Content area

|
|

The vitamin D-binding protein Gc

Forfatter(e)
Læge Anna Lis Lauridsen: Forf.s adresse: Engvej 14, DK-8382 Hinnerup. E-mail: all@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 21. november 2005, kl. 14.00, Konferencelokalet på 1. sal i bygning 1B, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, Århus. Bedømmere: Erik Ilsø Christensen, Moustapha Kassem og Peter Schwarz . Vejledere: Ebba Nexø og Leif Mosekilde .

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade.

Det vitamin D-bindende protein Gc er et multifunktionelt plasmaprotein, som bl.a. transporterer D-vitaminerne i blodet, og som kan aktivere osteoklaster.

Vi har etableret fire metoder til karakterisering og måling af Gc:

  • fænotypebestemmelse ved isoelektrisk fokusering

  • genotypebestemmelse ved smeltekurve-analyse (SNP-analyse)

  • koncentrationsmåling i plasma ved immunonephelometri

  • koncentrationsmåling i urin og andre væsker med lavt Gc-indhold ved ELISA.

Med udgangspunkt i 595 århusianske kvinder fra Danish Osteoporosis Prevention Study har vi undersøgt betydningen af Gc-type og Gc-koncentration for vitamin D-status og knogler.

Plasmakoncentrationerne af Gc, 25-hydroxy-vitamin D og 1,25-dihydroxy-vitamin D afhang af kvindernes Gc-type. De var højest hos kvinder med typen Gc1-1, mellemliggende hos heterozygoter og lavest hos kvinder med typen Gc2-2. Også andelen med knoglebrud før overgangsalderen var signifikant forskellig, 34% blandt kvinder med Gc1-1, 27% blandt Gc1-2 og 14% blandt Gc2-2. Beregnet med logistisk regressionsanalyse var knoglebrudsrisikoen ca. tre gange større blandt kvinder med typen Gc1-1 sammenlignet med Gc2-2.

Vores resultater tyder på, at typebestemmelse af Gc kan anvendes til at forudsige, hvilke kvinder der har øget risiko for knoglebrud.

Med ELISA kan vi måle de små mængder Gc, der findes i urin. Hos 99 nefrologiske patienter fra Odense Universitets-hospital fandt vi, at jo dårligere nyrefunktion, des større var patienternes tab af Gc i urinen, og des højere var ratioen mellem Gc og albumin i urinen. Gc/albuminratio i spoturin kunne således være en markør for nyrefunktionen.

Reference: 
Ugeskr Læger 2005;167(47):
Blad nummer: 

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar