Skip to main content

Vaginal prolapse surgery - surgical activity, postoperative treatment, hospital stay and convalescence

Overlæge Marianne Ottesen: Forf.s adresse: Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling 537, H:S Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre. E-mail: marianne.8sen@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 30. april 2004, kl. 16.00, i Auditorium 3-4, H:S Hvidovre Hospital. Bedømmere: Ian Milsom , Sverige, Gunnar Lose og Lars Michael Alling Møller . Vejledere: Bent Ottesen og Henrik Kehlet .

4. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen, som består af fire originale artikler og en sammenfatning, udgår fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling og Klinisk Forskningsenhed, H:S Hvidovre Hospital.

Formålet var at belyse danske gynækologers anbefalinger ved vaginal prolapskirurgi, at beskrive postoperativ behandling, komplikationer, liggetid og rekonvalescens før og under et interventionsstudie om vaginalkirurgi i accelereret regime ud fra en multimodalmodel, samt at analysere vaginal pro- lapskirurgi i Danmark ud fra LPR-data.

Gynækologernes valg af behandlingsprincipper og anbefalinger varierede betydeligt. Liggetiden blev reduceret fra mediant fire dage til mediant en dag. Rekonvalescenstiden blev reduceret fra mediant seks uger til: mediant < 1 uge for lette aktiviteter, < 2 uger for lettere arbejde og < 4 uger for fysisk krævende aktiviteter og arbejde. Der var 10.555 vaginale prolapsoperationer i Danmark i 1999-2001. Liggetiden på de enkelte hospitaler varierede fra mediant et til mediant fire døgn i 2001. 4% blev reopereret pga. komplikationer. Risikoen for reoperation var signifikant højere efter kombinerede vaginal/ikkevaginale prolapsoperationer, og efter vaginal hyster-ektomi sammenlignet med Manchesterplastik.

Liggetid og rekonvalescenstid efter vaginal prolapskirurgi kan reduceres betydeligt gennem optimerede behandlingsprogrammer. Langtidsopfølgning er dog nødvendig for at belyse risikoen for recidiv. Der savnes evidens for, hvorfor behandlingsprincipper inklusive valg af operationsmetode og anbefalinger varierer betydeligt. Til sådan evidens foreligger, er konsensus og guidelines ønskelige. Optimering af LPR og en urogynækologisk database til kvalitetssikring og monitorering af det funktionelle resultat anbefales.