2026: Endnu et år, vi skal sætte solide lægelige aftryk på

Et nyt år er altid en ny begyndelse. Et ubeskrevet blad, en perlerække af nye muligheder. Det er her, vi står. Samtidig står vi helt naturligt på skuldrene af det forgangne år. De spor, der er lagt, de reformer, der skal fra papir og ud at leve i den kliniske virkelighed. Med andre ord: 2026 er endnu et år, vi som læger skal sætte solide aftryk på, og der bliver rigeligt at tage fat på.

Det gælder det alt for store optag på medicinstudiet, det gælder behovet for tilstrækkeligt med både intro- og hoveduddannelsesstillinger, fjernelse af speciallægelofterne, det gælder meningsfulde patientrettigheder, prioritering i sundhedsvæsenet og hele sundhedsreformens omstilling ikke mindst med fokus på en udbygget praksissektor. Det gælder naturligvis også integrationen af psykiatrien og somatikken, der formelt trådte i kraft 1. januar. Listen er ikke udtømmende, og da den er skrevet en uge før jul på grund af tidlig deadline på det trykte Ugeskrift for Læger, så kan der sagtens være kommet mere til siden da.

Vi skal have optaget ned på medicinstudiet, for vi mangler ikke endnu flere læger, og Danmark skal ikke risikere at uddanne læger til arbejdsløshed. Derfor skal det nuværende optag på universiteterne samlet set reduceres med 250 pladser årligt. Det har vi slået fast i vores julekortkampagne, hvor vi afleverede mange tusinde underskrevne julekort til uddannelses- og forskningsministeren. De gør forhåbentlig et stort indtryk hos ministeren, men uanset fortsætter vi naturligvis med at presse på i det nye år.

Vi mangler til gengæld omtrent 2.000 speciallæger i Danmark. Derfor er det også magtpåliggende for Lægeforeningen, at der skal være et tilstrækkeligt antal intro- og hoveduddannelsesstillinger. Naturligvis skal det være sådan, at alle læger kan blive speciallæger, og vejen dertil går gennem det nødvendige antal introstillinger og hoveduddannelsesstillinger. Samtidig står det også klart, at de speciallægelofter, man politisk har vedtaget, bør fjernes hurtigst muligt. Lægeforeningens klare opfordring til regering, regioner og sygehusledelser er at sørge for reelt at opslå speciallægestillinger på mindre sygehuse, hvor der mangler speciallæger. Og – mindst lige så vigtigt – at sikre, at der er økonomi til at ansætte speciallæger på de sygehuse, hvor der mangler speciallæger.

Som samfund og ikke mindst som læger har vi kun interesse i, at sundhedsvæsenets samlede kræfter bruges så klogt som muligt til størst mulig gavn for de patienter med de alvorligste tilstande. Det kræver prioritering på flere fronter samtidig. I dag risikerer de mest syge at vente unødigt på grund af den arbitrære 30-dages behandlingsgaranti. Som stand vil vi fortsat insistere på, at de patientrettigheder, man politisk vedtager, skal give sundhedsfaglig mening. Og så har vi store forventninger til Det Nationale Prioriteringsråd, som skal etableres i løbet af 2026. Lægeforeningen har spillet et forslag til udformning af rådet på banen, og hvis regeringen går den vej, vil det styrke prioriteringen i sundhedsvæsenet i mange år frem.

Sidst, men absolut ikke mindst, er der alle de mange elementer i sundhedsreformen. De skal ud at leve på gennemtænkt manér, og det kræver solide lægelige aftryk. Dem er vi som stand klar til at levere. Men hvis hele den store reformøvelse skal lykkes, så er det afgørende, at politikere og andre beslutningstagere også forpligter sig. Uanset resultater af kommunal-, regions- og folketingsvalg. Omstillingen af sundhedsvæsenet er alt for vigtig til at blive ramt af politisk grus i maskineriet.

Der bliver nok at tage fat på, også i 2026, og Lægeforeningen er klar.