Skip to main content
Statusartikel

Vækstkurver for børn

Dansk Pædiatrisk Selskabs Endokrinologiudvalg.

2. jun. 2014
3 min.

Børns vækst påvirkes af genetik, ernæring, miljø, kronisk sygdom og hormoner. Monitorering af væksten er et vigtigt redskab til at identificere underliggende sygdom hos barnet.

WHO udgav i 2006 en multietnisk vækstkurve for

0-5-årige børn uden kronisk sygdom, med gode socioøkonomiske forhold, ikkerygning under graviditeten og amning i mindst tre måneder [1]. Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2011 denne vækstkurve til brug i primærsektoren. Forinden havde danske pædiatere i 2007 anbefalet brugen af en svensk vækstreference fra 2002 [2] frem for den danske med tal fra 1970’rne [3].

Der foreligger nu helt nye danske vækstreferencer med data indsamlet i perioden 1987-2006 [4]. De nye vækstkurver viser, at kaukaside, danske børn vejer mere gennem opvæksten i forhold til i 1970’erne (piger dog kun til 12 år), og de bliver højere (piger +2,9 cm; drenge +1,4 cm).

Eksklusion af ikkeammede og børn af mødre, der røg i graviditeten, har ingen betydning for vægt og længde/højde. Vægt og længde er dog lidt lavere i 0-1-årsalderen i forhold til den tidligere danske reference, måske pga. en højere ammefrekvens i dag. Sammenlignes med WHO’s standardkurver, er de danske børn højere, vejer mere og har især større hovedomfang.

Den samme tendens er konstateret i flere andre lande. Ved anvendelse af WHO’s kurver i stedet for nye nationale kurver vil korte/lave og mikrocefale børn således kunne blive overset, og flere vil blive klassificeret med gigantisme og makrocefali.

Blandt 0-2-årige piger med Turners syndrom blev 50% færre klassificeret med en længde under trepercentilen ved anvendelse af WHO’s kurve i stedet for den nyeste finske kurve [5]. Lignende misklassifikation vil forventes at kunne finde sted for en række andre sygdomme.

Vi anbefaler brug af veludarbejdede, opdaterede nationale vækstkurver med eksklusion af ikkeammede og børn, hvis mødre røg i graviditeten. De nye danske vækstreferencer bør føre til en justering af formlen for beregning af børns sluthøjdepotentiale.

Til ikkekaukaside børn og til internationale sammenligninger kan WHO’s standardkurve med fordel anvendes.

KORRESPONDANCE: Henrik Thybo Christesen, H.C. Andersen Børneafdeling, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C.

E-mail: henrik.christesen@rsyd.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Referencer

  • LITTERATUR

  1. World Health Organization Multicentre Growth Reference Study Group. WHO Child Growth Standards. Geneva: World Health Organization, 2006

  2. Wikland KA, Luo ZC, Niklasson A etal. Swedish population-based longitudinal reference values from birth to 18 years of age for height, weight and head circumference. Acta Paediatr 2002;91:739-54.

  3. Andersen E, Hutchings B, Jansen J et al. Højde og vægt hos danske børn. Ugeskr Læger 1982;144;1760-6.

  4. Tinggaard J, Aksglaede L, Sørensen K et al. The 2014 Danish references from birth to 20 years for height, weight and body mass index. Acta Paediatr 2013 15. okt (e-pub ahead of print).

  5. Saari A, Sankilampi U, Dunkel L. Multiethnic WHO growth charts may not be optimal in the screening of disorders affecting height: Turner syndrome as a model. JAMA Pediatr 2013;167:194-5.