Skip to main content

Vulnerable atherosclerotic carotid plaques. Imaging methods, stroke risk and risk factors

Marie-Louise Moes Grønholdt: Forf.s adresse: L.F. Cortzensvej 5 B, DK-2830 Virum. E-mail: mlg@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 19. juni 2003, kl. 14.00 på Medicinsk-historisk Museum, Bredgade 62, København. Opponenter: Gitte Moos Knudsen, Ulf Hedin og Jan Nilsson , Sverige.

1. nov. 2005
2 min.

Doktorafhandlingen er udformet som fem originalartikler og en sammenfattende oversigt. De kliniske studier er delprojekter under »Center of Atherosclerosis Detection by Ultra Sound (CADUS)« på Karkirurgisk Afdeling, H:S Rigshospitalet, 1994 til 1999.

Arteriosklerose i arteria carotis er en inflammatorisk sygdom, som er årsag til 20% af de 10.000 apopleksier årligt i Danmark. Den patogenetiske mekanisme til apopleksi er embolisk betinget hos 80-90%.

Carotisendarterektomi reducerer risikoen for apopleksi hos patienter med tidligere neurologiske symptomer og stenosegrad over 70%, vurderet ved ultralyd eller arteriografi. Apopleksirisikoen afhænger dog ikke kun af stenosegraden, men også det arteriosklerotiske plaques indhold og konsistens. Disse plaquekarakteristika kan vurderes noninvasivt med ultralyd B-mode som ekkomønstre og ekkogenicitet. Vurderingen af ultralydbillederne kan være subjektiv, observatørafhængig eller computerbaseret, observatøruafhængig. Endvidere vurderes spiral CT's værdi i plaque-karakteristik.

Formålet var at identificere de individer med carotis arteriosklerose, som er i høj risiko for at udvikle apopleksi. Hos patienter med carotis stenoser, undersøgtes derfor sammenhængen mellem plaqueekkogenicitet og udvikling af nye neurologiske symptomer, histologisk indhold, kardiovaskulære risikofaktorer, som akutte fase reaktanter og lipoproteiner.

Undersøgelsens vigtigste fund var, at computerevalueret ekkosvage sammenlignet med ekkorige plaque medførte en højere risiko for apopleksi, især hos patienter med tidligere neurologiske symptomer. Derudover fandtes ekkosvaghed at være associeret med højt indhold af lipid og makrofager, men med lavt indhold af kalk og fibrøst væv i plaque. Plaque- karakteristik med spiral CT syntes at korrelere med ultralydekkogeniciteten, men kun med histologisk indhold af kalk. Akutte fasereaktanter i plasma (C-reaktivt protein og orosomucoid) var positivt associerede med triglyceridrige lipoproteiner og det histologiske volumen af plaquet. Endelig tydede en sammenhæng mellem ekkosvage plaque og forhøjede værdier af faste og postprandielle triglyceridrige lipoproteiner på, at udvikling af ekkosvage, lipidrige plaques især fremmes af disse lipoproteiner i plasma.

Disse fund støtter teorien om, at ekkosvage, lipidrige carotis plaques indebærer større rupturtendens og dermed risiko for apopleksi end ekkorige, fibrøse plaque. Modsat ultralyd synes spiral CT ikke at kunne identificere disse lipidrige plaques. Computerbaseret vurdering af plaqueekkogeniciteten med ultralyd kan bidrage til udvælgelse af de patienter med mest gavn af profylaktisk carotisendarterektomi.