Skip to main content

»Med bogen ‘Narrativ medicin’ foreligger der for første gang en samlet introduktion til feltet på dansk«

Overordnet set påpeger narrativ medicin lægevidenskabens sammenhæng med sociale og kulturelle faktorer og vigtigheden i fortællingers betydning i forhold til sundhed og sygdom. Bogen giver et grundigt og gennemarbejdet overblik over den narrative medicin, skriver anmelder Birgit Bundesen
Cover: Gads Forlag
Cover: Gads Forlag
Birgit Bundesen, speciallæge i psykiatri, overlæge, Psykiatrisk Center Amager. Interessekonflikter: ingen
4. okt. 2021
03 min

Med bogen »Narrativ medicin i uddannelse og praksis« foreligger der for første gang en samlet introduktion til feltet på dansk. Bogen giver et overblik over den narrative medicin, der er opstået som akademisk og praksis felt ved Columbia University og har forgrenet sig til Danmark og internationalt. Bogens ti kapitler er skrevet af danske og internationale forskere og er inddelt i fire dele: »Internationale positioner«, »Uddannelse«, der beskriver narrativ medicin som del af lægeuddannelsen i Danmark, som er indført som obligatorisk fag på Syddansk Universitet, »Praksis«, der giver indblik i forskellige former for narrative praksis, f.eks. analyser af e-mailkonsultationer, samt »Interventioner« med danske eksempler på narrative interventioner, f.eks. kreativ skrivning i alkoholbehandling.

Overordnet set påpeger narrativ medicin lægevidenskabens sammenhæng med sociale og kulturelle faktorer og vigtigheden i fortællingers betydning i forhold til sundhed og sygdom. Som forsknings- og undervisningsfelt bidrager det til undervisning af lægestuderende og klinisk personale. Hypotesen er, at kliniske kompetencer ikke kun udgøres af leksikalsk, positivistisk viden, men at læger og andre sundhedsfaglige, lige meget inden for hvilket speciale, har brug for avancerede kommunikative færdigheder og også narrative kompetencer til at modtage, fortolke, forstå og handle på patientens problemer. Og at disse kan opnås med metoder udviklet i den narrative medicin som f.eks. nærlæsning af eller skrivning af skønlitterære tekster. Det kan forekomme abstrakt for den travle kliniker eller medicinstuderende, der skal nå at indlære mange fakta inden eksamen. Men argumentet er, at ethvert objektivt tegn som f.eks. et paraklinisk fund altid er indlejret i et menneskes personlige og samfundsmæssige narrativer. Og det betyder, at selv de mest objektive fund ikke kan forstås uden en anamnese, som er en fortættet og fokuseret fortælling om et menneske – og det er en vigtig klinisk færdighed at kunne uddestillere denne fra de mange data, der viser sig i mødet med patienter. Ofte kræves en kalibrering af anamnesen i forhold til større eller mere almene fortællinger, såkaldte »master narrativer«, for at kunne forstå, om et fund giver mening i en given kontekst. Disse er de grundlæggende fortællinger, der ligger til grund for vores kultur og vores selvforståelser, og de kan med fordel studeres i verdenslitteraturens rige og komplekse fremstillinger.

Undersøgelser viser, at empatien falder hos lægestuderende i løbet af studiet , og den narrative medicin har fokus på metoder til at fordre empati hos lægestuderende og også læger imellem ved at fokusere på evner som refleksion og egenomsorg som afgørende i arbejdsmiljøer, der ofte er travle og følelsesmæssigt belastende. Undersøgelser viser højere kvalitet og produktivitet i kliniske miljøer med en empatisk og socialt understøttende kultur kollegaer imellem.

Som ny disciplin er feltet narrativ medicin stadig spraglet og præget af konceptuelle svagheder og etiske uklarheder som f.eks. diskussionen om, hvor grænserne går for, hvor affektivt involveret man som kliniker bør og kan være i sine patienters livshistorier. Men i en tid, hvor den kliniske hverdag er tynget af travlhed og administrative opgaver, er bogen opmuntrende læsning for alle os, der stadig opfatter lægekunsten som en disciplin udøvet af og imellem mennesker, der endnu ikke kan erstattes af djøf’ere eller algoritmer.

Faktaboks

Fakta

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen