Mere er aldrig nok

For lidt mere end et år siden var jeg til en konference i Chicago om fremtidig digitalisering. Ikke overraskende udgjorde generativ AI en stor del af indholdet. Jeg dumpede lidt tilfældigt ned i en session om emnet i almen praksis. Den blev afsluttet med ordene »AI vil ikke erstatte mennesker, men mennesker, der bruger AI, vil erstatte dem, der ikke bruger det«.

Undervejs fremlagde en praktiserende læge sine erfaringer. Hun havde randomiseret sine patienter i et blindet setup til at få svar fra hende eller AI. I en travl hverdag, var det dejligt, at hun kunne nøjes med at læse svarene igennem. Ikke overraskende valgte patienter, at de hellere ville have svar fra chatbotten. Den var grundig og meget empatisk, svarede de fleste. Alt var godt. Lige indtil, ja, du har måske gættet det. Den blev for populær. Hun var nu gået fra 30-40 henvendelser til flere hundrede, der skrev, og som hun nu skulle læse igennem. Det der i starten var en hjælp, var nu blevet udlignet af et større behov, og hun måtte bruge en anseelig tid på at læse svar igennem. Er det et særligt tilfælde, at udviklingen ikke sparer tid i sidste ende? Svaret er historisk et rungende nej.

Hvornår starter min dag med, at min chatbot siger til mig, den har læst og skrevet til alle patienter, koordineret forløb og taget sig af min kalender? Det har vi håbet længe, men der er nok ikke lige udsigt foreløbig. Aktiemarkedet er domineret af it, da det består af firmaer, som vi har forventninger til vil løse det hele. Men indtil videre har jeg kun set løsninger, der prøver at imødekomme en efterspørgsel. Flere røntgenbeskrivelser med færre hænder, flere dataindtastninger med færre hænder, flere tolkninger med færre hænder, flere og lettere referater fra møder (hvad med færre møder?). Danmark og Vesten er i en forventningskrise med et umætteligt behov for at få informationer for livsoptimering.

Så hvad skal AI i min optik bruges til, så det i stedet for at løbe efter – efterspørgslen – løber efter noget bæredygtighed. Jeg har hørt mange sælgere sige, det findes, men jeg er ikke overbevist endnu.

Her er et par forslag. AI, der prædikerer, hvilke patienter jeg skal se, og hvem skal indkaldes først, så det ikke bare er den sidst ankomne. Nogen må vente, selv om de har ventet længe, da andre har brug for at komme til tidligere. AI, der kan koordinere besøg på sygehuse, røntgen, skanninger, blodprøver og ambulatoriebesøg. »Du har valgt at sende patienten til røntgen, jeg kan se, der er planlagt en CT to uger senere, der tager området med, jeg har ombooket og udvidet CT-undersøgelsen«, patienten sparer en dag, røntgenstråler, du sparer beskrivelse og at skulle forholde dig til en ligegyldig undersøgelse.

Jeg kunne komme på mange flere, der sørger for, vi når det rigtige, og ikke bare endnu mere. For mere er aldrig nok.