Lægemiddelannoncer i Ugeskrift for Læger bør ikke forekomme

Lægemiddelannoncer er kontroversielle. Forskere har anbefalet et totalt stop for annoncer i medicinske tidsskrifter, da de får læger til at udskrive de nyeste og dyreste lægemidler på bekostning af ældre, billigere og måske ligefrem bedre alternativer, hvorimod der ikke er tegn på, at de nogensinde har ført til bedre ordinationer. De fleste læger mener ikke, at de selv lader sig påvirke af markedsføring, men de færreste tror til gengæld, at det samme gælder deres kolleger.

Lægemiddelannoncer vildleder ofte ved at oplyse om en reduktion af den relative frem for den absolutte risiko, hvilket fører til overvurdering af behandlingseffekten, og firmaerne citerer primært egen forskning. Der henvises ofte til data, som ikke giver belæg for påstandene, eller til data, som er utilgængelige eller direkte misvisende. En tredjedel af annoncerne for depressionspiller i Läkartidningen overtrådte industriens regler for markedsføring, og kun en femtedel af annoncerne i amerikanske tidsskrifter i 2008 overholdt FDA's retningslinjer.

Annoncer bragt i Ugeskrift for Læger i 2015

Vi gennemgik samtlige numre af Ugeskriftet fra 2015 (fraset kasuistik- og temanumre). Vi medregnede produktresuméer, hvis de indeholdt mere end den lovpligtige tekst, og også reklamer for ikkereceptpligtige præparater og kosttilskud.

Der var 172 reklamer i 24 numre af Ugeskriftet (i gennemsnit syv pr. nummer), hvoraf de 35 hovedsagelig var produktresuméer (Faktaboks 1). I to numre: 19 og 23, var syv af de ni første sider reklamer eller produktresuméer. I de to julinumre var der ingen reklamer.

Der blev primært reklameret for præparater, der udskrives i almen praksis. Lægemidler mod lungesygdomme (57 reklamer, 33%) og psykiatriske lidelser (32 reklamer, 19%) udgjorde halvdelen af reklamerne (Faktaboks 1).

I tre tilfælde blev reklamer for meget specifikke lægemidler bragt i samme nummer som videnskabelige artikler, hvor præparaterne blev omtalt. I yderligere to tilfælde blev de annoncerede præparater ikke nævnt direkte i videnskabelige artikler, men der var artikler om samme specifikke emne (Faktaboks 2).

Vi har gennemgået evidensen for de hyppigst annoncerede lægemidler og har samlet dette i et supplement, som findes på det Nordiske Cochrane Centers hjemmeside: https://nordic.cochrane.org/sites/nordic.cochrane.org/files/public/uploads/ufl.pdf. På baggrund af denne gennemgang konkluderer vi, at danske læger fejlinformeres af lægemiddelannoncer i Ugeskriftet, og at konsekvensen kan være en dårligere og ikkeevidensbaseret behandling af patienterne.

Vi har også prissammenlignet de annoncerede lægemidler med mere velafprøvede alternativer eller andre udgaver af samme lægemiddel, f.eks. injektion i stedet for tabletbehandling. Vi fandt, at de annoncerede lægemidler var 2-250 gange dyrere, vurderet på daglig døgndosis. Prissammenligningerne findes ligeledes på vores hjemmeside.

Vores kommentarer

Vi blev interesseret i annoncerne, efter at vi havde gjort opmærksom på en misvisende reklame for ADHD-præparatet atomoxetin bragt i Ugeskriftet i 2015 [1]. Eli Lilly oplistede en række »symptomer« på voksen-ADHD, som alle oplever fra tid til anden, f.eks. »vil gerne dyrke motion, men kan oftest ikke overskue det«. Eli Lilly og Ugeskriftets daværende chefredaktør affærdigede vores kritik med, at stoffet var godkendt af myndighederne, og at annoncerne er underlagt de regler, der gælder i Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien [1].

Sammenfaldet mellem annoncer for specifikke lægemidler og videnskabelige artikler om de samme specifikke emner, eller direkte omtale af de annoncerede lægemidler i samme nummer af Ugeskriftet, er næppe tilfældigt og udgør en væsentlig interessekonflikt for Ugeskriftet. Disse sammenfald ses stadig: Temanummer 22 om fedme i 2016 indeholdt en reklame for GLP-1-analogen liraglutid med overskriften: »Dine patienter med svær overvægt kan se frem til mere end blot et vægttab«. Temanummer 12 om smerte fra 2017 indeholdt annoncer for hele fire smertepræparater: tapentadol, paracetamol, fentanyl og pregabalin.

World Association of Medical Editors [2] og International Committee of Medical Journal Editors [3] er stærkt imod koordinering af annoncer og videnskabeligt indhold. Ugeskriftet og dets redaktion er medlemmer af begge organisationer. Vi mener også, at Ugeskriftet overtræder Lægeforeningens lægemiddelpolitik, som siger at: »Reklamer skal indeholde relevant og nødvendig information med henblik på, at modtagerne af reklamen kan forstå og vurdere, hvornår og i hvilke situationer lægemidlet kan og skal anvendes« [4]. Lægeforeningens officielle politik lyder tilsvarende: »Offentlighed og medicinalpersoner skal så vidt muligt beskyttes mod vildledende lægemiddelreklamer og anden ulovlig markedsføring af lægemidler« [4]. Vores gennemgang viser, at Ugeskriftet og Lægeforeningen ikke beskytter danske læger mod vildledende markedsføring, tværtimod.

Danmark har en lang tradition for at gå forrest i lægeetiske spørgsmål. Vi bidrog væsentligt til Helsinki-deklarationen II og til de internationale retningslinjer for god publikationspraksis. Vi var foregangsland for etableringen af et uafhængigt videnskabsetisk komitésystem og Udvalgene til Vurdering af Videnskabelig Uredelighed. Lægeforeningen kunne igen blive et internationalt forbillede ved at gå forrest med et forbud mod lægemiddelannoncer i Ugeskriftet.

Baseret på tal fra Lægeforeningens hjemmeside samt budget for 2018 er vores bedste bud, at det kun er et spørgsmål om, hvorvidt der er vilje til at foretage disse ændringer, og ikke om økonomi, idet der kan spares mange penge ved at lade Ugeskriftet blive et rent elektronisk tidsskrift. Lægeforeningen har tilmed sat medlemskontingentet ned siden 2010, svarende til over 700 kroner pr. medlem pr. år, korrigeret for inflation. Vores overslag kan ses på vores hjemmeside.

Hvad bør konsekvensen være?

Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing erklærede forud for formandsvalget i 2015, at »Ugeskriftet bør være helt uden reklamer for medicinalprodukter«[5]. Rudkjøbings nylige genvalg som formand giver mulighed for at gennemføre dette løfte. I sidste ende er dette ikke et økonomisk spørgsmål, men et lægefagligt og etisk princip: Der bør ikke være lægemiddelannoncer i et lægefagligt tidsskrift.

Øvrig dokumentation findes på
https://nordic.cochrane.org/sites/nordic.cochrane.org/files/public/uplo…

Læs svar fra formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing her samt svar fra ansvarshavende chefredaktør på Ugeskrift for Læger Bo Hasseriis her