Det er med stor interesse og glæde, at vi har fulgt den seneste debat i Ugeskrift for Læger om inklusion af temaet klima og sundhed i pensummet for de danske medicinstuderende, først med indlægget om, at undervisning i klima og sundhed bør indgå i medicinstudiet [1], fulgt op af indlægget fra Thomas Lykke Sørensen og Jørgen Kurtzhals om, hvordan undervisning i klima og sundhed bliver en del af medicinstudiet fra 2024 [2].
Vi er enige i, at der er vægtige grunde til, at lægestuderende bør undervises i sammenhængene mellem klima og sundhed. Nyudgivne studier viser f.eks., at over halvdelen af alle kendte humane infektionssygdomme kan forværres som følge af klimaforandringer [3], og at selv moderate klimaforandringsscenarier vil føre til store ændringer i dyrs geografiske udbredelser, hvilket vil bringe de fleste dyrearter i stigende kontakt med nye virus [4]. Og nu vi er er i gang med de store globale kriser, der i stigende grad påvirker vores sundhed, så lad os lige tilføje biodiversitetskrisen. De samme handlinger, der medfører klimaforandringer og tab af biodiversitet, står også bag de faktorer, der kan sprede nye såvel som kendte sygdomme og i sidste ende udløse pandemier [5]. Stadig mere intensivt dyrket landbrug affødt af stigende globalt behov for fødevarer, skovrydning og ikkebæredygtig samhandel er ødelæggende for vores naturlige økosystemer og fører til stigende risikofyldt kontakt mellem dyr og mennesker og dermed overførsel af zoonotiske patogener [6].
Hvis vi fremadrettet skal kunne tackle disse globale udfordringer, er det nødvendigt, at vi kan samarbejde på tværs af mange forskellige fagområder og discipliner.
Dette leder os frem til en anden hovedpointe med dette indlæg: Det er ikke kun medicinstuderende, der bør undervises i sammenhænge mellem klima, biodiversitet og sundhed. Det er i høj grad også et anliggende for dyrlæger og biologer. Begrebet »One Health« er netop udsprunget af en stigende erkendelse af, at sygdom og sundhed hos mennesker og dyr hænger sammen i et tæt skæbnefællesskab. Klima- og biodiversitetskrisen, to af de største udfordringer i det 21. århundrede, og de deraf udsprungne sundhedsproblematikker ligger netop i skæringsfladen mellem dyr og menneskers sundhed. Tidskriftet The Lancet har nedsat en politisk arbejdsgruppe, The Lancet Kommission om Sundhed og Klimaforandringer, der har udpeget klimaforandringer som én af det 21. århundredes største humane sundhedstrusler, og at læger bør tage en ledende position i denne kamp [7]. Dyrlæger har dog en mindst lige så vigtig rolle at spille i både forebyggelse og tilpasning til de sundhedsrelaterede udfordringer, der følger med klimaforandringer, men de skal udstyres med de rette redskaber til dette [8].
At gøre det nemmere for medicin- og dyrlægestuderende at navigere i universiteternes tværgående kursusudbud vedrørende klima og bæredygtighed, som Sørensen og Kurtzhals fremhæver, er bestemt et skridt i den rigtige retning, der også kan bidrage til en bedre integration mellem de to fagdiscipliner inden for klima og bæredygtighed. Men hvis det for alvor skal batte noget, bør emnet integreres som en fast del af curriculum og ikke blot »valgfag« i et allerede meget stramt tilrettelagt medicinsk og veterinært pensum.
Vi håber derfor, at både studienævnene for landets medicin- og dyrlægestudier vil tage emnet alvorligt og benytte kommende revisioner af studieordningerne til at integrere undervisning om klima, miljø og sundhed (ja, i »One Health«) i både medicinstudiet og dyrlægestudiet.
Vi har i Danmark erkendt vigtigheden af en »One Health«-tilgang, hvilket bl.a. er afspejlet i samarbejdet mellem Statens Serum Institut og Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet i det danske veterinære beredskab. Lad os nu arbejde på at give de læge- og dyrlægestuderende et fælles sprog og den nødvendige viden gennem deres uddannelser, så de fremadrettet kan være en samlet del af løsningerne på de nye sundhedsmæssige udfordringer, der følger i kølvandet på den globale klima- og biodiversitetskrise.
