Når børn og unge får angst

Peter Lund Madsen har skrevet en på alle måder fremragende bog, som forklarer angstens væsen, diskuterer mulige årsager til stigninger i forekomsten af angst blandt børn og unge og peger på effektive behandlinger. Alle dette med afsæt i en meget klar fremstilling af hjernens udvikling og funktion, herunder angstens rolle i den normale psykiske udvikling. Bogen vil kunne inspirere både forældre, bedsteforældre, læger og andre fagprofessionelle, der møder børn og unge med angst.

Bogen er skrevet til beroligelse, og den virker! Angst beskrives som en medfødt, primitiv følelse, der har afsæt i vores stenalderhjerne og tjener til vores overlevelse som art. Vi mennesker har en stor hjerne, der giver os et mentalt rum for at analysere situationen, tillægge hændelser værdi, have følelser og træffe valg. Prisen for den øgede bevidsthed er øget angst. Nogle er mere frygtløse, mens andre er mere forsigtige med let vakt angst. Disse forskelle er ligeledes hensigtsmæssige for flokken. Angst tjener et formål ved at gøre opmærksom på fare, men angst bliver til sygdom, når den er ude af proportion med den reelle situation og forbundet med lidelse og begrænset livsudfoldelse.

Peter understreger betydningen af arv og miljø og gentager at: »opvækst, miljø og psykologiske faktorer har en afgørende betydning for, hvordan vi møder verden og opfører os som menneske«. Pointen er, at det ikke er forældres skyld, at et barn har angst, men forældrene kan spille en vigtig rolle for, hvordan barnet bliver i stand til at håndtere angsten. Forældrene har ansvar for, hvordan de selv håndterer angsten, og for at hjælpe barnet med at håndtere angsten.

Dette aspekt kunne måske være foldet lidt mere ud, eftersom børn med angst hyppigere har forældre med angst, sammenlignet med forældre til børn uden angst, og den familiære ophobning af angst skyldes ikke kun underliggende gener, men også læring.

Vi forstår, at angst i ungealderen er udviklingsrelateret. Hjernen er fortsat under udvikling, mens de unge skal løsrive sig fra forældrene og fungere mere selvstændigt med alle livet muligheder uforløst foran sig, og C.V. Jørgensens sang om »ungdomskludder« forklarer meget.

Bogen diskuterer mulige forklaringer på den tilsyneladende stigning i forekomsten af angst hos børn og unge. Med afsæt i en fin beskrivelse af sine egne forældre og bedsteforældres opvækst og inspireret af et maleri fra 1881 af Michael Ancher, konkluderer Peter, at det nok ikke er blevet sværere at være ung i dag. »Men når man har det dårligt, så har man det dårligt på en anderledes måde«. Friheden og de mange muligheder i en verden, der er fragmenteret og flimrende, kan meget vel udløse angst, selvom verden også er blevet et tryggere og bedre sted for de fleste børn i vores del af verden.

Bogen er underholdende og let læst. Peter deler rundhåndet ud af erfaringer fra sit eget liv, f.eks. om den gang han var ulveunge og blev ramt af hjemve (angst for adskillelse fra sine forældre), eller om den gang han som ung cyklede gennem Lyngby Åmose ved aftenstide på halvflad minicykel med hjertebanken og katastrofetanker – og kom ud på den anden side med hudafskrabninger og en vigtig erfaring om at overvinde angsten ved hjælp af »eksponering«.

Peters vigtigste råd gives af en sygeplejerske, han mødte i starten af sin uddannelse: »Slap af! Det er et angstanfald. Du dør ikke af det. Det er ufarligt. Det holder op«. Det centrale element i al behandling er at forstå, at angsten er skabt af vores hjerne, og vi kan lære at håndtere den. Bogen er et »must read« for alle læger og fagprofessionelle, eftersom vi alle møder angsten hos os selv og vores patienter. Den supplerer de handlingsanvisende selvhjælpsbøger med et bredere perspektiv og en dybere forståelsen af angst på alle niveauer og i alle aldre.

Når børn og unge får angst

Fakta