»Vi er mange, der har svedt der uden rigtigt at bemærke det smukke rum«

Museion er en antik betegnelse for en helligdom, især for museernes samlingssteder og senere for institutioner for lærdom, kunst og kultur. Dette noget ambitiøse navn frem for blot museum prøver Medicinsk Museion i midlertid i de senere år at ville leve op til.

Bag den lidt støvede og anonyme klassicistiske facade i Bredgade 62 finder man det kirurgiske akademis bygning fra 1787 tegnet af stadsbygmester Peter Meyn. Alene bygningen er interessant, da den blev til, adskilt fra Det kgl. Frederiks Hospital ved siden af, som en del af den mangeårige strid mellem de medicinske og kirurgiske specialer, der først sluttede i 1842 med optagelse af kirurgien i Det Medicinske Fakultet, som vi kender det i dag. Bygningen blev herefter brugt til undervisning i anatomi og kirurgi frem til 1942, og fra 1907 blev et lille museum indrettet i dele af bygningen. Det oprindelige auditorium, inspireret af bl.a. Pantheontemplet i Rom, er fortsat i brug til f.eks. disputatsforsvar. Vi er mange, der har svedt der uden rigtigt at bemærke det smukke rum.

Museet rummer også flere andre faste udstillingsrum som »Apoteket« og »Bohrs arbejdsværelse«, men først og fremmest rummer det nu skiftende mere interaktive udstillinger som »Psykiatrirummet«, »Livet på spil« og »I blinde«. Aktuelt dominerer to store specialudstillinger, »Det indsamlede menneske« og »Mind the gut«. I det førstnævnte føres vi efter en historisk tidslinje tilbage fra de gamle studier af intakte menneskekroppe, fra Hippokrates og Galens humoralpatologi med de fire vævselementer, over mikroskopiens guldalder og frem til DNA-sekvenatorens kortlægning af vore gener. Alt er passende illustreret ved museets store samlinger af præparater og apparatur. Udstillingen slutter der, hvor vi står i dag. Vi kender vores gener, men der er fortsat meget, vi ikke har svar på.

»Mind the gut« tager afsæt i tidens nye trend: tarmens mikrobiom og samspil med centralnervesystemet. Det er musealt set sat meget moderne op på grænsefladen mellem videnskab, kunst og kulturformidling. Det illustreres ved balletfilm, billedkunstnerisk udtryk og med spring fra fortidens pavlovske studier af refleksers samspil med fordøjelsen til de nyeste fund af peptidhormoner og andre mediatorer. De spiller mange roller i både tarmens og nervesystemets fysiologi, såvel som i vores adfærd og livsstil.

I samme tråd med tiden samler museet aktuelt genstande ind til en kommende særudstilling om coronaepidemien.

Museet sorterer under Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet og er derfor ikke blot, hvad besøgende ser, men også en aktiv videnskabelig arbejdsplads med mange forskningsmedarbejdere og stor vægt på formidling af resultater i form af udstillingerne, events og virtuel undervisning.

Sidst, men ikke mindst, betjenes man som gæst af et ualmindelig imødekommende og vidende personale, som gerne fortæller historien om deres arbejdsplads og de skiftende udstillinger.

Mange kulturinstitutioner er nu ved at genåbne med gode tilbud, men snyd ikke dig selv for et besøg på Medicinsk Museion.

LÆS OGSÅ

»Filmen minder os om, at livet leves særligt intenst, når man ved, at det snart kan være slut«

CPH:DOX - In silico

CPH:DOX - The scent of fear

»Min favorit er historien om ,den vaskeægte antiaging-allstar’ nøgenrotten«