Væsentlige problemer med referencer i den medicinske faglitteratur

Frank Place Jr., bibliotekar ved New York Academy of Science, beskrev i 1916 nogle problemer med referencer i den medicinske litteratur [1]: »Hvordan kan forfatteren tillade, at referencer bliver trykt, som er ikke kun i uoverensstemmelse med fakta, men også synes at være overlagt forkerte? Nogle går så langt som til at glemme videnskaben og til at citere artiklen, som det er klart, at de aldrig har set, men taget bogstaveligt talt fra en anden referenceliste« [1].

Man møder desværre relativt ofte, at forfattere til videnskabelige artikler foretager fejlciteringer. Man opdager det som læser, bedømmer eller redaktør typisk ved, at der er påstande, der virker mærkelige på et område, som man har kendskab til. Den typiske fejl består i, at der refereres til en artikel, som forfatteren faktisk ikke har læst. Man har måske fundet citeringen i en anden artikel og overfører den så ukritisk til sit eget manuskript. En anden, men måske lidt mindre alvorlig fejl er, hvis man anfører et postulat, som stammer fra en originalartikel og i stedet refererer til en oversigtsartikel, hvor postulatet har været fremført. Det er normal kutyme at referere til den originale kilde, så vidt det er muligt.

Her næsten hundrede år efter Places artikel kan man spørge, hvilke problemer der aktuelt er med forkert og manglende citering af referencer, samt med de mere formalistiske problemer med korrekt angivelse i referencelisterne af forfattere, titel, årstal etc.
I 2000 rapporterede Siebers & Holt i et læserbrev i The Lancet, at fejl i referencer var hyppige i fem ledende medicinske tidsskrifter med en hyppighed fra 4% i New England Journal of Medicine til 40% i The Lancet [2]. Den hyppigste var fejl i forfatternavne. Den slags fejl må vurderes som værende mindre betydningsfulde. Det mere væsentlige problem er fejlciteringer, der i et arbejde fra 2011 angives at forekomme i 21-32% af almen kirurgisk litteratur (oftest manglende citering af primærreference) [3].

Vi har fundet er grelt eksempel i et bogkapitel om migræneprofylakse fra 2012 [4]. Her er der 24 referencer om betablokkere, hvoraf 13 er direkte fejlciteringer (der er seks fejlciteringer til andre betablokkere brugt i migræneprofylakse og syv fejlciteringer til antidepressiva). For calciumblokkere er der 14 referencer, hvoraf 12 er fejlciteringer (to til antidepressiva, to til betablokkere, to til andre calciumblokkere og to til antiepileptika). Bogkapitler bruges ofte til at få en oversigt over litteraturen, og referencerne bør derfor også her være korrekte. Det nævnte eksempel skyldes sandsynligvis rent sjusk fra forfatterens side.

Et andet eksempel fandt vi i en dyreksperimentel artikel fra 2012 [5]. Her angives: »Et vigtigt argument for relevansen af en rottemodel for migræne er, at øgning i Fos expressionen i den kaudale del af nucleus trigeminus trigemini, specielt lagene I og II kan indicere aktivering af det trigemino-vaskulære system«. Der er to referencer, der skulle støtte forfatternes synspunkt, men allerede af titlerne på disse to
referencer fremgår det, at de strukturer, der er stimuleret med noxious-stimuli i disse arbejder, var rottens cornea, læben samt tungen og ikke det trigeminovaskulære system. Der er således ikke overensstemmelse mellem det vigtige udsagn og de referencer, der skulle underbygge det.

De forskellige fejlciteringer, specielt hvor det drejer sig om regelrette fejl, er et væsentligt problem. Det skal understreges, at ansvaret, for at referencerne er korrekte, og at de anvendes i den rigtige sammenhæng, er forfatterens. Det er ikke muligt for hverken bedømmere eller redaktører at gennemgå alle referencer i en artikel og sikre sig, at de er anvendt korrekt. Forfatterne skal derfor gøre sig umage med at sikre, at samtlige referencer er korrekte, og at de citeres relevant.

Korrespondance:
Peer Tfelt-Hansen,
Neurologisk Afdeling N,
Glostrup Hospital.
E-mail:
d036218@dadlnet.dk

Interessekonflikter:
ingen. Forfatternes
ICMJE-formularer er
tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk