Afviste henvisninger viser behov for nytænkning i børne- og ungdomspsykiatrien

Vi har et generelt problem mht. børn og unge med behov for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien eller behov for fagligt dokumenterede, kvalificerede tilbud i primær og kommunal sektor.

Som samfund kan man få opfattelsen af, at der arbejdes ud fra missionen om at holde børn og unge ude af børne- og ungdomspsykiatrien eller at skåne børne- og ungdomspsykiatrien for børn og unge.

Vi har endnu ikke luret, hvilket skræmmer mest: At flere børn og unge får stillet en diagnose af børne- og ungdomspsykiatrien – eller frygten for pres på ressourcer og midler ved at børne- og ungdomspsykiatrien efterfølgende skulle tilbyde ordentlig behandling af diagnoserne.

Uanset årsagen til fejlprioriteringerne er systemet i stykker, og det er på tide at reparere det, for det gennemsyrer alt.

Der er brug for at sætte barn, ung og familie i centrum og gøre møder mellem kommunal, primær og sekundær sektor obligatoriske. De, som ikke skal hjælpes i psykiatrien, skal have ordentlige, dokumenterede tilbud kommunalt. De findes ikke alle steder i dag.

Afvisninger uden forklaring

I Ugeskriftet den 9. august problematiserer praktiserende læge Henrik Idriss Kise, at henvisninger fra almen praksis bliver afvist af bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien uden forklaring, hjælp eller vejledning.

Det er i mange tilfælde desværre korrekt.

Det er et problem, og det kan ingen være tjent med.

Vi er enige med Henrik Idriss Kise i, at det er del af den udfordring, som skal løses, fordi det ofte efterlader børn og unge og deres forældre i et urimeligt limbo, som vi ikke kan tillade os.

Det positive er, at vi ved, hvad der skal til for at gøre det meget bedre.

Det kræver, at alle udøver deres faglighed ordentligt og i et respektfuldt, kommunikerende samarbejde, og at vi begynder at arbejde ud fra, hvad vi allerede ved, og som både er videns- og evidensbaseret.

Mere faglighed

Det kræver også, at der skal afsættes ressourcer til, at uddannet og fagligt relevant personale i alle sektorerne kan løfte opgaverne, og at den rette faglighed inddrages, når der er behov for sparring.

Studier fra Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Aalborg Universitetshospital, viser, at børn og unge ofte har en lang vej til rette hjælp og dermed bliver dårligere af at være ubehandlet i lang tid.

En urimelig stor andel af børn og forældre går op til fem år uden at få rette hjælp via en udredning. Der er ingen motorvej for bl.a. børn og unge med udviklingsforstyrrelser ind i børne- og ungdomspsykiatrien, tværtimod har vi alle været med til at lave en masse sidespor, som ingen steder fører.

En udiagnosticeret udviklingsforstyrrelse kan ikke ønskes væk med gode intentioner.

Det er medfødte tilstande, som bl.a. kan skyldes genetiske forhold. Den bedste hjælp og forebyggelse er hurtig opsporing og målrettet indsats. Det fordrer, at der er mulighed for afklaring med rette faglighed, så man kan få identificeret symptomerne og få børne- og ungdomspsykiatrien involveret hurtigt til udredning, afklaring, diagnostik og behandling. For de børn og unge, som har behov for hjælp, men som ikke hører hjemme i børne- og ungdomspsykiatrien – altså en del børn og unge bag de afviste henvisninger – skal der oprettes gode, kommunale tilbud, som arbejder evidensbaseret, og som skal dokumentere, hvad de tilbyder, således at der placeres ansvar.

Tidligere inddragelse af b- og u-psykiatrien

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab foreslår derfor revolutionerende nytænkning:

Børne- og ungdomspsykiatrien skal inddrages meget tidligere end nu, således at reel forebyggelse kan sættes ind mere målrettet og rent faktisk forhindre sygdomstilfælde. Giv mulighed for overgange uden knaster. Lad børn, unge og forældre være dem, det hele handler om og ikke om os professionelle aktører. Lad opgaven definere indsatsen – og lad opgaven være delt blandt alle relevante aktører med et ansvar, som ikke kan frasiges.

Det vil ganske vist uundgåeligt koste flere ressourcer eller omprioritering af midler.

Til gengæld ved vi, at når børn og unge får den rette diagnose, hjælp og/eller afklaring i tide, viser forskning også, at der er mange midler at spare ved bedre livskvalitet, levevilkår og levetid og vigtigst af alt – det er rette hjælp og behandling til rette tid af rette faglighed til gavn for barn og forældre.

Vi har derfor følgende otte konkrete løsningsforslag, som også kan tages med i en kommende tiårsplan for børne- og ungdomspsykiatrien:

– Der skal laves henvisningsvejledninger for hhv. PPR og almen praksis, som udarbejdes i fællesskab. Der skal være årlige audits mellem alle aktører, således at der jævnligt justeres ind.

– Børne- og ungdomspsykiatrien skal tilbyde kurser i forståelse af symptomer på bl.a. udviklingsforstyrrelser, depression og angst.

– Faste møder om henvisninger mellem almen praksis, kommunale forvaltninger og børne- og ungdomspsykiatrien i alle kommuner, hvor følgende afklares: Hvornår er den bedste hjælp i psykiatrien, og hvornår gives den bedst kommunalt? En evt. afvisning af en henvisning skal forklares, og alle parter forpligtes til samarbejde om, hvad barnet/den unge alternativt skal tilbydes. Ansvar for videre forløb skal placeres.

– Børne- og ungdomspsykiatrien skal være let tilgængelig for konsulentbistand, sparring og møder for såvel sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, PPR og almen praksis som for familieafdelinger og socialrådgivere.

– Opret en slags »vandrejournal« med barnet/den unge i centrum, hvor alle sagsgodkendte aktører kan dokumentere, kommunikere, dele viden og få klar besked om forløbsproces og ansvarsplacering. Der skal være en tjekliste, så det sikres, at barnet/den unge er ordentligt udredt efter bio-psyko-sociale principper.

– Flere børn og unge med udviklingsforstyrrelser og svær psykisk sygdom skal behandles i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor den rette faglighed er til stede, og hvor barnet/den unge kan følges i et udviklingsperspektiv. Det skal foregå i tæt samspil med det tværsektorielle netværk.

– Flere ydernumre til speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri fordelt efter equity-princip i alle fem regioner, så vi får mindsket skaderne af såkaldt postnummer-lotteri.

– Klar og transparent ansvarsplacering. Forpligtende sam-ejerskab for forløbene med obligatoriske, formaliserede møder for aktørerne. Ansvaret følger barnets behov, og forældre skal inddrages, støttes og løftes fri for administrative opgaver. Forældre skal ikke være sagsbehandlere.

– Svar hinanden konstruktivt, hurtigt og ordentligt. Erkend, at arbejdet med børn og unge ikke altid er skemalagt og booket i kalender. Alle parter skal være tilgængelige, og der skal være åbne døre at gå ind ad.

– Arbejd videns- og evidensbaseret og giv børn, unge og pårørende krav på hjælp fra fagligt kompetente kontaktpersoner med et formaliseret ansvar. Opret dokumenterede, faglige og videns- og evidensbaserede tilbud til børn og unge i den kommunale sektor. De findes langtfra nok steder i dag.

Vanskeligere er det ikke at sætte børn og unge med behov for hjælp i centrum.

Men ovenstående kræver dog én meget stor erkendelse, som skal ske fra politisk hånd: Børn og unge skal ikke skånes for børne- og ungdomspsykiatrien – og børne- og ungdomspsykiatrien skal ikke skånes for børn og unge patienter.

Reparer sikkerhedsnettet

Vi har længe advaret imod en uvidenskabelig tilgang til udviklingsforstyrrelser og psykisk sygdom, hvor såvel politikerne som andre professionelle har næret en opfattelse af, at barnets sygdom opstår ved, at diagnosen stilles, og ikke at diagnosen stilles grundet barnets sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

Det kræver et bio-psyko-socialt blik at hjælpe børn og unge med udviklingsforstyrrelser eller psykisk sygdom. Det opnås ved, at vi samarbejder tværfagligt og tværsektorielt, lytter og lærer af hinandens fagligheder og respekterer viden, forskning og evidens inden for hvert element.

Børn og unge med behov for hjælp skal modtage denne fra fagligt vidende og kompetente personer, som står til ansvar for den tilbudte hjælp – alt skal dokumenteres, så ansvar kan placeres.

Samt vigtigst af alt: Midler til børne- og ungdomspsykiatri skal bruges på børne- og ungdomspsykiatri, fordi samarbejdspartnerne omkring barnet oplever ressourcemangel, når midlerne gives til de forkerte tilbud.

Det handler helt basalt om rette, tidlige indsats – og vi har dygtige fagligt kompetente hjælpepersoner i kommunal, primær og sekundær sektor til at yde den.

Værktøjerne er der, det er tid til at samle og reparere sikkerhedsnettet.

LÆS OGSÅ

Afvist – men hvad stiller læger så op?

Afviste henvisninger rammer de svageste patienter – og lægerne brænder lige så stille ud