Formålet med ph.d.-afhandlingen, der er udført ved Øjenafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup, var at beskrive syns- og øjenforandringer hos en gruppe uselekterede udviklingshæmmede børn og at evaluere den nuværende status af oftalmologisk service til denne gruppe børn.
Data bestod af oplysninger fra 1.126 børn fra Københavns Amt med IK ≤ 80 i alderen 4-15 år; 923 af disse blev øjenundersøgte. Prævalensen af svagsynethed/blindhed hos børnene blev bestemt til 10,5%. Ætiologien var hyppigst prænatal (overvejende genetisk), næsthyppigst var perinatale årsager (overvejende pga. præmaturitet), mens postnatale årsager var sjældne.
Det aldersrelaterede referenceinterval for kontrastsensitivitet hos normale børn viser, at udviklingshæmmede børn har dårligere kontrastsensitivitet på trods af en i øvrigt normal øjenundersøgelse. Forekomsten af refraktionsfejl og strabismus hos udviklingshæmmede børn var betydeligt øget i forhold til normale børn.
Hvis foreslåede retningslinjer for øjenundersøgelser af udviklingshæmmede børn følges, kan antallet af undersøgelser i Københavns Amt beregnes til 786 undersøgelser pr. år eller 565/100.000 børn pr. år.
Synsscreening hos skolesundhedsplejersker blev evalueret og kan forbedres. Hvis en optimeret synsscreening anvendes, hvor ikke kun afstandsvisus men også nærvisus og stereopsis inddrages, er det muligt at øge sensitiviteten ved screeningen betydeligt.
Sammenfattende kan det konkluderes, at prævalensen af syns- og øjenproblemer er høj hos udviklingshæmmede børn, og højest hos dem med laveste funktionsniveau. Betydelige forbedringer kan foretages og er nødvendige i den oftalmologiske service til disse børn for at sikre dem optimal støtte.