Ida Kristine Holk

Kristine Holk døde efter kortere tids sygdom den 8. november 2024. Hun blev efter en årrække med kliniske ansættelser ansat på Statens Serum Institut, i Sundhedsstyrelsen og senere som embedslæge, hvor hun har haft stor betydning for os som kolleger og for de mennesker, som arbejdsopgaverne bragte hende i kontakt med.

Kristine havde et positivt og optimistisk livssyn, og hun mødte sin omverden med åbenhed og interesse. Hun var et imødekommende og favnende menneske med plads til menneskers forskelligheder, og hun delte med glæde sin store viden, når andre havde brug for det.

I vores kollegiale fællesskab var Kristine altid frisk på en festlig sammenkomst, på arbejdspladsen og uden for og stillede både sig selv og sit hjem til rådighed for vores glade samvær. Kristine formåede at holde den nære kontakt til mange af sine tidligere kolleger, efter at vi ikke længere havde samme arbejdsplads.

Kristine så løsninger fremfor problemer. Som embedslæge havde hun blandt andet opgaven at tage sig af de sundhedspersoner, der af forskellige årsager måske ikke var egnede til deres arbejde, og det gjorde hun med stor empati og respekt for de mennesker, der i sagens natur havde det svært. Når hun introducerede sine kolleger til det samfundsmedicinske arbejde, gjorde hun det med stor professionalisme og begejstring, hvilket var til stor glæde for uddannelseslægerne. Da embedslægevæsenet blev nedlagt, valgte Kristine at stoppe og fik i stedet arbejde indenfor socialmedicinen.

Kristines opvækst og senere rejselyst bragte hende rundt på store dele af kloden, blandt andet som medicinstuderende til Botswana med IMCC, så det var heller ikke nogen overraskelse, at hun i sin seneste ansættelse, efter nærmest at have selvpensioneret sig, tilbragte flere længere perioder ved landslægeembedet i Grønland. Herfra sendte Kristine lange fotoserier og beskrivelser fra sine oplevelser med jobbet og ikke mindst mødet med den Grønlandske natur.

Kristine var aktiv naturbruger og etablerede sig i mangeårige fællesskaber omkring sine fritidsinteresser i naturen – på vandreture, i kajak og som klatrer på stejle klippepartier. Hun læste mange bøger og yndede at drøfte dem og inspirere sine kolleger til at læse.

Hun efterlader sig to sønner og to børnebørn, den yngste nåede hun lige at opleve.

Æret være hendes minde.