Skip to main content

»Bogen ramte mig – direkte, hårdt og vedkommende med dens indhold, puls, tanker«

»Akutlægens dagbog« beskriver en periode og en arbejdsplads, der stod i en helt ny og udfordrende situation, da coronaepidemien ramte. Bogens forfatter Ulf Hørlyk beskriver de udfordringer og kampe, han oplevede som ledende overlæge på akutafdelingen under pandemien. Fortællingen er realistisk med humor og selvironi men på en dybt alvorlig baggrund, skriver anmelder Annmarie Lassen.
Cover: People’s
Cover: People’s

Annmarie Lassen, overlæge, Fælles Akutmodtagelse, Odense Universitetshospital, professor i Akut Medicin, Syddansk Universitet. Interessekonflikter: AL er Akutlæge

1. okt. 2021
3 min.

De mange stjerner er ikke på grund af et specielt avanceret sprog eller finkulturel værdi – bevares – bogen er velskrevet og let læst. Men bogen ramte mig – direkte, hårdt og vedkommende med dens indhold, puls, tanker og beskrivelse bl.a. af udfordringerne og dagligdagen på akutafdelingen under coronaepidemien.

Den beskriver en periode og en arbejdsplads der – ligesom resten af landet – stod i en helt ny og udfordrende situation. Læseren er tilbage i uroen og uvisheden fra dengang. Dilemmaerne mellem national instruktion ovenfra og daglig drift er tydelige. Ulf skal som ledende overlæge finde løsninger og sikre omsorg for ansatte og patienter i den pressede og usikre situation. Udfordringerne og kampen bliver beskrevet realistisk med humor og selvironi men på en alvorlig baggrund.

Ulf beskriver, hvad det gør ved ham og hans kollegaer undervejs. Alle gør deres bedste – men til tider er omkostningerne store. Det er en beskrivelse af hændelserne på en almindelig dansk arbejdsplads i frontlinjen under coronaepidemien – den har noget væsentligt at sige til alle, der har relation til det danske sundhedsvæsen.

Bogen ramte mig i særlig grad med Ulfs beskrivelse af at blive så opslugt af sit arbejde med at sørge for, at det går godt på afdelingen, for patienterne, for de ansatte, for systemet og for alle … at nærværet i familien bliver svært og går tabt. Ud over situationen på akutafdelingen og i familien beskriver han episoder fra forskellige dele af sit arbejdsliv, hvor han har stået med svært syge patienter, og hvor han har gjort, hvad han kunne for at redde dem – af og til på bekostning af ham selv og hans nærmeres. Han konstaterer, at det er afhængighedsskabende – og en slags lovlig flugt fra nærværet til hans nærmeste – at være handlekraftig og livreddende eller i det mindste at kunne give trøst og lindring.

Jeg tror, at mange læger, ægtefæller, børn og venner af læger vil kunne nikke genkendende til, at dele af Ulfs oplevelser lige så godt kunne have været deres egne, deres ægtefælles, fars eller vens. Det er et stærkt spejl, Ulf holder op foran os – og en vigtig påmindelse om, hvor let det er at falde i arbejds- og lægefælden, uden det nødvendigvis er den vigtigste vej.

Jeg vil gerne læse bogen igen – den har noget på hjerte!

Fakta

Fakta