Coronapas-perspektiver

»Goddag, må jeg have lov at se pas og billet til [biografen, koncerten, rejsen, festivalen, restauranten, forsamlingen, alt andet præ-nedluknings-sjov]«. Det digitale coronapas som selvstændig app kommer til maj og bliver en del af en mere kontrolleret genåbning, det er besluttet. På sundhed.dk er der allerede et coronapas, men det er netop afgjort, at Netcompany og Trifork skal lave en app med et separat digitalt coronapas til en samlet pris på 47 millioner kroner.  Begge er erfarne appudviklere, hvor Netcompany står bag SmitteStop og Trifork bag MinLæge-appen.

Læser man debatspalterne i Ugeskriftet, er der dog mange kritiske røster. Praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen skrev som del af sin inspirerende deltagelse i »Panelet« et indlæg den 22/2 om, at passet er aldeles unødvendigt. Vi giver Thomas Kristiansen fuldstændig ret i, at et vaccinepas er aldeles overflødigt ifht. hensigten med passet, netop at åbne samfundet mere op. Yderligere skrev Maja Holt Højgaard et glimrende debatindlæg den 3/2, hvor hun italesatte tre problemområder ved vaccinepasset, nemlig at det skaber falsk tryghed for immunitet mod nye varianter, at det er løssluppen adgang til sundhedsdata, og at det udelukker de ikkevaccinerede fra deltagelse i samfundets arrangementer.

Thomas Birk Kristiansen og Maja Holt Højgaards bekymringer er reelle. Men den anden side af mønten skal også med. Til maj er er der ikke lagt op til et vaccinepas, men i stedet er et coronapas, med den afgørende forskel, at det både indeholder information om vaccine og testresultater (PCR, antigen- og antistoftest). Formålet er at åbne Danmark mere op, få genetableret arbejdspladser og minimeret vores allesammens corona-isolationskrise – for den er voldsom – næsten en kollektiv depression, DET er vigtigt. Konsekvenserne ved nedlukningen rammer socialt skævt, hvor de mest sårbare: børn, voksne og ældre bliver ramt hårdest. Det mindsker uligheden, at der nu at tale om et coronapas i stedet for et vaccinepas, som der først blev diskuteret.

Et coronapas kunne give en fleksibilitet ifht. nye virusvarianter og kan formentlig bidrage til at holde samfundet længere åbent. Hvis vi på sigt lærer, at nogle varianter ikke er dækket af specifikke vaccineudbydere, kan dette inkorporeres i passet. Maja Højgaard frygter, at information om patienters vaccine- og teststatus er en glidebane mod mere usikker adgang til sundhedsdata, hvilket er en reel bekymring, da vi ikke har set det før. Vi ved dog, at digitale løsninger kan levere gode og sikre løsninger, som f.eks. er tilfældet med MinLæge-appen, der måske kunne få indbygget coronapasset. Som læger vogter vi over det fortrolige rum med rette. Men COVID gør det nødvendigt at dele data for, at vi beskytter hinanden. Med et coronapas giver man ret, men ikke pligt til at dele helt specifikke oplysninger om COVID og forhåbentlig ikke andre sundhedsoplysninger. Pandemier og force majeure kan gøre det nødvendigt at dele specifikke negative svar. Alle ting må afvejes.

En anden bekymring, som Thomas Kristiansen så fint påpeger, er, at der ikke kommer til at være kunder nok, simpelthen fordi der ikke vil være købekraft nok i de testede og vaccinerede. Knap 800.000 danskere har fået første vaccine og mere end 400.000 er færdigvaccinerede, ligesom vi tester ca. 200.000-300.000 mennesker om dagen. Lidt afhængig af, hvordan løsningen rent praktisk bliver bygget, vil det altså sige, at der – på nuværende tidspunkt – er op til 1,8 millioner mennesker (foruden de tidligere smittede), der kunne komme ud af corona-hulen. Til maj er tallene alt andet lige større – måske vi endda er begyndt at hjemmeteste – og mon ikke det er købekraft nok?

Der er dog andre forbehold, som vi endnu ikke har svar på, herunder spørgsmål som: Hvor lang tids immunitet giver en vaccination? Skal antigentests tages hyppigere end PCR-tests? Som tidligere med COVID19 lægger vi sporene, mens vi kører, og bliver hele tiden klogere.