Mogens Hansen

Med Mogens bortgang har vi mistet endnu en af dansk medicinsk onkologis oprindelige ildsjæle og frontkæmpere. Ildsjæle har vi stedse brug for og vel også frontkæmpere, men mens disse i dag kæmper for hurtigere introduktion af ny behandlingsprincipper i klinikken, så blev der gennem 1980’erne og 90’erne brugt mange kræfter på at udvikle medicinsk onkologi som subspeciale under intern medicin, som alternativ til det selvstændige speciale: onkologi, hvor stråleterapi er en vigtig modalitet.

Mogens eminente organisatoriske talent og erfaringer fra arbejdet i DADLs uddannelsessekretariat (1977-92) blev bærende kraft bag etablering af Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi (DMO) i 1983 og Mogens forblev en uudslukkelig drivkraft i DMOs fag- og uddannelsespolitiske virke frem til nedlæggelsen i maj 2004, hvor aktørerne i DMO og DSO samledes i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).

Medicinsk kræftbehandling (primært kemoterapi) var i 1974 indført på konsulentbasis på Radiumstationen i København af Heine Høi Hansen og Henning Mouridsen, som snart tilsammen dygtigt udviklede Finsencentret, men Mogens så nødvendigheden i at bringe kemoterapi ud på amternes centralsygehuse på de medicinske afdelinger.

Mogens blev overlæge på med. afd. C BBH i december 1984 og på med. afd.F i Hillerød i januar 1987 og Hillerød blev den foretrukne afd for læger, som i perioden 1985-2004 uddannede sig til speciallæger i intern medicin med onkologi som særligt interessefelt.

Mogens tjente som formand for DSIM i 1999-2003 og arbejdede også her – forgæves – på at få medicinsk onkologi som subspeciale, men fik onkologi med som et 6 mdr forløb i intern medicin. Efter 2004 forblev Hillerød foretrukken som perifer afdeling til 1. og 5. år af uddannelsen i klinisk onkologi, men skrinlægning af medicinsk onkologi i Danmark bidrog formentlig til at Mogens overdrog lederskabet af afd til en beredvillig afløser, til glæde for familie og til åndelig berigelse i privatsfæren. Med accelererende udvikling i onkologien – især immunterapi med bred vifte af alvorlige bivirkninger, der kræver assistance fra samtlige medicinske specialer – er intern medicinsk know how og tankesæt blevet stadigt vigtigere for den kliniske onkolog. Når dertil lægges krav om øget patientinddragelse, individualiseret terapi og borgernær behandling øges længslen efter organisatorisk talent og vilje som Mogens besad.

Æret være Mogens minde