Content area

|
|

Zink er vores vigtigste spormetal

Zinkholdige fødevarer.
Forfatter(e)

Parosh Kadir Muhamed & Steen Vadstrup

Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Ugeskr Læger 2014;176:V11120654

Eksogent zink optages fra tyndtarmen, primært i jejunum. Udskillelsen af zink sker via tyndtarmen og i mindre grad via nyrerne [1].

Zinkudskillelsen gennem tarmen påvirkes hurtigt af ændringer i kostens zinkindhold, mens zinkoptagelsen responderer langsommere. Justering i zinkudskillelsen via nyrerne sker først, når zinkindtagelsen er ekstremt lav eller høj [2].

Zinkhomøostasen er nøje reguleret via zinktransportproteiner, der tilhører transportproteinfamilierne solute carrier (SLC) 30 og SLC 39 med mere end 20 individuelle transportproteiner lokaliseret i tarmen, nyrerne og mammae [3].

Størstedelen af den totale zinkmængde i kroppen findes i tværstribet muskelvæv og knogler. 11% findes i huden og leveren. Kun 0,1% af den totale zinkmængde findes i plasma. P-zink-koncentrationen opretholdes på et niveau på 10-15 mikromol/l [1-4].

Faktorer, som kan påvirke zinkabsorptionen, er mængden af zink i intestinallumen, kostens indhold af zink og forskellige fysiologiske tilstande såsom
graviditet, vækst og amning, som øger zinkoptagelsen [1].

Kost, som indeholder fytater, forhindrer zinkoptagelsen i tyndtarmen, mens modermælk og animalske proteiner forøger zinkabsorptionen [1, 3, 4]. Fytater består af forskellige fosforylerede former af inositolfosfat som hexafosfat, pentafosfat, tetrafosfat og trifosfat. Disse inositolfosfatgrupper bindes til zink og udskilles via tarmen [4]. Sekretion og reabsorption af endogent zink er endnu ikke kendt i detaljer. Der er flere kilder til endogent zink såsom pancreassekretion, galdesekretion og transepitelial fluks fra enterocytterne eller andre intestinale celletyper.

Nyere forskning tyder på, at reabsorption af endogen zink sker distalt i tyndtarmen [1].

 

ZINKS FUNKTIONER

Zink er nødvendigt for omkring 300 enzymers funktion [5] og har katalytisk og nonkatalytisk effekt på et stort antal metalloenzymer såsom karboanhydrase, oxidoreduktase, transferaser, alkoholdehydrogenase og basisk fosfatase [3, 5].

Zink spiller en stor rolle for væksten, og effekten af zinkmangel på teratogene abnormiteter er velbeskrevet. I nyere studier har man påvist, at zink har en vigtig rolle i genekspression og celledifferentiering. Zink bindes til visse proteiner og producer strukturer som zinkfinger [3, 5, 6], der er fingerformede proteiner, der er dannet af specifikke aminosyrer, som bindes til en zinkion. Ca. 3% af menneskets gener indeholder mindst en zinkfinger. Zinkfingerproteiner bindes ofte til DNA og RNA, fordi deres form muliggør tæt interaktion af domænet med nukleotider i DNA og RNA. Pga. deres nukleotidbindende egenskaber kan de fungere i reguleringen af genekspression [7, 8].

Zinks vigtige rolle i immunforsvaret er påvist i mange studier [5, 6, 9]. Hos forsøgsdyr resulterer zinkmangel i atrofi af lymfoidt væv, og der er påvist depression som respons på både T-lymfocytafhængige og T-lymfocyt-uafhængige antigener [5].

Hos mennesker ses akrodermatitis, en sjælden genetisk lidelse, som skyldes mutation i et af zinktransportproteinerne. Tilstanden er præget af mukokutane læsioner, diarré, væksthæmning og hyppige, svære virusinfektioner samt bakterielle infektioner og svampeinfektioner. Tilstanden er livstruende, og alle symptomer er reversible efter behandling med et passende zinktilskud [5, 6].

 

SYMPTOMER PÅ ZINKMANGEL

Zinkmangel er udbredt i hele verden og er et stort helbredsproblem. Det skønnes, at omkring 25% af verdens befolkning har zinkmangel [10, 11]. Zinkmangel hos mennesker blev opdaget i 1960’erne, da unge patienter med uforklaret væksthæmning og gonadeatrofi viste sig at have svær zinkmangel. Efter behandling med zinktilskud svandt symptomerne.
Siden er der lavet flere studier, hvor man har påvist eklatant effekt af zinktilskud på forskellige zinkmangelsymptomer [5, 6, 9, 11-13].

De organer, som bliver påvirket af svær zinkmangel, er vist i Tabel 1 [3, 6]. Der er stor forskel på symptomerne ved let og svær zinkmangel. Der er lavet studier, hvor man har induceret let zinkmangel hos mennesker. Symptomerne er vægttab, oligospermi, nedsat S-testosteronniveau og forhøjet amoniumkoncentration i blodet; alle forandringerne var reversible efter zinktilskud [5]. Let zinkmangel hos gravide er forbundet med øget maternal morbiditet, abnorm smagsans, ineffektiv fødsel samt øget blødningstendens, og fostret kan påvirkes [11, 13]. Moderat zinkmangel kan medføre væksthæmning, hypogonadisme, ru hud, sløvhed, nedsat appetit og nedsat sårheling [3, 12, 14]. Svær zinkmangel kan medføre pustulær dermatitis (som også ses hos patienter med enteropatisk akrodermatitis), hårtab, diarré, vægttab, psykiske ændringer, neurosensoriske lidelser og hypogonadisme. Desuden kan svær zinkmangel påvirke immunsystemet, hvilket kan medføre både virus-, bakterie- og svampeinfektioner [3, 6, 12]. Symptomerne kan udvikle sig livstruende, hvis patienten ikke behandles med zinktilskud [3, 12, 15].

 

 

ÅRSAGER TIL ZINKMANGEL

Årsager til zinkmangel kan være ernæringbetingede, genetiske, iatrogene eller som led i en række gastrointestinale sygdomme [3-5, 8, 9, 13, 14] (Tabel 2).

 

 

ANBEFALET DAGLIG ZINKDOSIS

Den nuværende anbefaling af daglig zinkmængde i kosten er 11 mg hos mænd og 8 mg hos kvinder. Zinkbehovet forhøjes med 4 mg dagligt hos gravide og 3 mg dagligt hos ammende kvinder.

Zinkbehovet er mindst 50% højere hos vegetarer, da vegetarkost indeholder meget lidt zink [10, 16].

 

PLASMAZINKMÅLING

Måling af zinkniveauet i plasma er blevet en meget billig analyse, hvilket har medført en øget anvendelse, og det har medvirket meget til at udbrede kendskabet til zinks fysiologi og patofysiologi (prisen i Region Sjælland for en enkeltanalyse er 25 kr.).

 

ZINKTILSKUD TIL BEHANDLING AF SYGDOMME

Infektioner

Zinktilskud kan reducere varighed, sværhedsgrad og forekomst af infektiøs diarré hos børn i udviklingslandene [6, 9, 11, 15]. Zink er effektivt både i profylakse og behandling af akut diarré [6, 9, 16]. Zinktilskud til patienter med diarré forbedrer vand- og elektrolytoptagelsen i tarmen og styrker immunforsvaret [9]. Zinks effekt på immunforsvaret mindsker morbiditeten og mortaliteten ved akutte infektioner og forkorter sygdommens varighed [3].

 

Leversygdomme

Betydelig zinkmangel er korreleret til både akutte og kroniske leversygdomme, såsom akut og kronisk virushepatitis, levercirrose og alkoholhepatitis [3, 12]. Zinktilskud anvendes også i behandling af hepatisk encefalopati [3, 14, 17].

 

Enteropatisk akrodermatitis

Zinktilskud i høj dosis kan helbrede enteropatisk akrodermatitis og reducere morbiditeten og mortaliteten af sygdommen, som kan være dødelig, hvis den ikke bliver behandlet med zink [10, 12].

 

Anæmi

Zink har en endnu ikke fuldt udforsket effekt på visse typer af anæmier, såsom jernmangelanæmi. Mekanismen er ukendt, men det er påvist, at zinkmangel nedsætter erytropoitinkoncentrationen hos rotter [18]. Zinktilskud forbedrer således responset på jerntilskud hos patienter med visse typer af jernmangelanæmi [19].

 

 

ZINKTILSKUD SOM FOREBYGGENDE BEHANDLING

Infektioner

Der er påvist, at zinktilskud reducerer forekomsten af infektionssygdomme såsom diarré og pneumoni, og zink sænker genereringen af tumornekrosefaktor alfa og oxidative stressmarkører hos ældre mennesker
[3, 9, 16]. Zinktilskud forebygger også øvre luftvejs-infektioner hos børn i udviklingslande [16].

 

Leversygdomme

I dyreeksperimentelle studier har man påvist, at zinktilskud kan forbygge akut og kronisk alkoholinduceret leverskade [3].

 

DOSERING

Zinkmangel behandles med zinkpræparater afhængigt af sværhedsgraden og patientens kost [12, 16]. Mild zinkmangel kan behandles med zink i en dosering, der er 2-3 gange højere end det anbefalede daglige zinktilskud (15-30 mg dagligt) [12, 16]. Dosis kan øges, hvis patientens kost ikke indeholder sufficient zink. Moderat til svær zinkmangel behandles med zinktilskud, der er 4-5 gange det anbefalede daglige zinktilskud i kosten [16]. Der kan gives op til 150 mg zink dagligt ved sygdomme som f.eks. Wilsons sygdom [10].

Ved behandling af zinkmangel bør man være opmærksom på at fortsætte zinktilskuddet et stykke tid efter normalisering af zinkkoncentrationen, da zink overvejende findes uden for blodbanen.

Zinkpræparater, der er tilgængelige i Danmark
er vist i Tabel 3.

 

 

BIVIRKNINGER

I nogle studier har man påvist alvorlige symptomer pga. kobbermangel sekundært til zinktilskud. Den præcise dosis eller periode, som giver anledning til bivirkninger, kendes ikke, men i flere studier har man fundet, at zinktilskud på over 40 mg dagligt over seks måneder kan medføre nedsat immunfunktion, anæmi og kobbermangel [16, 20-22]. S-zinkkoncentrationen bør derfor måles jævnligt, når der gives zinkdoser på over 40 mg dagligt.

 

KORRESPONDANCE: Parosh Kadir Muhamed, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk. E-mail: parosh-78@hotmail.com

ANTAGET: 5. februar 2013

Publiceret på ugeskriftet.dk: 3. juni 2013

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på www.ugeskriftet.dk

Reference: 
Ugeskr Læger 2014;176:V11120654
Blad nummer: 
Sidetal: 
431-433
Zinc is the most important trace element

Zinc is one of the most important trace elements. Zinc deficiency is a major health problem worldwide. Causes of zinc deficiency can be nutritional, iatrogenic, genetic or a result of diseases. Severe zinc deficiency results in symptoms like pustular dermatitis, alopecia, weight loss, diarrhoea, infections secondary to immune dysfunction, hypogonadism and problems in ulcer healing. Zinc supplementation is necessary in cases of zinc deficiency, but high doses zinc supplementation through a long time can result in copper deficiency or anaemia. Thus a rational use of zinc supplementation in the required time is necessary.

LITTERATUR

  1. Krebs NF. Overview of zinc absorption and excretion in the human gastrointestinal tract. J Nutr 2000;130:1374S-7S.

  2. King JC, Shames DM, Woodhouse LR. Zinc homeostasis in humans. J Nutr 2000;130:1360S-6S.

  3. Tuerk MJ, Fazel N. Zinc deficiency. Curr Opin Gasroenterol 2009;25:136-43.

  4. Lonnerdal B. Dietary factors influencing zinc absorption. J Nutr 2000;130:1378S-83S.

  5. Prasad AS. Zinc: an overview. Nutrition 1995;11:93-9.

  6. Hambidge M. Human zinc deficienct. J Nutr 2000;130:1344S-9S.

  7. Burdach J, Mitchell RO, Connelle J et al. Tow timing zinc finger transcription factors liaising with RNA. Trend Biochem Sci 2012;37:5.

  8. Gamsjaeger R, Liew CK, Loughlin FE et al. Sticky fingers zinc fingers as protein recognition motifs. Trends Biochem Sci 2006;32:2.

  9. Prasad AS. Zinc deficiency in humans: a neglected problem. J Am Coll Nutr 1998;17:542-3.

  10. Maret W, Sandstead HH. Zinc requirement and the risks and benefits of zinc supplementation. J Trace Elem Med Biol 2006;20:3-18.

  11. Prasad AS. Clinical manifestations of zinc deficiency. Annu Rev Nutr 1985;5:341-63.

  12. Prasad AS. Impact of the discovery of human zinc deficiency on health. J Am Coll Nutr 2009;28:257-65.

  13. Brown KH, Sara EW, Jan MP. The importance of zinc in human nutrition and estimation of the global prevalence of zinc deficiency. Food Nutr Bull 2001;22:113-25.

  14. Prasad AS. Zinc deficiency. BMJ 2003;326:409-10.

  15. Wapnir RA. Zinc deficiency, malnutrition and the gastrointestinal tract. J Nutr 2000;130:1388S-92S.

  16. Saper RB, Rash R. Zinc: an essential micronutrient. Am Fam Physician 2009;79:768-72.

  17. Takuma Y, Nouso K, Makino Y et al. Oral zink in hepatic encephalopathy.
    Aliment Pharmacol Ther 2010;32:1080-90.

  18. Konomi A, Yokoi K. Zinc deficiency decrease plasma erythropoietin concentration in rats. Biol Trace Elem Res 2005;107:289-92.

  19. Fukushima T, Horike H, Fujiki S et al. Zinc deficiency anemia and effects of zinc therapy in maintenance hemodialysis patients. Ther Apher Dial 2009;13:
    213-9.

  20. Willes MS, Monaghan SA, Miller ML et al. Zinc induced copper deficiency. Am J Clin Pathol 2005;123:125-31.

  21. Forsmire GJ. Zinc toxicity. Am J Clin Nutr 1990;51:225-7.

  22. Maret W, Sandstead HH. Zinc requirements and the risks and benefits of zinc supplementation. J Trace Elements Med Biol 2006;20:3-18.

Right side

af Peter D. Christian Leutscher | 06/12
1 Kommentar
af Toke Seierøe Barfod | 05/12
3 kommentarer
af Larry Højgaard Kristiansen | 03/12
6 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 02/12
5 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar