Skip to main content

Velkommen til den næste oftalmologiske revolution

Jakob Grauslund

6. feb. 2023
4 min.

I anledning af at man på Rigshospitalet har opnået positive kliniske erfaringer med okulær genterapi hos det første dusin danske øjenpatienter med biallel RPE65-relateret nethindesygdom, åbner Kessel et al i dette nummer af Ugeskrift for Læger op for en fagre ny verden, der for første gang introducerer effektive behandlingsmuligheder hos patienter med sjældne nethindesygdomme [1]. Forfatterne beskriver elegant behandlingsprincipperne bag genterapi og de 25 års videnskabelige landvindinger [2], der har ført behandlingen fra laboratoriet til nethinderne hos en gruppe patienter, der tidligere kunne se frem til et liv med progressivt synstab kulminerende med blindhed i en tidlig alder.

Det er intet tilfælde, at netop oftalmologien er blandt de første specialer til at stifte bekendtskab med dette nye terapeutiske område. Øjet er et lille og immunologisk privilegeret organ beskyttet af en række fysiske og strukturelle barrierer, der nedsætter risikoen for systemisk eksposition. Der findes tillige en lang række sjældne nethindesygdomme, hvor man kender den genetiske baggrund, men ikke tidligere har haft noget behandlingstilbud. Med de foreløbige studier har man identificeret en række velegnede virale vektorer, og dette har været med til at sikre, at der aktuelt er igangværende fase 3-studier inden for andre sjældne øjensygdomme såsom choroideremia, Lebers heriditære opticusneuropati og Ushers syndrom [1].

Perspektivet rækker dog endnu længere. Det er ikke mere end 15 år siden, oftalmologien oplevede sin seneste revolution, hvor indførelsen af intravitreal vækstfaktorhæmmende terapi gav håb hos patienter med en række nethindesygdomme, som tidligere reelt ikke kunne behandles. Dette var især tilfældet ved våd aldersrelateret makuladegeneration (AMD), som indtil da med stor sikkerhed medførte social blindhed i takt med den irreversible destruktion af de foveale sanseceller. Indførelsen af intravitreal terapi medførte på kort tid en halvering af antallet af nyblinde i Danmark [3], men det stod hurtigt klart, at der også var en lang række udfordringer forbundet med behandlingen. I en langtidsopfølgning fra Roskilde rapporterede Brynskov et al, at der blandt 3.668 patienter var et kontinuerligt behandlingsbehov på 4,0-5,4 årlige injektioner, og at patienterne trods en gennemsnitlig visusgevinst på 2,1 bogstaver det første år endte med at tabe 5,0 bogstaver efter ti år [4], på trods af at risikoen for alvorlige komplikationer som f.eks. glaslegemeblødning, nethindeløsning eller intraokulær infektion er særdeles beskeden. Hos mange patienter er behandlingen således langvarig – ofte livslang – og ud over at være særdeles bekostelig lægges der dermed beslag på et konstant stigende antal ressourcer på landets øjenafdelinger [5], hvilket er med til, at andre øjensygdomme bliver nedprioriteret. Eksempelvis blev der i Danmark givet 90.489 intravitreale injektioner i 2018, og dette tal er gennem den seneste årrække steget lineært med ca. 10.000 årlige injektioner, i takt med at befolkningen ældes.

Af samme årsag er der et stort ønske om at kunne tilbyde behandlingsmuligheder med længere virkning end de nuværende præparater, som ofte gives med 4-8 ugers intervaller. Den hellige gral synes således ikke længere at være jagten på behandlinger med bedre synsgevinst, men i stedet terapeutika med længere durabilitet. Af samme årsag ses et øget fokus på genterapi som behandlingsmulighed af hyppige nethindesygdomme som både tør og våd AMD, diabetisk retinopati og retinale veneokklusioner, hvoraf der især er et uopfyldt behov ved førstnævnte, da den eneste evidensbaserede behandling ved tør AMD er anbefaling af rygestop og højdosisvitaminbehandling hos patienter med avanceret sygdom.

Så hvad med fremtiden? Den er her allerede.

Korrespondance: Jakob Grauslund, Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. E-mail: jakob.grauslund@rsyd.dk

Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på ugeskriftet.dk

Referencer

  1. Kessel L, Bertelsen M, Klemp K, Christensen UC. Genterapi mod arvelige øjensygdomme. Ugeskr Læger. 2022;184:V07220453.
  2. Russell S, Bennett J, Wellman JA et al. Efficacy and safety of voretigene neparvovec (AAV2-hRPE65v2) in patients with RPE65-mediated inherited retinal dystrophy: a randomised, controlled, open-label, phase 3 trial. Lancet. 2017;390(10097):849-860.
  3. Bloch SB, Larsen M, Munch IC. Incidence of legal blindness from age-related macular degeneration in Denmark: year 2000 to 2010. Am J Ophthalmol. 2012;153(2):209-213.e2.
  4. Brynskov T, Munch IC, Larsen TM et al. Real-world 10-year experiences with intravitreal treatment with ranibizumab and aflibercept for neovascular age-related macular degeneration. Acta Ophthalmol. 2020;98(2):132-138.
  5. Potapenko I, la Cour M. Modelling and prognostication of growth in the number of patients treated for neovascular age-related macular degeneration. Acta Ophthalmol. 2021;99(8):e1348-e1353.