Skip to main content

Lægevikariater bør ikke være nødvendige

Erfaringer fra lægevikariater kan være gode. Men at påstå, at kvaliteten af fremtidens læger afhænger af muligheden for lægevikariater er at tage munden for fuld, skriver Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.

Mads Skipper, medlem af Lægeforeningens bestyrelse. Foto: © Michael Bo Rasmussen
Mads Skipper, medlem af Lægeforeningens bestyrelse. Foto: © Michael Bo Rasmussen (Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset)

Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper
E-mail: skipper.mads@gmail.com
Interessekonflikter: ingen

12. jan. 2016
4 min.

På det seneste har der være flere debatindlæg med fokus på studerendes muligheder for lægevikariater i løbet af studietiden, som bl.a. er blevet udfordret af Fremdriftsreformen.

Lad mig først slå fast, at Lægeforeningen ikke er tilhænger af Fremdriftsreformen og femårsfristen og deres grundlæggende idé om, at pres og pisk skal drive fremtidens læger.

Debatindlægget, som kickstartede debatten om lægevikariater, starter med stud.med. Søren Valgreen Knudsens (SVK) indlæg i Ugeskrift for Læger, hvor overskriften indikerer, at ”Vi vil have lægevikariater tilbage”. Læser man SVK’s indlæg til ende, erfarer man dog, at budskabet lige så meget går på en opfordring til, at man som studerende og læge engagerer sig i debatten om sygehusvæsenets udvikling og udfordringer.

Ikke optimalt

Dog giver det første fokus på lægevikariaterne anledning til, at dekan for Health på Aarhus Universitet (AU), Allan Flyvbjerg, i Ugeskriftet forsvarer AU’s beslutning om, at det er ”unødvendigt for lægestuderende at tage vikariater”. Det har medført utallige kommentarer fra studerende og læger, hvoraf flere er bekymrede for, at kvaliteten af danske læger bliver ringere, hvis de studerende fratages muligheden for lægevikariater under studietiden.

Personligt har jeg haft to gode sommerferier for 12-13 år siden som vikar under studiet. En sommer bestod hele forvagtslaget af medicinstuderende på den pågældende afdeling, og vi hyggede os og lærte helt sikkert meget. Men var det optimalt? Formentlig ikke.

Lægestuderende kan ganske givet få nyttige erfaringer på anden vis end ved at sidde med hovederne bøjet over bøgerne. Men at påstå, at kvaliteten af fremtidens læger afhænger af mulighederne for lægevikariater, er at tage munden for fuld. Ikke mindst set i lyset af, at det ifølge FADL’s studieundersøgelser kun er halvdelen af de studerende, som i løbet af deres studietid har haft et vikariat.

For vigtigt til at bero på vikariater

Uddannelsen af fremtidens læger og kvaliteten heraf bør ikke bero på de studerendes muligheder for at fremskaffe sig vikariater i løbet af studietiden. Kvaliteten bør sikres gennem de fire universiteters løbende indsats for at optimere den danske lægeuddannelse. Der er en stigende bevidsthed om, at de kliniske ophold er vigtige uddannelseselementer, som blandt andet skal være med til at forberede de studerende til deres fremtidige virke som læger i det danske sundhedsvæsen.

Hvis vi træder et skridt tilbage og betragter fremtiden for de kommende læger, så skal de arbejde i et tiltagende, komplekst og fragmenteret sundhedsvæsen med bl.a. højtspecialiseret patientbehandling, hvor kvalitet og patientsikkerhed er et hovedfokus blandt politikere, styrelser, læger og befolkningen. Her bør uddannelsen tænkes med, og det stiller høje krav til, hvorledes vi strukturerer og tilrettelægger de kliniske ophold på medicinstudiet og den efterfølgende lægelige videreuddannelse.

Opgør med korte kliniske ophold

Hvordan kunne de kliniske ophold på studiet så forbedres? I den internationale litteratur inden for medicinsk pædagogik ses en bevægelse mod longitudinal integrated clerkships, som tillader studerende at deltage i omfattende behandling af patienter over tid samt i kontinuerlige lærings- og samarbejdsfællesskaber med erfarne læger.

Det giver mulighed for, at de studerende lærer kernekompetencer som kommende læger. Men det vil samtidig kræve et opgør med de mere traditionelle korte kliniske ophold, der forsøger at præsentere de studerende for en myriade af kliniske problemstillinger i et håb om at sikre en stor mængde medicinsk viden, der dog oftest ender i redundans, utilstrækkeligt engagement og supervision samt manglende forankring i virket som læge.

At uddanne sig til lægelivet er mere end 12 semestre og seks års speciallægeuddannelse. Det er et studie i livslang læring, og vi kan gøre meget og mere for at sikre, at overgangene mellem livet som medicinstuderende til læge, og fra læge til speciallæge, bliver bedre uden at miste fokus på høj kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen.

Læs også: Tre regioner dumper FADL-vagtbureau

Aarhus Universitet: Unødvendigt for lægestuderende at tage vikariater

Søren Valgreen Knudsen: Vi vil have lægevikariater tilbage