Skip to main content

Volumenreducerende behandling af emfysem går ud på at mindske lungernes og brystkassens hyperinflation

Lungevolumenreduktion ved lungeemfysem kan finde sted ved bronkoskopisk ventilanlæggelse eller ved kirurgi, hvor man fjerner det emfysematiske lungevæv.
Parametric response maps af thorax.
Parametric response maps af thorax.

Redaktionen

30. jul. 2021
1 min.

Patienter med svær KOL på baggrund af emfysem har ofte refraktær dyspnø. En væsentlig fysiologisk forklaring på dette er hyperinflation af brystkassen, som fører til, at den vigtigste vejrtrækningsmuskel, diafragma, fungerer suboptimalt. Statusartiklen af de Vos et al gennemgår teknikker til at mindske hyperinflationen ved enten at inducere atelektase af det emfysematiske lungevæv ved hjælp af endobronkiale envejs-ventiler eller ved fjernelse af det emfysematiske lungevæv ved videoassisteret torakoskopisk kirurgi. Forfatterne beskriver udvælgelse af de egnede patienter og de organisatoriske forhold i Danmark.

Læs statusartikel
Volumenreducerende behandling af lungeemfysem
Jesper Dichmann de Vos, Michael Perch, Thomas Decker Christensen et al

Læs også
Alfa-1-antitrypsinmangel
Jesper Dichmann de Vos, Ole Hilberg, Michael Perch et al