Skip to main content

XII International Conference on AIDS and STDs in Africa

2. nov. 2005
2 min.

Ouagadoudou, Burkina Faso, 9.-13. december 2001

For første gang kunne man fra UNAIDS' side meddele, at antallet af nye hiv-infektioner i Afrika var gået ned, men der er store forskelle mellem de enkelte lande. Således har epidemien aldrig taget fart i Senegal, hvor prævalensen er forblevet omkring 1%. I Uganda har man set en solid reduktion af smitte blandt gravide fra ca. 30% i 1992 til omkring 12% i 2000, og en lignende tendens, om end knap så udtalt, ses i andre østafrikanske lande. Desværre, desto længere sydpå man kommer i Afrika, jo værre ser det ud. Af de ca. 40 mio. hiv-smittede befinder 4 mio. sig i Sydafrika, og her smittes ca. 1.700 nye personer hver dag. I Botswana er voksenprævalensen ca. 35%, og man har beregnet, at en 15-årig dreng i Botswana har en livstidsrisiko på 87% for at dø af aids.

De store temaer på konferencen var, hvordan man kan forhindre mor til barn-smitte, og hvordan highly active antiviral treatment (HAART) sikres for patienter i Afrika. Antiviral medicin, der bliver givet kort tid inden en fødsel, kan reducere smitteoverførsel til barnet under selve fødslen, men hvis behandling stoppes, sker der en rebound-effekt, og smitte via brystmælk øges i en sådan grad, at gevinsten ved behandlingen nullificeres.

Spørgsmålet er ikke længere, om patienter i Afrika skal have HAART eller ej, men om hvor mange der skal have mulighed for at få behandling. HAART gives nu i så at sige alle afrikanske lande, men kun til omkring 32.000 af de ca. 30 mio. smittede i Afrika. Niverapine kan nu erhverves gratis, og der var enighed om, at dette medikament (og det lignende præparat efavirenz) skal forbeholdes de gravide til korttidsbehandling, men man kan frygte, at dette ikke bliver overholdt. Man planlægger nu mange steder behandling i større stil, og i reglen skal medicinen gives under direkte observation (DOT), ligesom det gælder ved tuberkulosebehandling. Der er også enighed om, at behandling kun skal tilbydes, hvis hiv-infektionen giver symptomer, og/eller der er konstateret lavt CD-4-celletal. Der er fremlagt nye billige metoder til CD-4-cellebestemmelse. Derimod er der ikke mange steder mulighed for viral-load-bestemmelse, men Beta-2-mikroglobulin har vist sig med visse forbehold at kunne anvendes i stedet. Med disse retningslinjer bliver det kun et fåtal af de gravide, der skal tilbydes HAART, og overførsel af hiv-smitte via modermælken skal løses på anden vis. Der blev da også meddelt om vellykkede forsøg, hvor mødrene i seks måneder havde udmalket deres mælk, pasteuriseret den og givet den til børnene.

Odense, Anders J. Fjendbo Jørgensen