Vejen til antiseptik og aseptik i obstetrikken

Efter oprettelsen af fødselsstiftelser i en række europæiske storbyer sidst i 1700-tallet opstod der på disse afdelinger barselfeberepidemier, der havde en meget høj mødremortalitet. Årsagen til epidemiernes opståen var ukendt. Der var to fremherskende hypoteser, som blev benævnt henholdsvis miasma eller kontagion.

Miasmahypotesen gik ud på, at barselfeber opstod under indflydelse af visse ydre omstændigheder, der blev benævnt atmosfærisk-telluriske. Det vil sige, at man antog, at sygdommen spredte sig gennem luftsmitte i overfyldte uhygiejniske sygestuer. Ved kontagiositetshypotesen antog man, at et fastere smitstof fra de syge, et såkaldt kontagion, kunne optages af sygeplejersker eller læger og overføres til raske barselkvinder gennem eksempelvis svampe, klude og instrumenter.

Miasmahypotesen var den dominerende langt op i 1800-tallet, men da det efterhånden viste sig, at denne hypotese ikke kunne forklare sygdommens spredningsforhold, begyndte flere og flere, Hulme , 1772 [1] , Gordon , 1795, Cederschjöld , 1826 og Wendell Holmes , 1843, at overveje, om ikke kontagiositetsforhold var mere sandsynlige. Det blev dog ungareren Ignaz Philipp Semmelweis (1818-1865) [2], der på grundlag af egne observationer af forskellig mødredødelighed på studenterafsnittet og jordemoderafsnittet på fødeafdelingen i Wien, påviste, at barselfeberens spredning kunne relateres til overførsel af smitstof via personale, instrumenter o. l.

Barselfeberepidemierne på Fødselsstiftelsen i København, der var åbnet i 1787, startede allerede kort efter, men tog til i uhyrligt omfang i den første del af 1800-tallet under professorerne Johan Sylvester Saxtorph (1772-1840) og Carl Edvard Marius Levi (1808-1865).

Omkring årsskiftet 1847-1848 blev Levi af sin ven og kollega professor G.A. Michaelis (1798-1848) fra Kiel informeret om, at Semmelweis havde opnået glimrende resultater ved at indføre håndvask i klorkalk inden deltagelse i fødslerne. Levy nægtede at tro på Semmelweis ' resultater og argumenterede kraftigt imod dem, hvilket man må undre sig over, da det ville have været meget nemt at efterprøve dem. Levys assistenter Asger Stadfeldt (1830-1896) og Franz Howitz (1828-1912) havde nogenlunde samme indstilling som Levy på dette tidspunkt, selv om Howitz var den, der hældede mest til kontagiositetshypotesen. Gennembruddet for denne hypotese kom, da kirurgen Joseph Lister (1827-1912) i 1865 begyndte at anvende karbol til sårbehandlingen af komplicerede frakturer og derved fik en dramatisk nedsættelse af mortaliteten blandt sine patienter. Ideen med at benytte karbol havde han fået fra byen Carlisle, hvor man brugte karbol til at fjerne voldsomme lugtgener fra byens kloakvand. Allerede i 1864 skiftede Howitz standpunkt og begyndte at argumentere for Semmelweis ' kontagiositetslære. Han skrev i 1864 i Hospitalstidende en artikel om fødselstiftelser, hvori han intensivt støttede kontagiositetslæren. Stadfeldt , der var en sindig natur, der ikke havde let ved at tilegne sig nye anskuelser, indså først det rigtige i kontagiositetshypotesen, efter at Listers arbejde om antiseptikken var fremkommet i 1867. Ikke desto mindre blev det Stadfeldt , der som nytiltrådt professor ved Fødselsstiftelsen indførte den listeriske karbolantiseptik og senere fik æren for at være den første (eller en af de første), der indførte antiseptikken på en fødeafdeling (Figur 1 ). Efter Levys død havde Stadfeldt sejret i professorkonkurrencen over Howitz trods den almindelige erkendelse af, at Howitz var Stadfeldt overlegen i både naturlig begavelse, originalitet og kritisk sans. Men det blev altså Stadfeldt , der - måske ikke helt retfærdigt - fik æren af at indføre antiseptikken på Fødselsstiftelsen i København.

Herefter kom det store arbejde med at få indført antiseptikkens principper både i praksis og i undervisningen og med at forbedre metoderne. Hele den lange udvikling over imod aseptikken med fysisk og mekanisk sterilisation samt varmesterilisation af instrumenter, forbindinger o.l. forløb i resten af Stadfeldts og i efterfølgeren Leopold Meyers (1852-1918) levetid. Også i nutiden er det yderst vigtigt at holde antiseptikken og aseptikkens principper i hævd.

Korrespondance: Mogens Osler , Betty Nansens Allé 39, 3.th., DK-2000 Frederiksberg. E-mail: mogens.osler@webspeed.dk