Pernille Tine Jensen
På vegne af speciallægegruppen, Kvindesygdomme & Fødsler, AUH, Marianne Glavind-Kristensen og Jannie Dalby Salvig
3.9.1964 – 30.1.2026
På Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitets Hospital (AUH) har vi mistet en meget værdsat kollega og en særdeles betydningsfuld kliniker og forsker.
I 2019 var afdelingen i krise. Vi manglede vigtige kompetencer og var tæt på at miste den højtspecialiserede funktion inden for gynækologisk onkologi. Den krise bragte Pernille os ud af. Allerede da ansættelseskontrakten på Pernilles professorat var underskrevet gik hun i gang med at genopbygge den gynækologiske onkologi. Hun satte sig selv og sit netværk i spil for at sikre os den nødvendige hjælp udefra, så udviklingen af det stærke team, vi har i dag, startede allerede før hun formelt var trådt ind ad døren på AUH.
Pernille arbejdede benhårdt for at sikre kræftpatienter i Vest Danmark den bedst mulige behandling herunder udviklingen af robotkirurgi på AUH. Pernille var selv en meget kompetent kirurg og så det som sin fornemste opgave at lære fra sig på meget systematisk vis, så flere hurtigt øgede deres kirurgiske kompetencer, men aldrig følte sig utrygge, fordi hun stod lige bag dem.
Pernille besad en kæmpe viden, som vi har nydt godt af i talrige faglige diskussioner. Hun var engageret i udarbejdelsen af mange af de gældende guidelines inden for gynækologisk kræft og har gennem sin forskning bidraget til at udvikle og forbedre behandlingen af flere gynækologiske kræftformer.
Pernille formåede på fornemste vis at forene sine store ambitioner både i det kliniske og akademiske arbejde. Pernilles forskning var tæt integreret
med klinikken, hun havde øje for videns huller og så det som sin opgave at minimere dem til gavn for patienter med gynækologisk kræft.
Pernille var meget bevidst om værdien af at være synlig og tilgængelig i afdelingen både på kliniske dage og på forskningsdage. Hun var dedikeret til arbejdet inden for gynækologisk kræft, men hun bidrog også til at sikre den ligeværdighed og respekt mellem forskellige faglige teams, der er fundamentet for en samlet afdeling, hvor alle oplever sig respekteret for deres personlige faglige bidrag til fællesskabet.
Pernille har bidraget fagligt gennem hele sit sygdomsforløb og hun har været en vigtig sparringspartner for det gynækologisk onkologiske team lige til det sidste. Med stor indsigt havde hun uselvisk øje for, hvad der var brug for i fremtiden for at fastholde afdelingen som et fagligt fyrtårn inden for gynækologisk kræft. Og hun guidede os med sin vanlige skarphed, fordi retningen for teamet og afdelingen var så vigtig og klar for hende.
Pernille insisterede på at bidrage og hendes ambitioner, engagement og energi var af en sjælden kaliber. Pernille stillede også krav, men hun gjorde det altid på baggrund af et ønske om kvalificere, aldrig for egen vinding. Pernille har i den grad sat aftryk i Kvindesygdomme og Fødsler, på AUH og inden for dansk og europæisk gynækologisk onkologi til gavn for kvinder med gynækologisk kræft - aftryk, der vil række langt ind i fremtiden.
Pernille var meget mere end en dedikeret fagperson, hun var også et særdeles omsorgsfuldt menneske. Hun kærede sig om sine nærmeste – også sine faglige nærmeste - og hendes netværk var stort.
Pernille efterlader sig et stort tomrum i Kvindesygdomme og Fødsler og på AUH. Vi vil gemme hende i vores hjerter, som det faglige forbillede og fyrtårn, som hun var for os.
Vores dybeste medfølelse går i særdeleshed til Thomas, som har mistet sin kloge livspartner og til den øvrige familie.
Ære være Pernilles minde.