Fleksibilitet på arbejdsmarkedet ønskes

Stor tak til reservelæge Katharina Oravsky Sandström for debatindlæg i Ugeskrift for Læger den 27. juni 2022, hvor hun beskriver, at hun ikke kan blive ansat i I-stilling, fordi hun af helbredsmæssige grunde ikke kan gå i nattevagt. Hun kan dermed ikke starte den speciallægeuddannelse i psykiatri, som hun stræber mod.

Debattøren rejser herved et vigtigt, men prekært emne om, hvor svært det er at begå sig på arbejdsmarkedet, når man har kronisk eller recidiverende sygdom, der forværres ved uregelmæssig søvn. I dette tilfælde periodisk angst og depression og i dette tilfælde indenfor vores egen organisation, hvor vi bedst af alle kan forstå baggrunden for problemstillingen.

Præcis det samme er tilfældet, når man har epilepsi. I mit mangeårige arbejde med patienter med epilepsi har jeg været vidende til adskillige dygtige og dedikerede yngre læger, der netop har haft dette dilemma. Jeg har skrevet adskillige udtalelser »til rette vedkommende« – dvs. til ledende overlæger med anbefaling af friholdelse fra nattevagt, og i nogle tilfælde har det haft succes. Men det er en tung og uforudsigelig proces, som ikke er rimelig og bør tages op på et overordnet plan, så man ikke skal føle sig til besvær og være årsag til ekstravagter for kollegerne og være et dilemma for de ledende overlæger, der skal have vagtplanen til at gå op.

Eksemplet påpeger behovet for større fleksibilitet og muligheder for kompensationsordninger indenfor speciallægeuddannelsen.

Læs også:

Mere fleksibilitet i videreuddannelsen, tak. »Jeg synes, det er rigidt«