Forfatterne fandt ingen forskelle med hensyn til fedtmasse, insulinfølsomhed og betacellefunktion mellem de børn, som havde fået, og dem, som ikke havde fået væksthormonbehandling.
Professor Anders Juul, Rigshospitalet kommenterer: »Dette studium er vigtigt, idet det demonstrerer, at der tilsyneladende ikke er uhensigtsmæssige langtidsbivirkninger ved væksthormonbehandling af børn, som er født SGA. Disse børn har i sig selv en øget risiko for type 2-diabetes i voksenlivet, og da væksthormonbehandling inducerer insulinresistens, kunne der være en hypotetisk risiko for, at behandlingen kunne forværre en langsomtudviklende insulinresistens hos netop denne patientgruppe. Undersøgelsen viser dog, at sådanne patienter fem år efter ophør af behandling med hensyn til insulinresistens og kropssammensætning er helt sammenlignelige med ikkebehandlede patienter. Undersøgelsen er dog observationel med deraf følgende usikkerheder. Væksthormonbehandling af korte børn født SGA blev registreret til brug i EU i 2002 og er siden blevet anvendt i Danmark til at øge højden. Vi anbefaler dog fortsat at følge disse børn systematisk med henblik på knoglemodning og pubertetsudvikling, og flere undersøgelser af de gavnlige effekter på sluthøjden er ønskelige«.
Interessekonflikter: Anders Juul har modtaget honorar fra Ferring, Merck, Novo Nordisk og Pfizer for at holde videnskabelige foredrag. AJ er principal investigator på Nordeuropæisk multicenterstudium vedrørende væksthormonbehandling af korte børn født SGA (NESGAS), som modtager økonomisk støtte fra Novo Nordisk.
