Mette Munk Lauridsen
Udnævnelse
Overlæge Mette Munk Lauridsen er tiltrådt som klinisk professor i leversygdomme ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. Hun skal med sit kliniske professorat styrke forskningen i leversygdomme og behandlingen af patienterne på blandt andet Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Hendes forskning er centreret om behandling af patienter med leversygdomme og de hjernepåvirkninger (hepatisk encephalopati), som leversygdom kan medføre. Tilbage i 2013 i forbindelse med sin ph.d.-forskning i hepatisk encephalopati, påviste hun, hvordan man gennem forskellige tests kan undersøge de tidlige stadier af sygdommen og dermed potentielt sikre færre indlæggelser, bedre behandling og bedre prognose.
Kilde: Forskningscenteret på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital