Skip to main content

In vitro differentiated human mast cells - a functional study

Læge Mette Holm: Forf.s adresse: A-Forskningslaboratorium, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital, Skejby. E-mail: mette.holm@ki.au.dk Forsvaret fandt sted den 4. juli 2007. Bedømmere: Per Stahl Skov, cand.scient., ph.d. Anders Holm Millner og Thomas Ledet . Vejledere: Peter Oluf Schiøtz, lektor, dr.phil. Steffen Junker og Christine Dahl .

10. aug. 2007
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet under min ansættelse som klinisk assistent ved Børneafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby.

Afhandlingen består af en oversigt samt to artikler, som omhandler den humane mastcelle.

Mastceller er knoglemarvsderiverede celler, som findes vidt udbredt i kroppen i de perifere væv. De findes i tæt kontakt med omgivelserne i bl.a. huden, luftvejene og i tarmen. Denne lokalisation findes tæt sammenhængende med deres værtbeskyttende funktion.

Den allergiske reaktion initieres af en degranulering af mastcellen efter allergenkrydsbinding af IgE-receptoren, Fc∈RI. Samtidig er mastcellen central i det medfødte og erhvervede immunforsvar, i angiogenese samt i remodellering af væv.

Modne mastceller findes ikke i blodet, men kan isoleres fra væv. Undersøgelse af denne centrale celle har derfor været vanskelig.

Vi har videreudviklet et dyrkningssystem, hvor vi i en reduceret dyrkningsperiode er i stand til at dyrke et stort antal modne og funktionelle mastceller fra CD133+-celler fra både navlesnorsblod og perifert blod. Sammenlignende studier af modne mastceller deriveret fra CD133+-celler i navlesnorsblod og i perifert blod viser, at mastceller dyrket fra perifert blod er den optimale type af celler at anvende i mastcellestudier.

Cellerne udtrykker Fc∈RI (31%) samt tryptase (80%), der er karakteristisk for mastceller. Desuden medfører anti-IgE-aktivering frigivelse af 52% af deres histamin samt prostaglandin D2.

Funktionelle studier viste, at vigtige inflammatoriske kemokingener blev udtrykt i aktiverede mastceller, samt at ekspressionen af disse kemokingener kunne modificeres med behandling af cellerne med immunsupprimerende medikamenter (dexametason og cyclosporin A). Disse studier bidrager derved til belysningen af mastcellens rolle i den inflammatoriske reaktion.