Marie tror ikke, at hun kan holde til at have så mange patienter

»Mit blodtryk røg lige op igennem loftet, da jeg så det«.

Praktiserende læge Marie Baunsgaard fra Østerbro i København har som landets øvrige praktiserende læger modtaget sin kliniks nye minimumspatienttal, som fastlægger, hvornår hun fremover må lukke for tilgang af nye patienter.

I dag har hun 1.850 patienter – altså et godt stykke over det nuværende minimumspatienttal på 1.600 patienter.

Hendes nye beregnede minimumspatienttal ligger på 1.940.

»Lige nu er jeg meget opgivende«, siger Marie Baunsgaard, da Ugeskrift for Læger fanger hende på telefonen midt imellem dagens konsultationer.

»Jeg har villet være læge siden 5. klasse, og for første gang i mit liv har jeg det sådan, at jeg tænker, om jeg overhovedet skal fortsætte med at være læge. Ikke bare være praktiserende læge, men at være læge i det hele taget – at være en del af hele det her lægeprojekt. Det er sådan, jeg har det«.

Var ved at gå ned med stress

Marie Baunsgaard har haft sin praksis siden januar 2020. Hendes samarbejdspraksis, som hun har sammen med en anden læge, ligger lige ved de københavnske søer. Da hun overtog praksis, kunne hun godt mærke, at det ikke var den tungeste patientpopulation.

Derfor skruede hun i den første tid løbende op for patienttallet. Hun mener at kunne huske, at det på et tidspunkt lå omkring 2.100.

»Men så blev jeg nødt til at sætte det ned, for jeg kunne slet ikke holde til det. Jeg var tæt på at gå ned med stress«.

Marie Baunsgaard fortæller, at hendes patientpopulation stille og roligt havde ændret sig. Fra at have været mange fortrinsvis raske patienter, kom der efterhånden flere og flere, der havde mere behov for hendes hjælp.

»Læger, der har klinik dør om dør, kan have vidt forskellige patienter. For vi tiltrækker forskellige mennesker. Jeg har en fornemmelse af, at jeg hurtigt fik et rygte om, at jeg var god at snakke med, og derfor begyndte patienter med f.eks. skizotypi, skizofreni og funktionelle lidelser at skifte til mig. De fylder hos mig, men de har ikke nødvendigvis diagnoser, der boner ud i beregningsmodeller«, siger Marie Bundsgaard.

»Og så har jeg rigtig mange patienter med stress og unge med mistrivsel, som nogle af mine kolleger synes, er nogle ,pivfranse’. Jeg får en del patienter, som tidligere har været i store klinikker, hvor de er blevet trætte af at skulle se forskellige læger og sygeplejersker«.

Kan du ikke bare ansætte en sygeplejerske og uddelegere lidt mere?

»Problemet er, at alle de patienter, der fylder meget i min klinik, ikke er nogen, jeg kan uddelegere. De ekstra patienter, jeg skal tage, kommer til at havne på mit bord og give mig ekstra arbejde. Jeg kan uddelegere KOL og type 2-diabetes, men det er ikke dem, jeg ser. Jeg kan ikke uddelegere dem, der har funktionelle lidelser og ringer og spørger, om de ikke nok kan blive patienter hos mig. De fylder meget og tager meget af min energi. Men min klinik ser jo nem ud på papiret, fordi jeg har mange yngre patienter«.

Der bliver ikke lyttet til os

Det minimumspatienttal, som Marie Baunsgaard har modtaget i sin e-Boks, er det, som Sundhedsdatastyrelsen har beregnet ud fra den nationale fordelingsmodel, der opererer med begrebet »sygdomsvægtede borgere« – en matematisk udregning af patienternes behandlingsbehov i de enkelte praksis, kommuner og sundhedsråd.

Nu går en proces i gang, hvor hun har lejlighed til at gå i dialog med Region Hovedstaden og oplyse, hvis hun ikke mener, at hun kan klare det udmeldte antal patienter.

Det er jo ikke det endelige minimumspatienttal. Har du ikke tillid til, at regionen vil lytte til dig?

»Er jeg superoptimist om, at de lytter til, hvad jeg siger? Nej. Jeg synes absolut ikke, der bliver lyttet til os lige nu. Den arrogance, vi bliver mødt med fra politikerne, gør mig nedslået. De siger, at alt bliver godt om ti år, når vi er blevet 5.000 praktiserende læger. Hvad skal jeg bruge det til? Ti år er lang tid, og det er jo langtfra sikkert, at vi bliver så mange nu, hvor lovpakken er kommet. Jeg bliver så provokeret af det hele«.

Marie Baunsgaard siger, at hun ikke kun er bekymret på egne vegne over det ekstra arbejde og risikoen for at løbe ind i stress igen. Hun er også bekymret for sine patienter.

»Hvad med dem? Hvem skal mine patienter gå til? Jeg ved godt, at nogle af mine lægekolleger siger, at de kan bare lade være med at gå til lægen. Men folk opsøger os jo ikke af ond vilje. De ved ikke, om de er syge eller ej, og de kommer ikke, fordi de ikke har andet at lave og bare vil rende os på dørene. Jeg bliver nedslået af det – især når jeg så kan læse, at nogle synes, at mine patienter og jeg bare er dødforkælede, og at jeg godt kan arbejde lidt mere«.

Marie Baunsgaards nye minimumspatienttal skal efter planen træde i kraft 1. februar 2026.